I 2017 udgav Beredskabsstyrelsen rapporten ”Nationalt Risikobillede”, hvor man gennemgår 13 hændelsestyper, som det vurderes relevant for Danmark at forberede sig på. I afsnit 4 skrives der således om ”højvirulente sygdomme”:
”En nyfremkommen sygdom kan sagtens tænkes at have egenskaber, som gør den anderledes og mere virulent end almindelig influenza. Det gælder både alvorsgraden af symptomerne/dødeligheden og udbredelsen. Særligt sygdomme, der er smitsomme, før en smittebærer selv udviser symptomer, kan være svære at kontrollere. En alvorlig pandemi vil kunne sætte den samlede sundhedssektor under et betydeligt pres pga. en forventet kraftig stigning i antallet af lægekonsultationer, hjemmebesøg, indlæggelser, intensivbehandlinger mv. Et større antal smittede, som oplever reelle komplikationer, vil kræve behandling, og endnu flere kan forventes at søge hjælp, fordi de frygter at have fået alvorlige følgesygdomme. Samtidig risikerer sundhedspersonalet også at blive smittet, hvorved kapaciteten i sundhedssektoren reduceres.”
Beskrivelse synes at være en ret præcis forudsigelse af, hvad det danske samfund de seneste måneder har gennemlevet som følge af corona/covid19, hvor blandet andet sundhedsvæsenet ikke har været tilstrækkeligt forberedt til at kunne håndtere en sygdom som denne. Spørgeren beder derfor ministeren redegøre for, hvilke overvejelser man i styrelser, ministerier og andre myndigheder i 2017 gjorde sig, da rapporten fra Beredskabsstyrelsen forelå. Gav den dengang anledning til en ændring i indkøbspolitik eller anden forberedelse på konsekvenserne af en ”højvirulent sygdom”?
Ref. Rapportens ISBN 978-87-91590-82-5
Dato: 29-04-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne:
sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse