I bekendtgørelse om assisteret reproduktion (nr. 672 af 8/5-15) er det fastsat i § 18, at et ”Vævscenter som distribuerer sæd, skal sikre, at sæddonor ikke tidligere har fungeret eller fortsat fungerer som sæddonor i en anden sædbank”. I samme bekendtgørelse (§ 13) står der, at et ”Vævscentret, som udtager eller distribuerer æg med henblik på donation, skal sikre, at ægdonor ikke tidligere har fungeret eller fortsat fungerer som donor ved et andet vævscenter.” Men den 28/6-16 blev reglerne for distribution af æg ændret, således at det alene skal sikres, en ægdonor ”ikke donerer æg mere end seks gange i alt”. Hvad er forklaringen på, at man har ændret bekendtgørelsen for så vidt angår æg? Og hvilket registreringssystem sikrer, at denne regel overholdes?
Dato: 01-04-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne:
kunstig befrugtning