Sundheds- og Ældreudvalget (SUU) Alm. del

Samling: 2019-20

Spørgsmål 1574

På Regionshospitalet Silkeborg blev man pålagt at tolke retningslinjer for henvisning til lungepakke således, at alle med mindste mistanke om lungekræft skal i lungekræftpakke, det vil sige også tilfælde, hvor lungekræft blot er én af flere mulige og mere sandsynlige differentialdiagnoser. Regionshospitalet Silkeborg blev derfor pålagt, at alle patienter, der havde fået lavet en lavdosis-CT af lungerne, skulle genindkaldes til en højdosis-CT med kontrast. Der foreligger nu udbredte informationer om, at patienter i hele landet alene tilbydes røntgenundersøgelser af lungerne i en række tilfælde – f.eks. ved nydiagnosticeret KOL, åndenød og forskellige hverdagssymptomer – hvor lungekræft blot er én blandt en række og mere sandsynlige differentialdiagnoser. a. Vil ministeren (Styrelsen for Patientsikkerhed) tage initiativ til at kulegrave patientsikkerheden i tilfælde, hvor lungekræft er en mulig, men ikke den primært overvejede, differentialdiagnose? b. Vil ministeren (Styrelsen for Patientsikkerhed) tage skridt til, at der udstede forbud mod, at røntgen af lungerne bruges i disse tilfælde? c. Bør der efter ministerens opfattelse tages skridt til genundersøgelse af alle patienter, der er tilbudt røntgen af lungerne, men som efter nyeste tolkning af lungepakken formelt burde være tilbudt højdosis-CT-scanning efter kriterier i kræftpakke?
Dato: 13-08-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne: sygdomme og sygdomsbehandling
Dokumentdato: 08-09-2020
Modtaget: 08-09-2020
Omdelt: 08-09-2020

SUU alm. del - svar på MFU spm. 1574 om tolkning af retningslinjer for henvisning til lungepakke, fra sundheds- og ældreministeren

SUU alm. del - svar på spm. 1574 (pdf-version)
Html-version
SUU alm. del - svar på spm. 1228 (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 13-08-2020
Modtaget: 13-08-2020
Omdelt: 13-08-2020

MFU spm. om tolkning af retningslinjer for henvisning til lungepakke, til sundheds- og ældreministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version