I svar på SAU alm. del – spørgsmål 609 svarer ministeren: “I den foreslåede nettoindeholdelsesmodel foretages en afstemning af depoter med udbyttegivende danske aktier for at skabe overblik over, hvor store beløb der tilbagesøges, set i forhold til hvor meget udbyttekildeskat, der oprindeligt blev indeholdt af udlodningerne. Søges der om mere, end den indeholdte kildeskat berettiger til, vil det derfor opdages tidligere end uden afstemningen.” Ministeren har ikke gjort rede for, hvorledes skattemyndighederne efter en afstemning af et omnibusdepot, hvor der via refusionsordningen søges om refusion af skat på udbytte, der ikke er modtaget, skal håndtere skattekontrollen. Hvis f.eks. 500 mio. kr. i udbytte passerer gennem et omnibusdepot, hvor en afstemning viser, at der er foretaget nettoindeholdelse på grundlag af udbytte på i alt 300 mio. kr. og søgt om refusion for udbytteskat på grundlag af udbytte på i alt 220 mio. kr., hvorledes skal skattemyndighederne da finde de personer eller selskaber, der søger om refusion på udbytte på 20 mio. kr., som de aldrig har modtaget? Skal ansøgere af refusion da vente med at få refusion til hele omnibusdepotet og eventuelle bagvedliggende omnibusdepoter er dissekeret? Og kan kontrol, der iværksættes efter afstemning af depoter, foretages tidsnok til, at bankerne vil hæfte for en for lav indeholdelse af nettoskat, når en sådan kontrolsag næppe kan rejses som led i en stikprøve udtaget inden 55 dage efter udbyttedag, jf. principaftalen om en ny model for udbyttebeskatning mellem Finans Danmark og Skatteministeriet, hvori det fremgår, at: ”Bankernes hæftelse gælder udelukkende for den pågældende stikprøve og ikke for andre eller tidligere udbetalte udbytter til samme aktionær”? Hvad er i begrundelsen for denne begrænsning af bankernes hæftelse?
Dato: 05-10-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne:
beskatning af aktier