Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2246359_0001.png
17. september 2020
J.nr. 2020-7146
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608 af 20. august 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 608: Spm. om, hvorfor det ikke stilles som betingelse for refusion af udbytteskat, at aktionærens depotbank foranlediger aktierne navnenoteret, så skattemyndighederne ved opslag i VP-Securities system straks kan se, at den, der anmoder om refusion, rent faktisk har modtaget det angivne udbytte, og hvilken udbytteskat, der er betalt, til skatteministeren
2246359_0002.png
Spørgsmål
I svar på SAU alm. del
– spørgsmål 456 svarer ministeren: “Når aktionærens depotbank –
på vegne af aktionæren
ansøger om tilbageførsel af udbytteskat, fremsendes en sådan
anmodning, ledsaget af oplysninger om aktionæren og vedkommendes aktiebeholdning i
forbindelse med udlodningen, op gennem kæden af banker til de kontoførende institut-
ter.” Aktionærens depotbank skal således først lade aktionærens
identitet registrere hos
Skattestyrelsen, dernæst lade anmodningen om refusion koblet med det fra Skattestyrel-
sen udleverede identifikationsnummer passere op igennem kæden af banker til det insti-
tut, der har et omnibusdepot i VP-centralen. Vil ministeren redegøre for, hvorfor det ikke
stilles som betingelse for refusion af udbytteskat, at aktionærens depotbank foranlediger
aktierne navnenoteret, så skattemyndighederne ved opslag i VP-Securities system straks
kan se, at den, der anmoder om refusion, rent faktisk har modtaget det angivne udbytte,
og hvilken udbytteskat, der er betalt, i stedet for at etablere et særskilt system for identifi-
kation af den enkelte aktionær hos skattemyndighederne?
Svar
En navnenotering af aktier betyder, at den pågældende aktionær har valgt at få indskrevet
sit navn (med adresseoplysninger) i selskabets aktiebog. Der er således principielt tale om
et forhold mellem aktionær og selskab. I praksis foregår det typisk ved, at de kontofø-
rende institutter indrapporterer navnenoteringer til VP Securities, som videregiver oplys-
ningerne til det enkelte selskabs aktiebogfører.
Der er således ikke tale om, at VP Securities har et egentligt system med oplysning om
navnene på alle ejere af danske aktier, og de oplysninger, VP Securities måtte ligge inde
med, vil heller ikke nødvendigvis være retvisende i forhold til hvem, der ejer aktien på ge-
neralforsamlingsdagen.
På den baggrund er spørgsmålet forstået således, at der sigtes til en hypotetisk indførelse
af et krav om, at alle udenlandske aktionærer skal registreres i VP Securities med navn og
bopælsland.
Præmisserne for etablering af en ny model for håndtering af udbyttebeskatning af uden-
landske aktionærer har været, at der skal være tale om en model, som giver Skatteforvalt-
ningen et tilstrækkeligt grundlag for at udføre den nødvendige kontrol og dermed imø-
degå risikoen for svindel, samtidig med at aktionærernes og finanssektorens behov for en
smidig og administrerbar løsning tilgodeses i rimeligt omfang. Det er vurderingen, at en
nettoindeholdelsesmodel med etablering af et registreringssystem hos Skatteforvaltningen
bedre vil kunne leve op til denne målsætning end fx en ordning, hvor der i stedet stilles
krav om, at udenlandske aktionærer skal være registreret på navn i VP Securities.
Helt overordnet skal bemærkes, at et registreringssystem reelt ikke vil kunne baseres på
VP Securities, idet der ikke kan stilles krav om, at danske aktieselskaber skal benytte VP
Securities.
Side 2 af 4
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 608: Spm. om, hvorfor det ikke stilles som betingelse for refusion af udbytteskat, at aktionærens depotbank foranlediger aktierne navnenoteret, så skattemyndighederne ved opslag i VP-Securities system straks kan se, at den, der anmoder om refusion, rent faktisk har modtaget det angivne udbytte, og hvilken udbytteskat, der er betalt, til skatteministeren
2246359_0003.png
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om for-
bedring af værdipapirafviklingen i den Europæiske Union og om værdipapircentraler
(CSD-fordringen) giver en ret for det udstedende aktieselskab til at vælge, hvilken værdi-
papircentral etableret i EU selskabet ønsker at anvende til udstedelse af dets aktier.
Et dansk aktieselskab kan således på baggrund af CSD-forordningen vælge at benytte en
værdipapircentral fra et andet EU-land til udstedelse af dets aktier i stedet for at benytte
VP Securities. Konsekvensen herved vil være, at aktierne udstedes og opbevares på depo-
ter i den valgte værdipapircentral.
Det indgår under den foreslåede nettoindeholdelsesmodel, at de udenlandske aktionærer,
der skal registreres, er de retmæssige ejere af det givne udbytte. Skatteforvaltningen vil fo-
retage en stikprøvekontrol for at kunne verificere ægthed af de afgivne oplysninger. I og
med at der tillige indgår en objektiv hæftelse for bankerne, vil Skatteforvaltningen kunne
opkræve en manglende betaling, hvis denne kontrol måtte vise, at der har været indeholdt
for lidt i udbytteskat.
Hæftelsen vil også omfatte situationer, hvor den umiddelbare modtager af udbyttet ikke
er den, der skattemæssigt er ejer af aktierne, fx fordi vedkommende er låntager i et lånear-
rangement. I tilknytning til den objektive hæftelse for bankerne indgår et krav om, at
udenlandske aktionær skal underskrive en erklæring, hvori indgår en beskrivelse af situati-
oner, hvor der kan være tale om, at den umiddelbare modtager af udbyttet ikke kan anses
for den, der skattemæssigt er ejer af aktierne. Hvis en aktionær fx har erklæret sig som ret-
mæssig ejer af udbyttet på en lånt aktie, vil banken hæfte, men vil samtidig kunne rette et
krav mod aktionæren.
Ved en ordning med registrering på navn i VP Securities vil der ikke være nogen mekanis-
mer, som sikrer, at den registrerede aktionær er den, der skattemæssigt er ejer af aktien.
VP Securities har ingen forudsætninger for at undersøge, om registreringen på navn rent
faktisk afspejler det virkelige ejerskab. Den registrerende bank vil heller ikke have incita-
ment til at verificere de oplysninger, der sendes til VP Securities om ejerskab til aktien, da
den ikke hæfter for videregivelse af oplysninger, som måtte vise sig at være forkerte. Der
vil endvidere kunne opstå problemer i forhold til aktielån, idet aktielån i VP Securities re-
gistreres som salg.
Finansmarkederne er indrettet således, at bankerne ikke behøver at have mange konti i
hvert lands CSD’er (fx VP Securities), men i stedet kan nøjes med få, store
omnibusdepo-
ter, typisk gennem lokale kontoførende institutter, hvilket reducerer de administrative
omkostninger for banker og aktionærer. Hvis det kræves, at alle udenlandske banker, som
vil depotføre danske aktier, skal registrere aktionærerne på navn i VP Securities, vil det in-
debære betydelige tilpasninger i bankerne og dermed højere omkostninger. For et relativt
lille land som Danmark vil en sådan omkostningsbelastning i værste fald kunne føre til, at
udenlandske banker ikke vil understøtte en registrering på navn, og at udenlandske aktio-
Side 3 af 4
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 608: Spm. om, hvorfor det ikke stilles som betingelse for refusion af udbytteskat, at aktionærens depotbank foranlediger aktierne navnenoteret, så skattemyndighederne ved opslag i VP-Securities system straks kan se, at den, der anmoder om refusion, rent faktisk har modtaget det angivne udbytte, og hvilken udbytteskat, der er betalt, til skatteministeren
2246359_0004.png
nærer i danske virksomheder derfor vil komme til at betale en uretmæssigt høj skat på ak-
tieudbytte. Hvis danske aktier bliver dyrere for udlændinge, kan det hæve danske virk-
somheders omkostninger ved at rejse kapital.
En central årsag til, at bankerne ikke uden videre forventes at ville medvirke til at under-
støtte, at aktier skal registreres på navn, er, at det
ud over at kræve en grundlæggende
omstilling af deres systemer
også kan medføre en automatisk videregivelse af kunders
data til en tredjepart, som banken ikke er forpligtet til at give oplysningerne til. En regi-
strering på navn i VP Securities vil således ikke blot navngive kunden over for Skattefor-
valtningen (som det er tilfældet med det foreslåede registreringssystem under nettoinde-
holdelsesmodellen), men kan også risikere at indebære en navngivning over for alle ban-
ker i kæden mellem kundens depotbank og det kontoførende institut i VP Securities.
Side 4 af 4