Søndag d. 17. maj blev der afholdt lovlige demonstrationer i henholdsvis Korsør og Slagelse. Det fremgår af videomateriale, at en forsamlet gruppe på et tidspunkt afspiller bønnekald, tilsyneladende før den lovlige demonstration ankom. Ved ankomsten skulle der være skruet så højt op, at det var vanskeligt for den lovlige demonstration at blive hørt.
Vil ministeren redegøre for forløbet ved den lovlige demonstration søndag og i den forbindelse uddybe politiets handling i forhold til ovenstående, herunder hvorfor politiet ikke greb ind overfor det, der umiddelbart fremstår som endnu et eksempel på en ulovlig forsamling til bønnekald? Vil ministeren redegøre for anholdelser i denne forbindelse, herunder antallet af anholdte, og hvorvidt der er rejst sigtelse, samt redegøre for hvad anklagemyndigheden forventer at foretage sig videre i forhold til de anholdte, herunder om de på tidspunktet for besvarelsen er sigtet, løsladt eller dømt, og i denne forbindelse angive forseelsernes art?
Dato: 18-05-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne:
politi og våben