Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2210933_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. juni 2020
Politikontoret
Morten Pilgaard Peder-
sen
2020-0030-4212
1495969
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1337 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. maj 2020. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Pernille Vermund (NB).
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1337: Spm. om lovlige demonstrationer i henholdsvis Korsør og Slagelse, der blev afholdt den 17. maj, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1337 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Søndag d. 17. maj blev der afholdt lovlige demonstrationer i
henholdsvis Korsør og Slagelse. Det fremgår af videomateriale,
at en forsamlet gruppe på et tidspunkt afspiller bønnekald, tilsy-
neladende før den lovlige demonstration ankom. Ved ankom-
sten skulle der være skruet så højt op, at det var vanskeligt for
den lovlige demonstration at blive hørt. Vil ministeren redegøre
for forløbet ved den lovlige demonstration søndag og i den for-
bindelse uddybe politiets handling i forhold til ovenstående, her-
under hvorfor politiet ikke greb ind overfor det, der umiddelbart
fremstår som endnu et eksempel på en ulovlig forsamling til
bønnekald? Vil ministeren redegøre for anholdelser i denne for-
bindelse, herunder antallet af anholdte, og hvorvidt der er rejst
sigtelse, samt redegøre for hvad anklagemyndigheden forventer
at foretage sig videre i forhold til de anholdte, herunder om de
på tidspunktet for besvarelsen er sigtet, løsladt eller dømt, og i
denne forbindelse angive forseelsernes art?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som har oplyst, at Ras-
mus Paludan og Stram Kurs havde anmeldt demonstrationer mod
islam den 17. maj 2020 henholdsvis på Motalavej i Korsør kl.
13.00 til 15.00 og i Ringparken i Slagelse kl. 16.00 til 22.00.
Forud for demonstrationerne blev der foretaget afsøgning med
bombehunde på de to demonstrationspladser, ligesom politiet var
tilstede i områderne for at forebygge uro. På baggrund af udvik-
lingen af demonstrationen dagen før på Motalavej i Korsør var
der desuden tilkaldt yderligere mandsskab.
Demonstrationen på Motalavej i Korsør den 17. maj 2020 forløb
forholdsvis roligt. Én person blev anholdt og sigtet for overtræ-
delse af fyrværkeriloven, idet han havde kanonslag på sig, fire
personer blev anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbe-
kendtgørelse, og otte personer blev anholdt og sigtet for overtræ-
delse af maskeringsforbuddet. De anholdte vurderes af politiet at
være en del af den gruppe af personer, som protesterede mod Ras-
mus Paludan og Stram Kurs. Samtlige anholdte blev løsladt se-
nere på dagen på nær en enkelt, som var eftersøgt til en fogedsag.
Når forholdene er færdigefterforsket, vil anklagemyndigheden
tage stilling til, om der er grundlag for at rejse tiltale. Rasmus Pa-
ludan forlod området omkring ca. kl. 13.50.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1337: Spm. om lovlige demonstrationer i henholdsvis Korsør og Slagelse, der blev afholdt den 17. maj, til justitsministeren
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har endvidere oplyst, at
der kl. 15.30 – 30 minutter før den anmeldte demonstration i
Slagelse – blev afspillet arabisk musik fra en højtaler omkring
demonstrationsområdet i Ringparken i Slagelse. Der vurderedes
ikke at være tale om bønnekald. Ca. kl. 15.50 ankom Rasmus Pa-
ludan til stedet, hvor han demonstrerede mod islam ved bl.a. at
rive sider ud af en koran og brænde den. Musikken fortsatte ca.
25 minutter ind i demonstrationen. Musikken blev ikke vurderet
som værende så høj eller længerevarende, at den forhindrede eller
vanskeliggjorde Rasmus Paludans ytringer i en sådan grad, at po-
litiet havde pligt til at gribe ind. Beboerne i området samt personer
fra Motalavej i Korsør, som forventedes at kunne skabe uro, for-
lod demonstrationsstedet ca. kl. 16.15.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har afslutningsvis be-
mærket, at demonstrationen i Ringparken i Slagelse fortsatte til
ca. kl. 21.00 og forløb roligt. Der var ingen moddemonstrationer.
Én person blev anholdt og sigtet for overtrædelse af maskerings-
forbuddet, og én person blev sigtet for overtrædelse af ordensbe-
kendtgørelsen. Når forholdene er færdigefterforsket, vil anklage-
myndigheden tage stilling til, om der er grundlag for at rejse til-
tale.”
Der henvises endvidere til Justitsministeriets samtidige besvarelse af
spørgsmål nr. 1335 og 1336 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3