Vil ministeren i lyset af det seneste års it-skandaler i Politiet, senest nyheden den 5. maj 2020 om ufuldstændige mobildata ved aflytning, redegøre for følgende:
• Vil ministeren overveje at nedsætte en IT-havarikommission?
• Vil ministeren redegøre for, hvorvidt det er muligt at fremrykke den PWC-rapport om Politiets IT-systemer, som er iværksat på baggrund af bl.a. Tibet-sagen, og som pt. forventes afgivet i 2021?
• Vil ministeren oplyse, hvorvidt der i PWC-rapporten om Politiets IT-systemer, som er iværksat på baggrund af bl.a. Tibet-sagen, tages højde for nyere it-skandaler i Politiet efter Tibet-sagen?
Dato: 07-05-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne:
forvaltningsret og persondata, politi og våben