Indehaveren af Bornholms Regnskabsservice, Ralf Skovgaard, oplever hjælpepakkerne til små og mellemstore virksomheder som ufleksibel. Kravet om revisionspåtegning fra enten en registreret eller statsautoriseret revisorer mangler en bagatelgrænse, eksempelvis bygget på tro- og love erklæringer, kombineret med myndighedskontrol. Ligeledes opleves der et flaskehalsproblem, der også påvirker udgiften. Revisorerne har højsæson lige nu, og alene det at få en revisor til at påtage sig opgaven udfordrer på Bornholm og sikkert også mange andre steder. Bornholms Regnskabsrådgivning oplever eksempler på, at revisorerne slet ikke vil påtage sig opgaven, fordi den lille selvstændige ikke til daglig er kunde hos revisionsfirmaet. På den baggrund anmodes erhvervsministeren om en redegørelse, herunder om regeringen vil støtte forslaget om at indføre en sådan bagatelgrænse? Der henvises til henvendelser til udvalget fra Ralf Skovgaard, Bornholms Regnskabsservice, ERU alm del – bilag 229 og 235.
Dato: 16-04-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne:
erhvervsdrivende virksomhed