Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
14. maj 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål nr. 233 alm. del stillet af udvalget den 16.
april 2020 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål:
Indehaveren af Bornholms Regnskabsservice, Ralf Skovgaard, oplever
hjælpepakkerne til små og mellemstore virksomheder som ufleksibel.
Kravet om revisionspåtegning fra enten en registreret eller statsautori-
seret revisorer mangler en bagatelgrænse, eksempelvis bygget på tro-
og love erklæringer, kombineret med myndighedskontrol. Ligeledes
opleves der et flaskehalsproblem, der også påvirker udgiften. Reviso-
rerne har højsæson lige nu, og alene det at få en revisor til at påtage sig
opgaven udfordrer på Bornholm og sikkert også mange andre steder.
Bornholms Regnskabsrådgivning oplever eksempler på, at revisorerne
slet ikke vil påtage sig opgaven, fordi den lille selvstændige ikke til
daglig er kunde hos revisionsfirmaet. På den baggrund anmodes er-
hvervsministeren om en redegørelse, herunder om regeringen vil støtte
forslaget om at indføre en sådan bagatelgrænse? Der henvises til hen-
vendelser til udvalget fra Ralf Skovgaard, Bornholms Regnskabsser-
vice, ERU alm. del
–
bilag 229 og 235.
Svar:
Virksomheder, der søger om kompensation for faste omkostninger,
skal have en uafhængig, godkendt revisor til at vedlægge en erklæring
på, at virksomheden har opgjort omsætning og faste omkostninger
korrekt, og om virksomheden har haft driftsunderskud i 2019. Kravet
om revisorpåtegning fremgår af Aftale om COVID-19-initiativer af
19. marts 2020 indgået af regeringen og alle Folketingets partier. Hen-
sigten med revisorkravet er at mindske risikoen for fejl og svindel.
Jeg har forståelse for ønsket om at ville lette opgaven for mindre virk-
somheder ved at muliggøre, at de kan benytte en tro- og loveerklæring
og den regnskabshjælp, de kender i forvejen. Desværre giver dette
ikke den høje grad af sikkerhed, som er nødvendig for at reducere risi-
koen for svindel mest muligt. Når ansøgninger er vedlagt en erklæring
fra revisor, letter det samtidig sagsbehandlingstiden hos Erhvervssty-
relsen betragteligt, fordi styrelsen ikke selv skal foretage en detaljeret
gennemgang af alle virksomhedernes økonomiske forhold.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk