Erhvervsudvalget (ERU) Alm. del

Samling: 2019-20

Spørgsmål 110

Ministeren bedes besvare følgende spørgsmål vedr. Erhvervsstyrelsens varsling i 15 sager om udlejning af feriehuse udsendt fra styrelsen den 13. december 2019: a) Med hvilken hjemmel træffer Erhvervsstyrelsen afgørelser om afslag om tilladelse til erhvervsmæssig udlejning, når ingen af sommerhusejerne har ansøgt om en sådan tilladelse, og med hvilken hjemmel tilsidesætter Erhvervsstyrelsen gældende regler om partshøring inden en sådan afgørelse om afslag om tilladelse til erhvervsmæssig udlejning træffes? b) Med hvilken hjemmel henviser og vejleder Erhvervsstyrelsen sommerhusejerne til at påklage afslag om tilladelse til erhvervsmæssig udlejning til Planklagenævnet, når ingen af sommerhusejerne har ansøgt om en sådan tilladelse, og med hvilken hjemmel mener ministeren, at Planklagenævnet kan tage stilling til og vurdere, om der er tale om erhvervsmæssig udlejning? c) Med hvilken hjemmel har Erhvervsstyrelsen indført ny praksis i belysningen af klagesagerne med indførelse af nye spørgsmål og spørgeskemaer og inddragelse af nye kriterier i forhold til den kontrol af sommerhusloven, der har eksisteret hidtil? d) Hvordan mener ministeren, det er i overensstemmelse med god forvaltningsskik, at sommerhusejere bliver bedt om selv at fremkomme med løsningsforslag til en nedbringelse af udlejningen uden reel vejledning fra styrelsen? e) Hvordan mener ministeren, at det er i overensstemmelse med god forvaltningsskik, når Erhvervsstyrelsen ikke vejleder sommerhusejere, der anmoder om at modtage vejledning i, hvorledes Erhvervsstyrelsen mener, at sommerhusejeren kan sikre, at sommerhusejeren ikke længere udlejer erhvervsmæssigt. f) Spørger er oplyst om, at sommerhusejere er blevet foreslået et udlejningsloft i varslingsbrevene, som, Erhvervsstyrelsen telefonisk har angivet, kunne være 22-24 uger. Med hvilken hjemmel i sommerhusloven er en sådan helt ny begrænsning indført, når praksis hidtil, ifølge forklaringer afgivet i retten har været, at et sommerhus kan udlejes svarende til planlovens begrænsning, så længe sommerhusejeren blot anvender huset selv i 2 uger? g) Hvordan mener ministeren, at en sagsbehandlingstid på over 2 år er i overensstemmelse med god forvaltningsskik, når sommerhusejere med en uafklaret sag reelt ikke kan sælge ejendommen på et frit marked, når der er uklarhed om udlejningsforholdene? h) Der er i varslingerne fokus på sommerhusenes størrelse, men kan ministeren bekræfte, at sommerhusene er lovligt opført, og at der ikke fremgår nogle begrænsninger i sommerhusloven om husenes størrelse og kapacitet? i) Spørger er oplyst om, at flere sommerhusejere har bemærket nære relationer mellem sagsbehandlerne i Erhvervsstyrelsen og nogle af klagerne. Kan ministeren afvise, at medarbejderne i styrelsen er inhabile i sagerne?
Dato: 07-02-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne: erhvervsudlejning

Endeligt svar

Dokumentdato: 06-03-2020
Modtaget: 06-03-2020
Omdelt: 06-03-2020

ERU alm. del - svar på spm. 110 om Erhvervsstyrelsens varsling i 15 sager om udlejning, fra erhvervsministeren

ERU alm. del - svar på spm. 110 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 07-02-2020
Modtaget: 07-02-2020
Omdelt: 07-02-2020

Spm. om Erhvervsstyrelsens varsling i 15 sager om udlejning, til erhvervsministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version