Beskæftigelsesudvalget (BEU) Alm. del

Samling: 2019-20

Spørgsmål 265

Som opfølgning på samrådet den 20. maj 2020 med beskæftigelsesministeren om overskridelser af grænseværdien for isocyanater på BIO4-byggeriet, jf. samrådsspørgsmål U, bedes ministeren besvare følgende spørgsmål: A. Der har de seneste år været en række sager vedr. det kemiske arbejdsmiljø som tyder på, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig omfang er klædt på til at føre tilsyn på dette område. Hvordan mener ministeren, at Arbejdstilsynet fremadrettet skal blive klædt bedre på til denne opgave? B. Mener ministeren, at Arbejdstilsynet i forbindelse med påbud har tilsikret, at virksomheden har undersøgt og forholdt sig til mulighederne for substitution og tekniske løsninger, før anvendelse af værnemidler? C. Kan ministeren uddybe, hvilke pligter Arbejdstilsynet har til at sikre, at arbejdsmiljøforhold bliver tilstrækkelig oplyste og dokumenteret i de enkelte sager f.eks. i form af et undersøgelsespåbud om dokumentationsmålinger ? Herunder om der er særlige forpligtigelser til at vurdere om en sag er tilstrækkelig belyst i forhold til en evt. politianmeldelse? D. Vil ministeren redegøre for, hvordan ansatte som muligvis pådrager sig en erhvervssygdom er stillet erstatningsmæssigt, når der ikke er foretaget dokumentationsmålinger eller sikret anden dokumentation? E. Hvilken hjemmel i arbejdsmiljøloven har den enkelte ansatte til at beskytte sig selv, såfremt en arbejdsleder pålægger den ansatte til at udføre arbejde, hvor der er mistanke om at arbejdet er skadeligt? F. Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang arbejdsmiljørepræsentanter skal inddrages i • møder med Arbejdstilsynet? • rundgange på arbejdspladsen? • modtage post og høres i sager mellem Arbejdstilsyn og virksomhed? • udarbejdelse af procedurer for koordinering af arbejdet på arbejdspladser med flere arbejdsgivere? • o.lign?
Dato: 25-05-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne: arbejdsmiljø og arbejdsskader

Endeligt svar

Dokumentdato: 22-06-2020
Modtaget: 22-06-2020
Omdelt: 22-06-2020

BEU alm. del - svar på spm. 265 om overskridelser af grænseværdien for isocyanater på BIO4-byggeriet, fra beskæftigelsesministeren

Svar på BEU alm. del spørgsmål 265 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 25-05-2020
Modtaget: 25-05-2020
Omdelt: 25-05-2020

Spm. om overskridelser af grænseværdien for isocyanater på BIO4-byggeriet, til beskæftigelsesministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version