BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om overskridelser af grænseværdien for isocyanater på BIO4-byggeriet, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del
Offentligt

Beskæftigelsesministeriet

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Christian Juhl

[email protected]

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. maj 2020 stillet følgende spørgsmål nr.

265 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Chri-

stian Juhl (EL).

Spørgsmål nr. 265:

”Som

opfølgning på samrådet den 20. maj 2020 med beskæftigelsesministeren om

overskridelser af grænseværdien for isocyanater på BIO4-byggeriet, jf. samråds-

spørgsmål U, bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:

A. Der har de seneste år været en række sager vedr. det kemiske arbejdsmiljø som

tyder på, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig omfang er klædt på til at føre tilsyn

på dette område. Hvordan mener ministeren, at Arbejdstilsynet fremadrettet skal

blive klædt bedre på til denne opgave?

B. Mener ministeren, at Arbejdstilsynet i forbindelse med påbud har tilsikret, at

virksomheden har undersøgt og forholdt sig til mulighederne for substitution og

tekniske løsninger, før anvendelse af værnemidler?

C. Kan ministeren uddybe, hvilke pligter Arbejdstilsynet har til at sikre, at arbejds-

miljøforhold bliver tilstrækkelig oplyste og dokumenteret i de enkelte sager f.eks. i

form af et undersøgelsespåbud om dokumentationsmålinger? Herunder om der er

særlige forpligtigelser til at vurdere om en sag er tilstrækkelig belyst i forhold til en

evt. politianmeldelse?

D. Vil ministeren redegøre for, hvordan ansatte som muligvis pådrager sig en er-

hvervssygdom er stillet erstatningsmæssigt, når der ikke er foretaget dokumentati-

onsmålinger eller sikret anden dokumentation?

E. Hvilken hjemmel i arbejdsmiljøloven har den enkelte ansatte til at beskytte sig

selv, såfremt en arbejdsleder pålægger den ansatte til at udføre arbejde, hvor der er

mistanke om at arbejdet er skadeligt?

F. Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang arbejdsmiljørepræsentanter skal

inddrages i

• møder med Arbejdstilsynet?

• rundgange på arbejdspladsen?

• modtage post og høres i sager

mellem Arbejdstilsyn og virksomhed?

• udarbejdelse af procedurer for koordinering af arbejdet på arbejdspladser med

flere arbejdsgivere?

• o.lign?”

22. juni 2020

J.nr.

20205200262

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om overskridelser af grænseværdien for isocyanater på BIO4-byggeriet, til beskæftigelsesministeren

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som op-

lyser følgende:

”Alle

tilsynsførende gennemfører Arbejdstilsynets grunduddannelse, hvor et af mo-

dulerne er om det kemiske arbejdsmiljøområde. Her indgår bl.a. epoxy og isocya-

nater som en fast del. Uddannelsen har til formål at klæde de tilsynsførende på til at

identificere arbejdsmiljømæssige problemstillinger på området, herunder om der er

sket den nødvendige uddannelse i at arbejde med stofferne, og om der er truffet til-

strækkelige velfærdsforanstaltninger på virksomheden. Endvidere indgår epoxy og

isocyanater løbende i forskellige faglige undervisningsforløb i Arbejdstilsynet, og

senest i den interne undervisning af tilsynsførende i brancherettede indsatser med

særlig fokus på kemi, bl.a. i plastindustrien, fremstilling af metal og maskiner, samt

støberier. Uddannelsesforløbene justeres løbende i forhold til ny viden og erfaring

på området.

Hvad angår den konkrete sag om byggeriet af HOFOR´s biobrændselsanlæg BIO4

vil Arbejdstilsynet følge op ved at gennemgå tilsynsforløbet, så lignende sager så

vidt muligt kan undgås i fremtiden.”

Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger og vil derudover tilføje, at der

med arbejdsmiljøaftalen er sat ekstra fokus på det kemiske arbejdsmiljø, herunder

en styrket tilsynsindsats på området.

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som op-

lyser følgende:

”I

den konkrete sag er der tale om afdampning af isocyanater fra bindemidler i iso-

leringsmaterialer, der er benyttet til isolering kedler og rør i forbindelse med etab-

leringen af BIO4. Isocyanaterne afdamper, når kedler og rør opvarmes, og der har

således ikke været tale om en udsættelse i forbindelse med arbejde med kemiske

produkter. Arbejdstilsynet har derfor med de afgivne påbud, som bygherre efter-

kom, haft fokus på at sikre, at arbejdet koordineres, så der så vidt muligt ikke fore-

går arbejde eller færdsel i områder, hvor der sker en afdampning, og dernæst at an-

satte med nødvendigt arbejde i området er tilstrækkeligt beskyttet.”

Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger.

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som op-

lyser følgende:

”Arbejdstilsynet

fører tilsyn med overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen. Når

Arbejdstilsynet konstaterer en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, afgiver

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om overskridelser af grænseværdien for isocyanater på BIO4-byggeriet, til beskæftigelsesministeren

tilsynet normalt en reaktion i form af et forbud eller et påbud, der pålægger virk-

somheden at bringe forholdene i orden straks eller inden for en frist. Arbejdstilsy-

net har som myndighed ansvaret for at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden tilsynet

træffer afgørelse. Det følger af et grundlæggende princip i forvaltningsretten. Et

undersøgelsespåbud, som omfatter dokumentationsmålinger, kan eksempelvis være

relevant, hvis der er tvivl om, hvorvidt der sker en udsættelse af de ansatte. I den

konkrete sag forelå der dokumentation fra leverandøren af isoleringsmaterialerne,

der viste, at afdampning fra materialerne under opvarmning kunne udgøre en ri-

siko. Der blev derfor afgivet påbud til bygherren om manglende koordinering af ar-

bejdet med idriftsætning og opvarmning af kedler og rør på BIO4 og påbud til

HOFOR som arbejdsgiver om at sikre ansatte mod unødig påvirkning fra isocyana-

ter.

I visse sager, hvor Arbejdstilsynet har afgivet påbud for en overtrædelse af arbejds-

miljølovgivningen, vurderer Arbejdstilsynet, at der også kan gøres et strafferetligt

ansvar gældende. Dette kan eksempelvis ske ved en indstilling til politiet om at

rejse tiltale. Arbejdstilsynet indhenter alene oplysninger hos virksomhederne til

brug for vurderingen af om, der er grundlag for at afgive påbud for overtrædelse af

arbejdsmiljølovgivningen. Disse oplysninger indgår efterfølgende i Arbejdstilsy-

nets vurdering af strafspørgsmålet i de sager, hvor spørgsmålet om straf vurderes.

Hvis sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan Arbejdstilsynet anmode politiet om ef-

terforskning i sagen.”

Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger.

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som op-

lyser følgende:

”I

forhold til spørgsmålet om arbejdsskadeerstatning har Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring (AES) oplyst følgende:

AES indhenter oplysninger fra tilskadekomne for at få en beskrivelse af de belast-

ninger, tilskadekomne har været udsat for. Typisk indhentes også oplysninger fra

arbejdsmedicinsk klinik for at få en bedre beskrivelse af udsættelsen.

Generelt anvender AES i høj grad arbejdsmedicinske lægekonsulenter i sager om

isocyanater til at vurdere, om de arbejdsprocesser, som den tilskadekomne har væ-

ret beskæftiget med, vurderes at have medført en relevant og tilstrækkelig udsæt-

telse til at forårsage sygdommen.

AES hører som udgangspunkt altid arbejdsgiveren om en given belastning, og hvis

de afviser, vil AES forsøge at indhente vidneforklaringer, rapporter fra Arbejdstil-

synet (hvis AES er oplyst om, at der har været besøg på arbejdspladsen) m.v. Det

bemærkes, at AES indhenter eventuelle målinger, hvis AES er gjort bekendt med,

at der foreligger sådanne målinger, og målingerne er foretaget i tidsmæssig sam-

menhæng med den tilskadekomnes ansættelse, og hvis de vurderes at have relevans

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om overskridelser af grænseværdien for isocyanater på BIO4-byggeriet, til beskæftigelsesministeren

for den konkrete sag. Det er uden betydning om oplysningerne foreligger hos ar-

bejdsgiver, Arbejdstilsynet eller anden myndighed. Målingerne kan medvirke til at

påvise forekomsten af enkelte stoffer, men AES foretager altid en konkret vurde-

ring af, om den tilskadekomne har været udsat for det pågældende stof via sit ar-

bejde.

Afhængig af sygdommens karakter, indhenter AES endvidere lægelige oplysninger

fra behandlende afdelinger, egen læge og eventuelt speciallæger.

Arbejdstilsynet bemærker, at sygdommen kan anerkendes som en arbejdsskade ef-

ter erhvervssygdomsfortegnelsen, hvis det er overvejende sandsynligt, at tilskade-

komne har været udsat for tilstrækkelig påvirkning i forbindelse med vedkommen-

des arbejde, og der er sammenhæng mellem påvirkningen og sygdommen.

En relevant påvirkning, eksempelvis fra isocyanater, kan sandsynliggøres, hvis ar-

bejdsgiveren og/eller vidner bekræfter, at tilskadekomne via sit arbejde har været

udsat for isocyanater uden anvendelse af relevante værnemidler. Eller ved at det

konkret er vurderet, at stoffet er trængt igennem i et tilstrækkeligt og relevant om-

fang til at forårsage den konkrete sygdom. Anerkendes sygdommen som værende

erhvervsbetinget, kan tilskadekomne få erstatning for de følger erhvervssygdom-

men har medført.”

Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger.

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som op-

lyser følgende:

”Det

er fastsat i arbejdsmiljølovens § 17 a, stk. 1, at en ansat har ret til at forlade

sin arbejdsplads eller et farligt område i tilfælde af en alvorlig og umiddelbar fare,

som ikke kan undgås.

En alvorlig og umiddelbar fare vil ofte svare til det farebegreb, som er anvendt i ar-

bejdsmiljølovens § 77, stk. 2 om afgørelsestypen

forbud. Forbud

er en afgørelses-

type, der fastslår, at virksomheden skal stoppe arbejdet øjeblikkeligt, og ikke må

fortsætte arbejdet på samme måde, da Arbejdstilsynet vurderer, at der er overhæn-

gende og betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed i den

aktuelle situation.

Efter arbejdsmiljølovens § 17 a, stk. 2, må den ansatte ikke udsættes for forringelse

af sine forhold, fordi den ansatte forlader sin arbejdsplads eller et farligt område. I

arbejdsmiljølovens § 17 a, stk. 3 er det fastsat, at ansatte, hvis rettigheder er kræn-

ket, kan tilkendes en godtgørelse. Det bemærkes, at bedømmelsen af, hvorvidt der

er sket krænkelser af de ansattes rettigheder foretages ved de almindelige domstole.

Hvis der er en kollektiv overenskomst, behandles spørgsmålet i det fagretlige sy-

stem.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om overskridelser af grænseværdien for isocyanater på BIO4-byggeriet, til beskæftigelsesministeren

Endvidere kan arbejdsmiljørepræsentanten/arbejdsmiljøgruppen ved en overhæn-

gende betydelig fare for de ansattes sikkerhed og sundhed i yderste konsekvens

standse arbejdet eller arbejdsprocessen i det omfang, det er nødvendigt for at af-

værge faren. Det følger af § 19, stk. 2 i bekendtgørelsen om samarbejde om sikker-

hed og sundhed.

Der skal herefter omgående gives meddelelse om standsningen til arbejdsmiljøud-

valgets formand eller virksomhedens ledelse med forklaring om, hvorfor arbejds-

standsningen var nødvendig, jf. § 19, stk. 2 i bekendtgørelsen om samarbejde om

sikkerhed og sundhed.”

Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger.

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som op-

lyser følgende:

”Det

følger af arbejdsmiljøloven, at Arbejdstilsynet normalt skal tage kontakt til re-

levante arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen

ved besøg i virksomheden. Arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere har fri ad-

gang til at forelægge spørgsmål af sikkerheds- og sundhedsmæssig art for Arbejds-

tilsynet.

Hvis det ikke er muligt at få kontakt med en af parterne, vil tilsynet dog alligevel

blive gennemført.

Det er ikke et krav, at arbejdsmiljørepræsentanten skal deltage i Arbejdstilsynets

rundgang på virksomheden. Det er dog Arbejdstilsynets erfaring, at arbejdsmiljøre-

præsentanten oftest deltager i hele eller dele af rundgangen, når det er muligt.

Arbejdsgiveren har pligt til at inddrage arbejdsmiljøorganisationen ved Arbejdstil-

synets tilsyn, hvilket følger af arbejdsmiljøloven. Arbejdsgiverens pligt indebærer

at gøre de ansattes arbejdsmiljørepræsentanter bekendt med de afgørelser, som Ar-

bejdstilsynet har truffet, og de påbud, som Arbejdstilsynet skriftligt har afgivet.

Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal desuden af arbejdsgiver gøres be-

kendt med øvrige skriftlige oplysninger om aktiviteter til beskyttelse og forebyg-

gelse fra Arbejdstilsynet eller andre særligt sagkyndige. En af arbejdsmiljøorgani-

sationens overordnede opgaver er aktivt at medvirke til en samordning af arbejdet

for sikkerhed og sundhed med andre virksomheder, når der udføres arbejde på

samme arbejdssted.

I forhold til den konkrete sag var der tale om et større byggeprojekt med mange un-

derentreprenører, hvilket har det gjort det vanskeligt for Arbejdstilsynet at tage

kontakt til de relevante arbejdsmiljørepræsentanter. Arbejdstilsynet vil fremadrettet

have øget fokus på at sikre kontakt til disse ved tilsynsbesøg på større byggeprojek-

ter.”

Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger.

BEU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om overskridelser af grænseværdien for isocyanater på BIO4-byggeriet, til beskæftigelsesministeren

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard