Vil ministeren eventuelt med bistand fra miljøministeren kommentere artiklerne bragt i Landbrugsavisen den 7. september 2019 med overskrifterne ”De fire første minivådområder blev underkendt”, ”Samtlige klarmeldte minivådområder kasseret: Kontrol foregik med fiskestang og målebånd” og ”Landmand: Lad andre gøre arbejdet”, og vil ministeren ligeledes kommentere de beskrevne problemstillinger med kassering af alle minivådområderne på baggrund af en tilsyneladende primitiv og helt utilstrækkeligt syning og kontrol? Med udgangspunkt i artiklerne vil ministeren besvare følgende:
- Hvilke initiativer har ministeren taget med henblik på at fastholde en fagligt forsvarlig, god, hurtig og effektiv syning og kontrol?
- Er ministeren enig i det forslag som en landmand fremsætter i den ene artikel, at man kan lade landinspektørerne klare syning og kontrol, og vil ministeren begrunde sit svar?
- Vil ministeren redegøre for, hvor mange minivådområder, der er godkendt indtil nu, hvor mange minivådområder der er kasseret, hvor mange minivådområder der afventer behandling og afgørelse, samt hvor mange projekter man har kendskab til der er på vej?
- Vil ministeren redegøre for, hvor langt man er med planlægning og etablering af minivådområder, set i forhold til det forventede på nuværende tidspunkt?
- Vil ministeren redegøre for, hvordan man vil sikre tilstrækkelig hurtig fremdrift i etableringen af de på tænkte minivådområder?
Dato: 13-09-2019
Status: Endeligt besvaret
Emne:
landbrug