Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2087279_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 8. oktober 2019
Minister for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 99 (MOF alm. del) stillet den
13. september 2019 efter ønske fra Erling Bonnesen (V) og Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 99
”Vil
ministeren eventuelt med bistand fra miljøministeren kommentere artiklerne bragt i
Landbrugsavisen den 7. september 2019 med overskrifterne ”De fire første
minivådområder blev
underkendt”, ”Samtlige klarmeldte minivådområder kasseret: Kontrol foregik med fiskestang og
målebånd” og ”Landmand: Lad andre gøre arbejdet”, og vil ministeren ligeledes kommentere de
beskrevne problemstillinger med kassering af alle minivådområderne på baggrund af en
tilsyneladende primitiv og helt utilstrækkeligt syning og kontrol?
Med udgangspunkt i artiklerne vil ministeren besvare følgende:
- Hvilke initiativer har ministeren taget med henblik på at fastholde en fagligt forsvarlig, god,
hurtig og effektiv syning og kontrol?
- Er ministeren enig i det forslag som en landmand fremsætter i den ene artikel, at man kan
lade landinspektørerne klare syning og kontrol, og vil ministeren begrunde sit svar?
- Vil ministeren redegøre for, hvor mange minivådområder, der er godkendt indtil nu, hvor
mange minivådområder der er kasseret, hvor mange minivådområder der afventer behandling
og afgørelse, samt hvor mange projekter man har kendskab til der er på vej?
- Vil ministeren redegøre for, hvor langt man er med planlægning og etablering af
minivådområder, set i forhold til det forventede på nuværende tidspunkt?
- Vil ministeren redegøre for, hvordan man vil sikre tilstrækkelig hurtig fremdrift i etableringen
af de på tænkte minivådområder?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Landbrugsstyrelsen, som oplyser, at styrelsen er opmærksom på den
fremlagte kritik i Landbrugsavisen.
Styrelsen påpeger, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen minivådområder, der er blevet
kasseret eller underkendt. Der er sket det, at Landbrugsstyrelsen ved de 4 første afsyninger, der blev
foretaget inden sommerferien, oplevede, at kontrolformen ikke var optimal i forhold til, at det er store
projekter, som bliver afvist, hvis de ikke er helt korrekte. For at sikre, at alle støttemodtagere får
samme afsyning, bliver de første anlæg genafsynet, efter at kontrolformen er justeret.
Hvilke initiativer har ministeren taget med henblik på at fastholde en fagligt forsvarlig, god,
hurtig og effektiv syning og kontrol?
Etablering af konstruerede minivådområder er et nyt virkemiddel i en ny tilskudsordning. I
forbindelse med de første afsyninger konstaterede Landbrugsstyrelsen, at kontrollørerne ikke havde
det optimale udstyr. Der har været behov for at anskaffe nyt GPS-udstyr, og dette udstyr er nu
anskaffet og bliver anvendt.
-
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om kontrol og syning af minivådområder, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, kopi til miljøministeren
2087279_0002.png
For at sikre, at alle støttemodtagere får samme afsyning, har styrelsen helt ekstraordinært valgt at
genafsyne de første anlæg, efter at kontrolformen er blevet justeret. Styrelsen har desuden undersøgt,
hvilke dele af ordningen der har skabt udfordringer hos ansøgere, og har udsendt vejledende materiale
til samtlige tilsagnshavere fra 2018-runden for at sikre, at der ikke opstår yderligere udfordringer
fremadrettet. Styrelsen har undervejs været i tæt dialog med SEGES for at sikre, at kravene bliver
forstået korrekt, og at ansøgerne forstår vigtigheden af, at alle krav bliver overholdt.
Er ministeren enig i det forslag som en landmand fremsætter i den ene artikel, at man kan
lade landinspektørerne klare syning og kontrol, og vil ministeren begrunde sit svar?
Det vil være forbundet med ikke uvæsentlige ekstra administrative omkostninger for
Landbrugsstyrelsen at lade afsyning/kontrol udføre ved eksterne, private aktører, som f.eks. at lade
landinspektørfirmaer klare syning og kontrol. Det skyldes, at styrelsen fortsat vil være overordnet
ansvarlig for den udførte kontrol overfor EU. Landbrugsstyrelsen vil skulle stå for opbygning,
godkendelse og gennemførsel af tilsyn-/kontrolprogram af de eksterne, private aktører, hvis denne
model blev indført. Landbrugsstyrelsens kontrollører har nu det rette udstyr til at gennemføre
kontrollerne, så styrelsen finder det ikke hensigtsmæssigt at tænke i alternative løsninger til
kontrollen.
Vil ministeren redegøre for, hvor mange minivådområder, der er godkendt indtil nu, hvor
mange minivådområder der er kasseret, hvor mange minivådområder der afventer
behandling og afgørelse, samt hvor mange projekter man har kendskab til der er på vej?
I ansøgningsrunden 2018 gav Landbrugsstyrelsen 46 tilsagn, hvoraf 11 ansøgere siden valgte at
annullere deres tilsagn, eventuelt for at søge i 2019-runden, hvor der blev indført mulighed for
udbetaling af forskud. Af de tilbageværende 35 tilsagn fra 2018-runden har styrelsen pr. 16/9
modtaget 3 udbetalingsanmodninger efter realisering af projekt, hvoraf 1 er udbetalt, mens de 2 øvrige
sager er under behandling. Der er pt. ingen minivådområdeprojekter, som er blevet kasseret. Det
forventes, at lodsejerne for de resterende projekter med tilsagn indsender udbetalingsanmodning i
løbet af efteråret/vinter.
I 2019 har styrelsen modtaget 338 ansøgninger om etablering af minivådområder. Der er givet 212
forhåndstilsagn og 21 afslag på forhåndstilsagn, mens øvrige ansøgninger afventer endelig
sagsbehandling, som er gået i gang i september måned. På baggrund af den store interesse og
overansøgning til minivådområdeordningen har fødevareministeren i august afsat ekstra midler til
minivådområder i 2019. Det betyder, at der nu er økonomisk rum til at give tilsagn til alle ansøgninger,
som opfylder de opstillede krav i minivådområdeordningen. Erfaringsmæssigt vil nogle af de ansøgte
projekter dog falde fra, så det er endnu for tidligt at vurdere, præcist hvor mange af de 338 ansøgte
minivådområder, som vil blive realiseret.
Vil ministeren redegøre for, hvor langt man er med planlægning og etablering af
minivådområder, set i forhold til det forventede på nuværende tidspunkt?
Planlægning og etablering af minivådområder er fuldt på højde med det forventede ud fra de afsatte
bevillinger. For den første ansøgningsrunde i 2018 var der ikke fuldt afløb med det indkomne antal
ansøgninger. Til gengæld var der i 2019 overansøgning på ordningen i forhold til årets bevilling.
Oprindeligt var der afsat 115 mio. kr. til minivådområder i 2019 samt overførsel af 30 mio. kr. i
overskydende midler fra 2018. Dertil har fødevareministeren afsat 30,6 mio. kr. ekstra i midler frigjort
under landdistriktsprogrammet og 17,5 mio. kr. fra nationale midler, så der samlet er i alt 193,1 mio.
kr. til minivådområdeordningen i år. Det betyder, at alle årets ansøgninger, der opfylder kravene, kan
imødekommes.
-
-
-
2
MOF, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om kontrol og syning af minivådområder, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, kopi til miljøministeren
Vil ministeren redegøre for, hvordan man vil sikre tilstrækkelig hurtig fremdrift i etableringen af de
på tænkte minivådområder?
Minivådområdeordningen er baseret på frivillighed fra landmændenes side. Opnåelse af
kvælstofreduktion afhænger derfor fuldstændig af, at der er tilstrækkelig mange landmænd, som
ansøger om tilskud til etablering af minivådområder inden for de vandoplande, hvor der er forudsat en
kvælstofindsats.
Landbrugsstyrelsen er i løbende dialog med SEGES omkring forbedringstiltag samt eventuelle
barrierer for ordningen. Styrelsen arbejder målrettet på at få fjernet barrierer og gjort
tilskudsordningen så smidig som muligt, f.eks. planlægges en række tilretninger til ordningen med
virkning fra næste års ansøgningsrunde. Det skal dog samtidig sikres, at der ikke gås på kompromis
med ordningens forventede kvælstofreduktionseffekt. Styrelsen har baseret kriterierne for ordningen
på de af Aarhus Universitet fastlagte konstruktionskrav, som minivådområdeprojekterne skal
overholde for at opnå en kvælstofeffekt. Styrelsen kommunikerer løbende om status for
minivådområdeordningen herunder status for sagsbehandlingen, og det forsøges at informere
landbruget om ordningens muligheder samt nye tiltag for at gøre den nuværende ordning bedre og
enklere.
Idet der i 2019 har været stor interesse fra landbrugets side for minivådområdeordningen, og der
samtidig arbejdes på en række tilretninger til næste års ansøgningsrunde, er det vurderingen, at der er
gode muligheder for øget fremdrift for minivådområdeordningen.
Mogens Jensen
/
Louise Piester
3