V 54 Om unges alkoholmisbrug.

Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
10-01-2019
Forslag til vedtagelse:
Folketinget noterer sig: - At unge generelt drikker sjældnere og mindre mængder end tidligere. Antallet af unge mellem 16 og 24 år, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænser for alkoholindtag, er således faldet fra 19,7 % i 2010 til 11,5 % i 2017. På sigt vil det forhåbentlig afspejles, at færre unge udvikler problematisk alkoholforbrug. - At kommunerne har ansvar både for alkoholforebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alkoholbehandling sker familieorienteret. - At Sundhedsstyrelsen understøtter kommunernes alkoholindsats, f.eks. med forebyggelsespakken om alkohol fra foråret 2018, der indeholder vejledning i effektive forebyggende og opsporende indsatser, ligesom styrelsen årligt sætter fokus på unges alkoholforbrug, f.eks. gennem kampagner som »Meget Mere Med« og »Mindre druk – Mere fest«. - At det er et fælles samfundsmæssigt ansvar at forebygge alkoholafhængighed blandt unge. De unges forældre har et stort ansvar i den henseende. - At civilsamfundet og ungdomsuddannelserne i stigende grad tager ansvaret for en sundere alkoholkultur blandt unge.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 52 (DF, V, LA, KF og 1 EL (ved en fejl)), imod stemte 51 (S, EL, ALT, RV, SF og 1 LA (ved en fejl)), hverken for eller imod stemte 0.
Fremsat under: