V 45 Om resultater på udlændingeområdet og nye mål.

Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
13-12-2018
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer med tilfredshed, at antallet af asylansøgere er faldet de seneste år. Det forbedrer mulighederne for at tage godt imod de mennesker, der allerede er ankommet til vores land for at søge beskyttelse fra krig og forfølgelse. Folketinget ønsker at føre en politik, der sikrer flygtninge og familiesammenførte en bolig, lægehjælp, skolegang og beskæftigelse, så de også bidrager til samfundet. Dette står ikke i modsætning til, at flygtninge med midlertidigt ophold vender hjem til deres eget hjemland, når der ikke mere er behov for beskyttelse. Folketinget ønsker et styrket fokus på at få hjemsendt afviste asylansøgere. Det er uholdbart, at et stort antal mennesker opholder sig i Danmark uden lovligt grundlag. Folketinget ønsker desuden at fortsætte arbejdet imod den sociale og etniske opdeling af samfundet. Vi ønsker et samfund med en stærk sammenhængskraft. I den forbindelse udtaler Folketinget tilfredshed med de brede politiske aftaler, der skal bekæmpe parallelsamfund.
Fremsat under: