Jamen det kan jeg sådan set godt sætte mig ind i.
Det er så vigtigt for mig at sige, at den lovgivning, som vi har indført sammen, giver mulighed for, at hvis man er særlig udsat, altså hvis der ligger en trussel mod en, eller hvis der er en vurdering om, at man bliver forfulgt af nogle bestemte – ja, der kan være forskellige forhold – så kan man få en tilladelse.
Nu kender jeg jo ikke den konkrete sag, og jeg kan ikke vurdere, om det havde hjulpet hende.
Jeg forstod det sådan, at det var, mens der var gæster, og man kan også diskutere, hvad det ville føre med sig, hvis nogen begyndte at sprøjte med en peberspray, mens der er masser af gæster.
Så jeg synes, det er lidt sværere end som så.
Vi skal også overveje, hvad det er for våben, det skal være tilladt at gå med, for hvis det her breder sig for meget, skal vi også spørge os selv, hvad det vil få af betydning for samfundet som et hele.