Spm. nr. S 497

1) Til justitsministeren af:

Karina Due (DF) :

Agter ministeren at åbne for en udvidelse af den nylig indgåede aftale om delvis lovliggørelse af peberspray, så det ligeledes kan bæres i det offentlige af personer, som ikke direkte er truede, men som arbejder med sikkerhed, f.eks. vagter og andre?

Jeg giver ordet til spørgeren for oplæsning. Værsgo.

Tak for det, formand. Agter ministeren at åbne for en udvidelse af den nylig indgåede aftale om delvis lovliggørelse af peberspray, så det ligeledes kan bæres i det offentlige rum af personer, som ikke direkte er truede, men som arbejder med sikkerhed, f.eks. vagter og andre?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Danskernes tryghed er en af regeringens allerhøjeste prioriteter. Vi ønsker generelt at styrke indsatsen for, at alle kan føle sig trygge. Derfor er jeg også rigtig godt tilfreds med, at vi sammen med Dansk Folkeparti fra den 1. januar i år har gennemført en delvis lovliggørelse af peberspray i eget hjem.

Jeg synes også, det er bekymrende, når ofre for stalking eller samlivsrelateret vold ikke kan bevæge sig frit omkring, fordi de frygter at blive overfaldet. Derfor har vi også med ændringen endvidere givet adgang til, at personer, der har et særligt behov for beskyttelse, kan få tilladelse fra politiet til at bære en peberspray i det offentlige rum. Det betyder, at personer med et særligt og individuelt behov for beskyttelse må bære en peberspray, men det er en betingelse, at der er tale om en højrisikosag, hvor der er en konkret risiko for, at personen udsættes for et voldeligt overfald. Der er tale om at skabe tryghed for den enkelte. Derfor mener jeg, at den nuværende ordning tilgodeser hensynet til trygheden for den enkelte i tilstrækkeligt omfang, så det kun er personer, som konkret har et særligt behov for peberspray, der kan bære en sådan i offentligheden.

Spørgeren.

Jeg vil gerne fortælle ministeren om en ung kvinde, der hedder Julie. Julie er meget socialt anlagt og elsker at arbejde med mennesker. Hun havde i mange år arbejdet i pubbranchen og var indtil sidste år bestyrer og driftsansvarlig for et populært aftensted i Silkeborg. Torsdag den 8. november 2018 ændrede Julies liv sig drastisk, da hun blev overfaldet af en fuld gæst på sin arbejdsplads. Hun blev væltet omkuld og fik flere knytnæveslag i ansigtet og i baghovedet. Den dag i dag har Julie stadig smerter, og man er stadig væk i gang med udredningen af hendes smerter. Hun har mistet sit arbejde, da hun har fået angst for at være sammen med mange mennesker på en gang.

Julie kunne måske have undgået de fleste følgevirkninger, hvis hun havde haft en mulighed for at slippe væk, bare i et par sekunder til at komme i sikkerhed. De sekunder kun hun have fået, hvis det var sådan, at hun måtte bære peberspray på jobbet. Muligheden for at bære peberspray kunne også hjælpe på Julies angst, så hun kunne komme tilbage og arbejde i bylivet igen, det arbejde, som hun elsker så meget.

Har ministeren forståelse for, at folk, der er ansat i nattelivet, f.eks. som vagt og udsmider og sådan noget, og som i nogle situationer kan være truet, vil føle sig mere trygge, hvis de får mulighed for at bære en peberspray?

Ministeren.

Jamen det kan jeg sådan set godt sætte mig ind i. Det er så vigtigt for mig at sige, at den lovgivning, som vi har indført sammen, giver mulighed for, at hvis man er særlig udsat, altså hvis der ligger en trussel mod en, eller hvis der er en vurdering om, at man bliver forfulgt af nogle bestemte – ja, der kan være forskellige forhold – så kan man få en tilladelse.

Nu kender jeg jo ikke den konkrete sag, og jeg kan ikke vurdere, om det havde hjulpet hende. Jeg forstod det sådan, at det var, mens der var gæster, og man kan også diskutere, hvad det ville føre med sig, hvis nogen begyndte at sprøjte med en peberspray, mens der er masser af gæster. Så jeg synes, det er lidt sværere end som så.

Vi skal også overveje, hvad det er for våben, det skal være tilladt at gå med, for hvis det her breder sig for meget, skal vi også spørge os selv, hvad det vil få af betydning for samfundet som et hele.

Spørgeren.

Jeg er fuldstændig på linje med ministeren, når vi taler om straffe for vold, nemlig at det skal straffes hårdt og alt sådan noget. Men det, jeg tænker på her, er, om vi skal tænke på det på en lidt anden måde, nemlig at vi skal stoppe overfaldet, før det udvikler sig til noget, som har rigtig, rigtig store menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Kunne ministeren være villig til at kigge på det præventive i, at man som udsat – måske ikke så meget udsat, men i hvert fald lidt udsat – kunne få lov til at bære en peberspray eller have adgang til den?

Ministeren.

Man kan sige, at det kompromis, der er, jo er det her med, at nu tager vi det skridt, der hedder, at man kan have det i sit eget hjem. Og hvis man er en særlig udsat person, kan man få mulighed for at have den. Jeg ved jo godt, hvis jeg ikke tager meget fejl, at Dansk Folkepartis ønske sådan set var at få en generel legalisering af peberspray, så man kan bære den på sig. Spørgsmålet er bare: Er det løsningen? Altså, ville det have løst problemet i tilfældet med Julie – tror jeg det var – at hun havde haft sådan en på sig? Det er jo svært at gøre noget imod, at der er folk, der lige pludselig foretager sig vanvittige handlinger, og spørgsmålet er så, om hun kunne have nået at bruge den. Og hvad med de andre gæster? Jeg forstår, vi skal forebygge alt det, vi kan, men jeg synes ikke, det nødvendigvis er så enkelt.

Spørgeren.

Da jeg snakkede med Julie, snakkede hun utrolig meget om, at havde hun da bare haft et par sekunder, så hun kunne slippe væk. Så havde hun ikke stået i den situation, hun står i dag. Og det, hun tænker, er, at hvis det var sådan, at hun havde haft en peberspray eller et eller andet siddende i bæltet – når man nu er bestyrer af sådan et sted – så havde hun i hvert fald haft muligheden for eventuelt at komme væk. Har ministeren overhovedet nogen idé om, hvad det koster samfundet, at voldsofre i sådan nogle udsatte job må gå sygemeldt og i mange tilfælde udvikler angst og derfor må omskoles til andre job?

Ministeren.

Nej, det ville nok være friskt, hvis jeg kom med et bud på det her på stående fod. Sådan noget kan man sikkert regne på.

Jamen jeg tror, vi er enige om, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at forebygge det her, og vi er jo enige om, at der skal være alle de tiltag, der er mulige, og at vi skal komme efter de folk, der gør det her. Jeg stiller bare lige så stille nogle spørgsmål. Nu er det her en konkret sag, og vi kan alle sammen ridse sager op, hvor vi tænker, om der kunne være gjort noget mere. Hvis der var udsmider på den aften, hvornår kunne vedkommende så have grebet ind? Kunne hun selv have gjort noget, eller kunne andre? Havde hun egentlig reelt mulighed for det, eller kunne de have fået fat i pebersprayen og brugt den imod hende? Så jeg siger bare, at det er lidt mere komplekst end at sige enten-eller eller ja eller nej til det.

Tak, og hermed er spørgsmålet afsluttet.

Vi siger tak til spørgeren, fru Karina Due, og går videre til næste spørgsmål, der er stillet til justitsministeren af hr. Christian Juhl, Enhedslisten, og med medspørger hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.