Spm. nr. US 4

Tak for det. Så går vi nogle luftlag ned til en sag, som er meget konkret og meget teknisk – meget lille ville nogle mene – men meget vigtig for nogle mennesker.

Vi lever i en tid, hvor koder og tal i meget høj grad erstatter navne som identifikation af personer. I Danmark har man cpr-numre og NemID, på Færøerne har man persontal, og så er vi også i gang med at udvikle vores egen egentlige færøske digitale signatur. Men rigtig mange færinger har for at kunne gøre brug af de rettigheder, de har som danske statsborgere, også brug for de danske ordninger. Det gælder studerende, det gælder folk, som skal købe ejendom, det gælder folk, som har danske forsikringer, og det gælder ikke mindst for syge mennesker, som tager til Danmark for at gøre brug af de tjenester, som Færøerne jo i meget stor stil køber af Rigshospitalet.

Det er sådan, at hospitalets journalsystemer er hægtet op på NemID- og cpr-nummersystemerne. Dette har jeg nu brugt rigtig meget tid på, og tingene har heldigvis flyttet sig. Det er nu muligt at få et såkaldt administrativt cpr-nummer, selv om man har adresse på Færøerne, og jeg vil gerne takke for en velvillig indsats fra regeringens side, når det gælder det. Men man skal stadig væk møde op fysisk i Danmark for at kunne få det afgørende NemID. Det lyder meget nemt, for at bruge det ord, men det kan være endda meget besværligt for nogle mennesker, specielt ældre og gamle mennesker med kræft, som kommer til Danmark for få deres behandling. Jeg kender eksempler på, at det har været meget besværligt for dem.

Men i 2016 kom regeringen jo efter anmodning fra Færøernes lagmand med et konkret forslag til en løsning. Det var en løsning, som ville gøre det muligt for færøske patienter at få hele deres digitale identifikation på plads, før de tog hjemmefra. Det ville betyde rigtig meget. Mit spørgsmål er, om statsministeren har kendskab til, om der er sket noget på baggrund af det udspil, som regeringen selv kom med i 2016, og, hvis der ikke er sket noget, om statsministeren så ved, hvorfor der ikke er sket noget.

Værsgo, statsministeren.

Tak for det. Man kunne vel godt kalde det her at gå ned i de lavere luftlag, men det er jo så også der, vi mennesker lever. Nogle af os lever endda i meget lave luftlag, og sådan er det.

Der er jo en barriere her, og jeg har det udgangspunkt, og regeringen har det udgangspunkt, at vi skal have så få barrierer mellem rigsfællesskabets tre dele som overhovedet muligt. Det har vi faktisk også arbejdet struktureret og systematisk med, og det gælder også på det her område. Derfor var min respons, da lagmanden henvendte sig tilbage i februar 2016, at det måtte vi se at få løst. Og i det lys sendte Social- og Indenrigsministeriet, som det jo hed på det tidspunkt, i september 2016 et forslag til Færøerne.

Det er rigtigt, som det også bliver sagt i en parentes – og det er jeg glad for – at man har fået det administrative cpr-nummer i forhold til sygdomsbehandling, men mere bredt. Forslaget går jo på, at visse færøske kommuner bliver udleveringsenheder på Færøerne. Og hvis man kunne føre den model ud i livet, vil færinger, der har et administrativt personnummer, også kunne få udstedt et dansk NemID på Færøerne.

Jeg forstår, at der fortsat pågår overvejelser i det færøske landsstyre om det tidligere Social- og Indenrigsministeriums forslag, for siden vi sendte forslaget, er man ikke vendt tilbage med et svar.

Værsgo.

Der har ikke været noget svar i 2 år. Det må jeg sige at jeg synes er lidt beklageligt. Men der kunne jo tænkes en løsning. Altså, det er jo sådan, at i regeringens forslag til en løsning fra 2016 var det de færøske kommuner, der skulle have myndighed til at udstede de her cpr-numre og NemID, så det kunne måske tænkes, at sådan en løsning måske af politisk-ideologiske grunde kan skabe modstand på Færøerne. Det kunne også tænkes, at nogle af helt legitime grunde mener, det er problematisk, at færøske myndigheder skal forvalte et dansk system – og der er jo nogle problemer der – hvad ved jeg?

Men kunne det så tænkes, at man i stedet sagde: Cpr-numre og NemID er danske systemer, og derfor giver vi en dansk myndighed på Færøerne, nemlig Rigsombuddet, hjemmel til at udstede de her numre, altså at man giver Rigsombuddet på Færøerne de samme beføjelser på det her felt, som borgerservice har i Danmark?

Værsgo.

Det kunne man da godt forestille sig, men altså, det mest nærliggende og praktiske i forhold til borgerkendskab og nærhed og adgang til det færøske folkeregister og andet var jo at lade de færøske kommuner eller nogle af dem stå for det. Så det er det, vi har foreslået, og hvis det forslag ikke kan flyve, må man jo sige det til os. Nu siger hr. Sjúrður Skaale, at det kan være, nogle synes, det er symbolsk-politisk vanskeligt. Ja, det kan være. Der kan være så mange grunde, men jeg ved det ikke, for vi har ikke fået nogen rigtig melding tilbage.

Hvis det er sådan, at man siger, at det forslag ikke er håndterbart, og om ikke vi skulle prøve at lægge det hos en dansk myndighed på Færøerne, så er det da også en mulighed. Det vil jeg da bestemt ikke stå og udelukke. Jeg synes bare, sagt sådan fuldstændig, som jeg tænker det: Færøerne henvender sig med et problem; vi anerkender det fuldt ud; vi siger, vi skal løse det, her er vores forslag. Okay, det næste skridt må jo være, at nogle mener noget om vores forslag, og hvis vores forslag ikke kan flyve, må vi finde en anden løsning, og det kunne godt tænkes, at den kunne være at lægge det hos Rigsombuddet.

Værsgo, sidste spørgsmål.

Nu ved jeg ikke, hvilke overvejelser der har været, og hvorfor der ikke er kommet svar på det forslag, som regeringen kom med i 2016. Jeg kan ikke beklage på andres vegne, men jeg synes umiddelbart, det er lidt uheldigt, det må jeg sige.

Nu er det sådan, at mange færinger, måske hen imod halvdelen af alle færinger, har boet i Danmark på et tidspunkt og således har fået den her digitale identitet. Og det vil sige, at i hele riget har alle, som bor i Danmark, alle, som bor i Grønland, og halvdelen af dem, som bor på Færøerne, adgang til de her systemer uden at skulle flytte adresse og uden at skulle rejse til et andet land. Mener statsministeren, at det her problem, nemlig at vi måske har 20.000-30.000 borgere i det danske rige, som ikke har den samme adgang som andre, er et problem, som er sådan af overordnet karakter, at det er et problem, som vi har i fællesskab, og som skal løses i fællesskab?

Værsgo.

Ja, det mener jeg helt sikkert. Jeg mener, det er en barriere, og jeg mener, man skal løse det, men det skal jo ske i et samarbejde. Vi har givet et bud på en praktisk, pragmatisk løsning med at lægge den her udleveringsopgave hos færøske kommuner. Og hvis det, havde jeg nær sagt, støder på nogle følelser, altså med hensyn til at Færøerne skal forvalte et dansk cpr-nummersystem, jamen så lad os tale om det.

Jeg vil bare gerne have det løst, men der skal jo altså to til en tango, og jeg mener, jeg er gået langt her i dag ved at sige, at hvis man på Færøerne synes, det ville være bedre udlevet i praksis, hvis man placerede den opgave hos en dansk myndighed på Færøerne, så må vi tale om det. Det ville der være noget praktik omkring, jeg kan ikke gennemskue det, men det ville der være noget praktik omkring. Man skal jo krydskøre i forhold til det færøske personregister og andet. Jeg ved det ikke, men det må man jo snakke om.

Tak for det. Så går vi videre, og det er fru Mette Frederiksen.