Spm. nr. US 32

Tak, fru formand. Nu har vi flere gange diskuteret spørgsmålet om, at Færøerne har brug for udenrigspolitisk frihed til at forhandle og indgå aftaler med andre lande i eget navn og mulighed for at deltage selvstændigt i forskellige mellemstatslige organer, som bl.a. beskæftiger sig med handel og fiskeri. Og behovet vokser for hver dag, der går, for Danmarks interesser kalibreres i forhold til EU, mens Færøerne må finde egne veje i internationale handels- og fiskeripolitiske sager. I weekenden var statsministeren, som vi hørte, til landsmøde på Færøerne hos søsterpartiet Sambandspartiet, og som jeg forstod det, udtrykte selv den særdeles konservative leder af Sambandspartiet de samme ønsker, om end hans ordvalg måske var lidt mere varsomt. Hvis det gjorde et indtryk på statsministeren, kan vi så regne med, at vi snart får et udspil på den front? Og hvad går det ud på?

Tak, og så er det statsministeren. Værsgo.

Tak for det. Jamen der kommer ikke noget udspil, for det her er jo et samarbejdsprojekt, og uden at jeg nu skal være for polemisk og blande mig i færøske interne forhold, må jeg bare helt stilfærdigt sige, at det har været lidt svært at løbe det i gang. Jeg tror, at det var på rigsmødet på Christiansø i sommeren 2017, at jeg foreslog, at vi skulle sætte gang i et arbejde om DFG-ordningen i to spor, et juridisk og praktisk-pragmatisk. Det var der almindelig opbakning til, og hvis man på et tidspunkt vil lave historieskrivning om det, så vil man finde ud af, at det tog lidt tid at få løbet det i gang og få skabt et engagement om det, også i Tórshavn.

Men vi er i gang, og derfor er der et arbejde i gang mellem lagmandens kontor, mit kontor og landsstyreformandens kontor, hvor vi kigger på de her ting. For jeg både anerkender og forstår fuldt ud den færøske ambition. Det gør jeg, men jeg anerkender og forstår også fuldt ud den danske grundlov og de rammer, den sætter – og et rige er ét rige. Derfor handler det jo om at gå ind i det her med en høj grad af pragmatisme og måske også en gang imellem lægge lidt af symbolikken væk og så gå efter de konkrete resultater. Det er min tilgang til det. Den første lejlighed, der bliver til at gøre status over, hvor langt vi er nået, er på det næste rigsmøde, som finder sted her i løbet af relativt få uger, i starten af april. Jeg kan ikke huske de præcise datoer, men det er i starten af april i Grønland, hvor landsstyreformanden, lagmanden og jeg selvfølgelig vil bede vores respektive stabe om at give os en status over, hvor langt det her arbejde er kommet.

Tak for det. Værsgo til hr. Magni Arge.

En væsentlig oplysning her var i hvert fald, at mødet skal finde sted engang i april, for jeg går ud fra, at det så også betyder, at valget ligger lidt senere end det. Jeg var ellers interesseret i at høre, om det havde gjort indtryk på dig, at selv Bárður Nielsen havde givet så klart udtryk for det ønske, der er fra færøsk side, hvad det her angår.

Jeg har et andet spørgsmål, og det var også oppe at vende her i weekenden hjemme på Færøerne. Det er angående hjemmestyrelovens § 7. Den handler om at sikre Lagtinget indflydelse på udformning af love og bestemmelser, som vedrører Færøerne. Som jeg forstår det, tolker de danske myndigheder og de færøske myndigheder § 7 forskelligt. I Danmark mener man, at det er nok at sende forslag til betænkning hos færøske myndigheder, mens Færøernes styrelsesordning forudsætter, at forslagene skal forelægges Lagtinget til behandling. Det er en væsentlig forskel og et problem i forhold til styrelsesordningen, når forslag sættes i kraft, uden at Lagtinget har behandlet dem. Det færøske landsstyre har så rakt hånden ud og anbefalet, at I sætter jer sammen for at afklare en fremtidig procedure, som begge parter kan føle sig trygge ved. Er det en sag, som du vil imødekomme, og ser du også sådan på den sag?

Det hedder stadig væk statsministeren. Værsgo.

Tak for det. Alt, hvad hr. Bárður Nielsen siger til mig, gør dybt indtryk på mig. Når jeg ikke lavede en direkte reference, er det, fordi det sådan set ikke først er i den her weekend, jeg har oplevet, at der er et højt ambitionsniveau på Færøerne – det vidste jeg også inden denne weekend. Og jeg har også opdaget, at der er en meget stor fokusering på, hvordan Danmark efterlever gensidige spilleregler – respekt for det – og det skal vi drøfte. Jeg har så den fordring, at det også går den anden vej. For jeg kan også, hvis jeg ville, tage eksempler frem, hvor jeg synes, at det færøske Lagting i forhold til hjemtagelsesspørgsmål f.eks. har kørt sagerne meget, meget langt, inden man har rakt ud til Danmark, og i virkeligheden på den måde skabt helt unødvendige barrierer. Så alt, hvad vi kan gøre, for at få et samarbejde, der hviler på gensidig respekt og ingen fordomme, synes jeg er positivt.

Jeg skal ikke blande mig i færøske forhold, men jeg vil da bare komme med den appel, at man, når man kigger ud, så også kigger til Danmark. Når man f.eks. skal lave nyt skuespilhus i Tórshavn og leder efter internationale investeringer, er det da trist, hvis man på forhånd siger, at de bare ikke må være danske. Når en stor dansk almengørende fond, Novofonden, siger, at de gerne vil række ud og fremme diabetesarbejdet med nye diabetescentre i Danmark, Grønland og Færøerne, synes jeg da bare – når jeg sidder og kigger på det udefra – at det ville være rart, hvis man tog sådan en henvendelse ned og behandlede den hurtigt og offensivt. Så jeg synes da, der er mange ting, vi kan gøre for at skabe et bedre dansk-færøsk samarbejde.

Værsgo.

Nu gik mit spørgsmål på § 7 i hjemmestyreloven, og det er trods alt en lov, som jeg går ud fra at både regeringen og Lagtinget og landsstyret efterkommer, og det handler ikke så meget om private virksomheders investeringer i hospitalssektoren, så det skal jeg ikke kommentere videre på.

Men jeg kan høre, at statsministeren er meget engageret og interesseret. Vil det så betyde, hvis nu statsministeren kommer til at fortsætte efter et kommende folketingsvalg, at vi så vil se en dynamisk bannerfører for udviklingen af et dynamisk forhold og en udvikling af forholdet mellem Færøerne og Danmark, hvor man måske vil se, at på den ene side vil folketingsrepræsentationen og blokstøtten komme i spil, og på den anden side vil vi se, at Færøerne vil udvikle sig til at være en selvstændig nation i et gensidigt samarbejde?

Så vil jeg lige gøre lidt reklame for, at her kl. 14.00 begynder der en høring ovre i Landstingssalen, som handler om verdensmålene i nordatlantisk lys, og der kan alle få lejlighed til at orientere sig, bl.a. med Aksel Johannesen omkring verdensmålene og Høgni Hoydal omkring den nye fiskerireform, og hvordan tingene fungerer på Færøerne, og hvor aspirationerne ligger fremover.

Tak, og værsgo.

Det ville jeg meget gerne komme til, men der er vi ikke færdige med at afvikle spørgetimen, så det kan jeg desværre ikke.

Det spørgsmål, der blev stillet, er jo sådan et, man næsten ikke kan svare nej til, altså, om jeg havde forestillet mig, at hvis jeg blev genvalgt, at jeg skulle være dynamisk og den slags ting. Det vil jeg ikke stå og afkræfte – altså, det vil være min absolutte ambition at være dynamisk. Om det så fører frem til det, som hr. Magni Arge prøver at få mig til, men som han ikke kan få færingerne til, altså at arbejde benhårdt for, at Færøerne ligesom løsriver sig fra rigsfællesskabet, kan jeg ikke strække dynamikken til det. Jeg synes, at det ville være trist.

Jeg synes, at man skal bruge dynamikken i den dansk-færøske relation til på en ligeværdig måde at arbejde for, at begge vores lande bliver rigere og udvikler sig, og det er også derfor, at jeg tillader mig lige at antyde nogle af de der ting, fordi jeg en gang imellem, for nu at sige det helt ærligt, har sådan en oplevelse af, at nogle bliver så emotionelle omkring den her relation, at det i virkeligheden bliver en barriere for noget, der ellers ville være til alles bedste, men det er jo min politiske vurdering, og den falder anderledes ud end hr. Magni Arges – men altså, hr. Magni Arge er jo også republikaner.

Tak for det. Så er spørgsmålet afsluttet.

Så er det hr. Sjúrður Skaale, Javnaðarflokkurin.