Tak for det.
Jeg skal undskylde over for formanden, at jeg greb den her bæredygtighedsnål.
Det er jo egentlig ikke udtryk for nogen form for bæredygtighed at give mig noget, jeg har i forvejen.
Det er jo bare overforbrug.
Men lad nu det være det.
Hvor skal man starte, hvor skal man slutte.
Nu bruger vi 750 mio.
kr.
på at lave en ø – det er jo ikke rigtigt.
Uden jeg kan huske alle tal fra finansloven, vil jeg tro, at vi bruger i omegnen af 200 mio.
kr.
på at rense den ø op og forvandle den til et nyt udrejsecenter.
Og så bruger vi nogle penge ved siden af på at uddanne mennesker og drive det center.
Det er jo ikke sådan, at hvis ikke man lavede det på Lindholm, så skulle man ikke lave noget – det er den radikale opskrift, altså at folk, som er kriminelle, og som ikke burde være her, som burde rejse ud, sådan set bare skal kunne gøre, hvad de vil.
Men det er forkert at tegne et billede af, at vi bruger trekvart milliard på at lave den ø.
Det gør vi ikke.
Det er den ene ting.
Den anden ting er, at det andet billede, der tegnes, er helt skævt.
Vi har fremlagt en meget ambitiøs plan, hvor vi har sat det mål, at vi fra 2030 ikke skal nyindregistrere diesel- og benzinbiler, med den afledte effekt, hvis vi ser på, hvordan bilparken udskiftes, at der vil være i omegnen af 1 million elbiler i 2030.
Og så har vi været fuldstændig åbne om, hvordan vi når derhen:
et ønske om at holde gang i elbilsalget på den korte bane – det er jo derfor, vi har fremlagt et forslag, som er dobbelt så ambitiøst som det, hr.
Morten Østergaards eget parti har fremlagt med den øvrige opposition, hvor vi afgiftsfritager i 2019 og 2020, altså i kontrast til oppositionens forslag om kun at gøre det i 2019.
Så vi afgiftsfritager i 2 år, og så nedsætter vi en transportkommission for at få nogle gennemarbejdede, kloge bud på, hvordan vi når her fra, hvor vi er nu, hen til der, hvor vi gerne vil hen, for det er ikke bare enkelt.
Jeg vil tro, at i omegnen af 5 pct.
af statens indtægter i dag kommer fra benzin- og dieselbiler.
Så der er altså et eller andet provenu på omkring 50 mia.
kr., der vil forsvinde, hvis ikke vi gør det her på en klog måde.
Men vi agter at gøre det på en klog måde.
Så derfor:
ingen afgift på elbiler fra den 1.
januar på fornuftige, billige mellemklasseelbiler og så en langsigtet gennemarbejdet plan for, hvordan vi kommer længere frem.
Det er den gode måde at arbejde på.