Spm. nr. US 1

Mange tak. Statsministeren har jo lige været i Frankrig for at markere hundredåret for afslutningen på første verdenskrig. Store dele af verdenssamfundet ønsker fred, men vi må også konstatere, at vi lever i en mere usikker tid. Inuit Ataqatigiit ønsker, at Arktis skal være en fredszone, men samtidig ser vi også, at Rusland og England f.eks. opruster i Arktis, ligesom flere og flere russiske og kinesiske statsskibe/krigsskibe befinder sig i grønlandsk farvand. USA viser interesse for at etablere militære landingsbaner i Grønland, Kina vil investere i råstofudvinding i Grønland, og vi ved, at der er et kinesisk statsejet selskab blandt de selskaber, som kan stå for udvidelsen af lufthavne i Grønland.

For nylig fandt der også en rigtig stor NATO-øvelse sted i Nordnorge, hvor der deltog 50.000 soldater, herunder også danske soldater. NATO-øvelsen havde til formål at sende et stærkt signal til Rusland om, at vi står klar, såfremt der kommer en trussel herfra. I Folketinget har vi en arktisk strategi for kongeriget, som gælder frem til 2020, men den tager ikke højde for den foranderlige tid, som vi er inde i. Inuit Ataqatigiit har i Grønland efterspurgt, at vi skulle lave en arktisk strategi i Grønland, ligesom vi også har kritiseret, at den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi er fra 2011 – den er stærkt forældet.

Statsministeren, som jo også er minister for rigsfællesskabet, vil jeg derfor gerne spørge: Mener statsministeren, at en mere offensiv stil fra amerikansk, kinesisk og russisk side giver anledning til, at vi her i Folketinget skal føre en mere tidssvarende og en mere agil udenrigs- og sikkerhedspolitik?

Så er det statsministeren.

Tak for det, og tak for den her analyse af situationen i det arktiske område og i det nordatlantiske område. Jeg kan fuldstændig bekræfte det billede, der bliver tegnet, bl.a. med en øget russisk aktivitet, primært – sådan som vi kan vurdere det – defensivt, men egentlig også med nogle offensive muligheder. Og det er jo også i det spejlbillede, man skal se en tilkendegivelse om et voksende amerikansk engagement, som jeg grundlæggende hilser velkommen, fordi amerikanerne sammen med os andre i NATO er vores værn.

Regeringen fremlægger om ganske kort tid – jeg ville ønske, min hukommelse var spændstig nok til, jeg lige kunne sætte dato på, men det må være i næste uge – en udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi. For vi tog jo det redskab i brug efter folketingsvalget, at vi, oven på en granskning af vores ambassadør i Indien, Peter Taksøe-Jensen, år for år kommer med en udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, som også bliver genstand for en debat her i Folketinget, som finder sted ultimo november. Der vil vi også adressere det her spørgsmål. Det gjorde vi jo allerede, da vi lavede forsvarsforliget, hvor vi også afsætte øgede ressourcer til vores tilstedeværelse i Arktis. Men jeg er helt enig i, at omstændighederne flytter sig, og det må man hele tiden tage pejling af.

Jeg har selv lige haft lejlighed til at være i Nordøstgrønland hos Sirius og også på Thulebasen, og det står mig lysende klart, at der er en stigende aktivitet. Det gælder det her militærstrategiske, sikkerhedspolitiske, men det gælder jo også det kommercielle, hvor der kommer stadig flere krydstogtskibe, der også sætter vores search and rescue under pres. Så jeg er meget enig i, at vi har brug for løbende at forholde os til det her, i øvrigt med det afsæt, at vi skal fastholde Arktis som et lavspændingsområde, og det er også derfor, vi bruger Arktisk Råd og i det regi jo sådan set også har en god dialog med Rusland.

Tak. Fru Aaja Chemnitz Larsen.

Mange tak for de svar. Man kan jo sige, at det på mange måder er en periode, hvor der sker rigtig meget i Grønland. Som jeg nævnte, er der de her interesser for at investere fra kinesisk side og fra amerikansk side og fra dansk side, både i infrastruktur, men også i erhvervsudvikling og i råstofområdet. Og som udgangspunkt er det jo rigtig glædeligt, at der er den interesse for at investere i Grønland, men der er også behov for at stille sig nogle spørgsmål. For man siger jo, at der ikke er noget, der hedder en gratis frokost – det lyder bedre på engelsk, end det lyder på dansk – men pointen er, at udenlandske interesser i forhold til Grønland jo ikke bare kommer, fordi man er gavmild, men det er også, fordi man har en egeninteresse.

Fra Inuit Ataqatigiits side har vi derfor også stillet en lang række kritiske spørgsmål. Og med den viden, vi har, kan man sige, at der bestemt er fordele i den selvstyreordning, vi har, men vi har også konstateret, at der er behov for at forbedre hele rigsfællesskabsrelationen. Så derfor vil jeg spørge statsministeren: Hvorfor mener du, at der er behov for stærke alliancer i en usikker tid, og hvordan kan vi være med til at forbedre det fællesskab, som vi har?

Man skal sige statsministeren i stedet for du.

Værsgo, statsministeren.

Tak for det. Det er rigtigt, at der er en øget interesse i og omkring Grønland. Jeg vil være ked af det, hvis man rubricerer en dansk investeringslyst på linje med en amerikansk og en kinesisk. Jeg betragter ikke danske investeringer i Grønland som investeringer, der kommer fra udlandet, men investeringer, der kommer fra rigsfællesskabet. Og det er præcis perspektivet i det her, når der nu bliver spurgt til de usikre tider, altså at dem skal vi jo agere på. Der skal findes en balance mellem på den ene side at hilse velkommen, at der er en interesse for at investere – det er godt for væksten, det er godt for en selvbærende grønlandsk økonomi – og så på den anden side at man jo skal undgå naivitet.

Det er jo bl.a. derfor, at vi i Danmark har en diskussion om at lave screeningsmekanismer omkring udenlandske investeringer i særlig strategisk vigtig infrastruktur. Det har vi også en interesse i at være i dialog med både Grønland og Færøerne omkring, for jeg deler fuldstændig det synspunkt, at vi skal finde et sted i rigsfællesskabet, altså med respekt for efter grundloven at udenrigspolitikken føres af regeringen, hvor vi kan få skabt et rum, hvor man kan tale om de her ting. For man skal hilse investeringer velkommen, men man skal selvfølgelig også passe på sin kritiske infrastruktur.

Værsgo, fru Aaja Chemnitz Larsen.

Tak. Og det vil jeg egentlig gerne prøve at holde lidt fast i, for man kan spørge: Hvad er motiverne bag, at man viser interesse fra amerikansk side? Hvad er motiverne bag, at man viser interesse fra kinesisk side? Er det udsigten til øget turisme i Grønland? Er det på grund af et geopolitisk magtspil, der er i gang? Eller er det noget helt tredje?

Selv om det er nogle naturlige kritiske spørgsmål i Grønland, er der forbavsende få af dem, som bliver stillet i Grønland. Og fra Inuit Ataqatigiits side har vi været de eneste, som har stillet de her spørgsmål, både i Folketinget, men også i Inatsisartut, fordi vi mener, der er behov for at se konstruktivt kritisk på: Hvad er det for nogle samarbejdspartnere, vi vælger? Hvad er det for nogle motiver, der er bag ved den interesse, de viser? Men også: Hvad er det for nogle samarbejdspartnere, som er på linje med Grønlands egne interesser og med de grundlæggende samfundsværdier, som vi har i det grønlandske samfund?

Statsministeren har jo tidligere udtalt, at vi skal kigge på en mere åben og inddragende udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor Grønland kommer længere ind i den måde, vi fører udenrigspolitik på, men vi har ikke set nogen konkrete initiativer endnu. Kan statsministeren løfte sløret for, hvordan man har tænkt sig at det skal foregå? Og er det kun regeringerne, eller bliver det også parlamenterne, der bliver inddraget i den proces?

Værsgo, statsministeren.

Der er jo to dimensioner i det her. Jeg lægger meget vægt på i min dialog med den grønlandske regering med Kim Kielsen i spidsen også at diskutere de her emner. Og det vil blive intensiveret i lyset af de udfordringer, vi står over for. Vi har også brug for at udvikle det fortrolighedens rum, hvor vi kan diskutere de her ting mellem Grønland, Danmark og Færøerne. Det har vi en stærk tradition for i Danmark med den sikkerhedsstruktur, der er i regeringen, og den dialog, der historisk også har været i Danmark mellem den til enhver tid siddende regering og partilederne i det danske Folketing. Og der skal vi søge at række ud til Grønland med den arbejdsform.

Ellers vil jeg igen henlede opmærksomheden på, at regeringen lige er på trapperne med en udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, som jo bl.a. i sig rummer muligheden for at tage den her diskussion i et åbent forum, nemlig det danske Folketing, når der er forespørgselsdebat om strategi.

Tak for det.

Den næste spørger er fru Aleqa Hammond, NQ.