Spm. nr. S 98

5) Til udenrigsministeren af:

Pelle Dragsted (EL) :

Hvad er udenrigsministerens holdning til, at folkevalgte catalanske politikere fortsat sidder fængslet for almindelig, fredelig politisk virksomhed?

Værsgo.

Spørgsmålet lyder: Hvad er udenrigsministerens holdning til, at folkevalgte catalanske politikere fortsat sidder fængslet for almindelig, fredelig politisk virksomhed?

Ministeren.

Det er – og det bliver jo lidt en gentagelse – den danske regerings holdning, som det hele tiden har været, at spørgsmål om Catalonien er et internt spansk anliggende, som må håndteres inden for rammerne af den spanske forfatning.

I forhold til de verserende retssager mod de catalanske politikere har jeg tillid til, at det spanske retsvæsen håndterer de sager, og jeg ser ingen grund til at involvere mig i dette spørgsmål på det foreliggende grundlag. Herudover har vi fra dansk side på linje med Europa-Kommissionen opfordret til en dialog mellem parterne.

Spørgeren.

Det her spørgsmål handler jo om en meget, meget alvorlig situation. For første gang i Europas nyere historie står vi i en situation, hvor folkevalgte politikere og ministre i en regering sidder fængslet og har gjort det snart et år – ikke for korruption eller andre former for kriminalitet. Nej, de er fængslet for at have foretaget en af de mest demokratiske handlinger, man næsten kan forestille sig, nemlig at give deres befolkning mulighed for ved en folkeafstemning at give deres holdning til kende – noget, de ovenikøbet var blevet valgt til at gennemføre. De politikere har nu siddet fængslet i snart et år, mange af dem har små børn, og de har været placeret langt fra deres familier.

Det her spørgsmål handler jo ikke om, hvorvidt man er tilhænger af catalansk uafhængighed eller ej. Det her spørgsmål handler om, hvorvidt vi kan acceptere, at der midt i Europa i et EU-medlemsland sidder nogle af vores kollegaer, folkevalgte parlamentarikere, fængslet. Mener udenrigsministeren, at den situation er noget, der klæder Europa, noget, der burde finde sted midt i Europa i 2018?

Ministeren.

Nu er det jo sådan set for at sige det ligeud femte gang, jeg får det samme spørgsmål, og derfor bliver svaret også det samme. Det kan jo ikke undre. Så jeg vil sige to ting: 1) Det catalanske spørgsmål er et internt spansk anliggende. 2) Jeg har tillid til det spanske retsvæsen.

Spørgeren.

Er det, at et land i Europa, uanset hvilket land det er, fængsler folkevalgte politikere for fredelige aktiviteter, et indre anliggende for det enkelte land? Er det, at man krænker folkevalgtes politiske frihed og dermed det demokratiske mandat, som de har fået af befolkningen, et internt anliggende? Er det, at ledere af store ngo'er sidder fængslet, et indre spansk anliggende? Herhjemme ville det jo svare til, at medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening eller lignende store medlemsorganisationer med millioner af medlemmer sad fængslet. Det her er da et svigt, udenrigsminister, over for de værdier, som vi siger vores kontinent bygger på.

Ministeren.

Jeg mener ikke, det er et svigt, medmindre jeg bliver gjort bekendt med, at det spanske retsvæsen ikke fungerer, og at jeg ikke kan have tillid til det spanske retsvæsen. Det kan jeg. Jeg har ikke grund til ikke at have tillid til det spanske retsvæsen på nuværende tidspunkt, og derfor er svaret jo selvfølgelig det samme, som jeg har givet tidligere.

Spørgeren.

Vi lever i en tid, hvor vi rundtomkring i Europa ser en udvikling af mere og mere autoritær karakter i en række lande, hvor frihedsrettigheder, som vi hidtil har troet var noget vi var garanteret, bliver trådt under fode – i Ungarn, i Polen, men også i Spanien, hvor det jo ikke kun gælder catalanske politiske fanger. Vi har jo også set, at musikere bliver fængslet for at lave en kritisk sang om kongehuset og bliver idømt fængsel for det. Det er et klart brud på den basale ytringsfrihed. Er det ikke præcis i den her tid, at lande bør stå op og fortælle deres venner, når grundlæggende politiske frihedsrettigheder bliver krænket, i stedet for at gemme sig bag formuleringer, som bliver læst op fra et papir, som er skrevet på forhånd.

Ministeren.

Nu har jeg sådan set lagt papirerne væk, men jeg kan dem udenad. Det kunne jeg også, inden jeg kom ind i lokalet, og jeg kunne også de spørgsmål, som jeg ville blive stillet, udenad, for der er jo ikke noget overraskende i de spørgsmål, der bliver stillet. De er blevet stillet stort set enslydende nu seks eller syv gange i træk. Svaret er sådan set stadig væk det samme. I øvrigt kan man jo også se, at det ikke er, fordi Kommissionen ikke holder øje med, hvad der foregår rundtom i Europa. Derfor er der jo i øjeblikket en debat med Polen, og det er der også med Ungarn, men der er ikke på tilsvarende vis rejst et spørgsmål i forhold til det spanske retsvæsen, og derfor er svaret, at jeg stoler på det spanske retsvæsen.

Det var slut på spørgsmål nr. 5. Jeg siger tak til udenrigsministeren, og tak til hr. Pelle Dragsted for dagens indsats.

Vi går over til spørgsmål nr. 6. Det er til justitsministeren, og spørgeren er hr. Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet.