Spm. nr. S 793 (omtrykt)

3) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af:

Søren Egge Rasmussen (EL) (medspørger: Eva Flyvholm (EL) ) :

Mener ministeren, at det er rimeligt, at danske forbrugere skal betale 6,3 mia. kr. til en gasrørledning mellem Norge og Polen, som danske gasforbrugere ikke får gavn af, og hvor mange lokalsamfund generes af, at en gasledning på 230 km graves ned, og en stor kompressorstation med støjgener skal genere et lokalområde ved Næstved, når Baltic Pipe ikke er en del af en bæredygtig energipolitik i EU?

Til en start skal vi høre spørgsmålet. Værsgo.

Tak. Mener ministeren, at det er rimeligt, at danske forbrugere skal betale 6,3 mia. kr. til en gasrørledning mellem Norge og Polen, som danske gasforbrugere ikke får gavn af, og hvor mange lokalsamfund generes af, at en gasledning på 230 km graves ned, og en stor kompressorstation med støjgener skal genere et lokalområde ved Næstved, når Baltic Pipe ikke er en del af en bæredygtig energipolitik i EU?

Ministeren.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen for spørgsmålet. Det er vigtigt at understrege, at Baltic Pipe kommer de danske gasforbrugere økonomisk til gode, og at de ikke skal betale 6,3 mia. kr. Faktisk er det forventningen, at de danske gasforbrugere samlet set vil komme til at spare omkring 1 mia. kr. Baltic Pipe bidrager nemlig til, at vi i Danmark kan holde gastarifferne stabile. Det skyldes de polske betalinger for at få naturgassen transporteret fra Nordsøen og ned til Polen. Polen har allerede indgået bindende kontrakter for betalingerne, og danske gasforbrugere skal derfor samlet set ikke have penge op af lommen.

Så er der spørgsmålet om gener for berørte borgere. Jeg er meget bevidst om, at et projekt af denne størrelsesorden desværre ikke kan undgå at skabe gener lokalt. Jeg har derfor løbende opfordret Energinet til dialog og til at vise lokale hensyn. Energinet har mødtes personligt med de ca. 500 lodsejere for at sikre så skånsom en linjeføring som muligt, der er afholdt syv borgermøder i marts måned, og der er foretaget mindre justeringer af ruten på baggrund af dialogen. Heldigvis er rørene i jorden og vil være usynlige, når først de er lagt.

Vedrørende kompressorstationen på Sydsjælland findes der desværre ikke en perfekt placering for sådan et anlæg, hvor ingen vil opleve gener. Men den foreslåede placering er den mindst belastende for miljø og borgere. Den ligger op ad motorvejen, og den vil blive omkranset af træer. Energinet har oplyst mig, at når først den er bygget, vil der ikke være lugtgener eller rystelser, og Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser overholdes. Det eneste væsentlige støjbidrag kommer fra en udluftningsskorsten, når der kortvarigt ventileres i forbindelse med service. Det vil kun forekomme i ca. 15 minutter i dagtimerne få gange om året.

Spørgeren.

Tak. Jeg kan som opfølgning på spørgsmålet sige, at vi jo sådan set i Enhedslisten meget gerne vil være solidariske over for andre lande, og vi vil meget gerne bidrage til, at de danske erfaringer med at opbygge et vedvarende energisystem, som fungerer hver eneste dag, og som har sikre leverancer af både gas og el og varme, er en eksportartikel, som ministeren kunne stå i spidsen for, i stedet for at der bliver satset på fossile energileverancer fra Norge til Polen.

Jeg synes, den her sag også viser, at vi har en mangel i vores planlægning i Danmark. Altså, vi har Energinet, som ligesom må forholde sig til at planlægge ledningsforbindelser – det kan både være gas og el – men som ikke har fokus på, at vi står over for, at vi skal have et andet samlet energisystem, hvor vi skal håndtere, at der bliver mere og mere vedvarende energi, og hvor vi skal have fjernvarme og el og gas til at spille meget bedre sammen, og hvor det jo nemt kunne være, at det er andre investeringer end nye ledninger, man skulle prioritere, f.eks. store varmepumper, at satse på geotermi, at udbygge ny vedvarende energi, få store brintanlæg op at stå. Altså, det er nogle helt andre investeringer, som ville være bedre for det samlede energisystem end at bygge en polsk gasledning til fossil energi.

Jeg noterer mig, at ministeren vil forholde sig til de lokale gener og forsøge at påvirke Energinet til at tage hensyn til de lokale beboere. Men vi er altså i en situation, hvor en gasledning af den kaliber, som skal hen over Jylland, hen over Fyn og hen over det sydlige Sjælland, selvfølgelig vil have nogle gener. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om det er sådan, at det her projekt er noget, som ministeren kommer til at se igen, eller om den, hvad skal man sige, videre sagsbehandling kører hos andre myndigheder.

Ministeren.

Til det sidste vil jeg sige, at det da klart er en sag, som jeg løbende er i dialog med Energinet om. Det er også derfor, jeg har sendt et meget klart og tydeligt signal til Energinet om at lytte mest muligt, at tage ud i marken, havde jeg nær sagt, og mødes med lodsejere. Og derfor er jeg jo også meget tilfreds med, at det er lykkedes Energinet at mødes med 500 lodsejere og at have holdt syv borgermøder. Det er nemlig helt afgørende, at der er en stærk lokal dialog.

I forhold til det spørgsmål, som hr. Søren Egge Rasmussen også var inde på, om behovet for den her ledning, vil jeg bare sige, at Polen altså står et helt andet sted end Danmark. Jeg kunne godt ønske mig, hvis muligheden var der, at invitere hr. Søren Egge Rasmussen med på en tur til Polen – jeg ved også, at han har været der – for 80 pct. af Polens energiforbrug er i dag baseret på kul. Det tror jeg vi har en fælles interesse i at få udfaset – så langt tror jeg trods alt vi er enige. Skal det lykkes, er man nødt til at finde et alternativ, som er stabilt. Og der må man bare sige, at der er naturgas et alternativ, og det er også sådan, at naturgas har en CO 2 -udledning, som er cirka det halve af kuls.

Spørgeren.

Jamen jeg har været i Polen uden at studere gassystemer, men jeg synes stadig væk, at det, der er ærgerligt ved den her satsning, er, at det er så lang en satsning. Det er jo ikke bare et spørgsmål om, at man så lige på den korte bane hjalp Polen i en omstillingsfase; vi står jo over for at lave en investering i nye gasledninger, som skal bruges frem til 2063. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at man prioriterer den slags infrastrukturprojekter i Danmark og generer danske statsborgere med en polsk rørledning.

Men jeg kan forstå, at ministeren kommer til at se det her projekt igen, og jeg vil godt høre, hvordan ministeren vil håndtere alle de klager, der har været i forbindelse med de offentlige høringer.

Ministeren.

Der er regler for, hvordan sådanne klager håndteres. De vil blive håndteret efter de regler, der er. Og så synes jeg også, det er vigtigt at understrege, at i modsætning til andre infrastrukturprojekter, som jeg også ved har spørgerens store interesse, er der her tale om en gasledning. Når først den er gravet ned i jorden, er generne absolut minimale – i modsætning til andre elementer og andre ting, hvor vi også har udfordringer med hensyn til at håndtere den grønne omstilling. Og det er klart, at her bliver reglerne fulgt. Men jeg har sendt et signal om, at Energinet skal lytte mest muligt og være mest muligt inden for de rammer og de muligheder, der er, og være imødekommende i forhold til de ønsker, der er, til placeringen af ledningen, linjeføringen osv. Og det er jo en dialog, som foregår for øjeblikket.

Så er det medspørgeren, fru Eva Flyvholm.

Jamen som ministeren er inde på, påvirker det her jo rigtig, rigtig mange mennesker. Altså Næstved Kommune bliver skåret tværs igennem; der er også folk, som vil opleve, at der skal eksproprieres. Jeg vil sige, at noget af det, vi hører fra mange af de bønder, som vil blive påvirket, er, at selv om rørledningen så er gravet ned, er de også bekymret for, at det her faktisk kan påvirke, hvordan høsten bliver i fremtiden, når man ligesom har sådan en ledning liggende i jorden.

Så der er jo mange ting på spil, og det er rigtig vigtigt at se på, hvordan det påvirker folk. Og netop når perspektivet er, at det ikke er en, synes jeg, fornuftig, langsigtet, bæredygtig energikilde, vi har med at gøre, virker det også ude af proportioner, at så mange mennesker skal påvirkes af det. Det er jo meget tydeligt, at der er en stor utilfredshed med det her, også lokalt.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren om noget. Nu ved jeg, høringssvarene lige er kommet ind for nylig. Hvornår kommer der en afklaring af, hvad de her høringssvar betyder for hele processen? Hvornår kommer der en afklaring af, hvor meget areal der skal eksproprieres osv., så folk kan få den klare besked, som jeg tror mange går og er meget spændt på?

Ministeren.

Tak til Eva Flyvholm for spørgsmålet. Det er sådan, at i forhold til de eventuelle gener, der kan være – f.eks. tab ved dyrkning osv., hvis det skulle vise sig, at ledningen nogle steder har det resultat – er der regler for, hvordan den pågældende landmand bliver kompenseret i den forbindelse.

I forhold til den videre tidsplan vil jeg for ikke at stå her og sige noget forkert bede om, at der bliver oversendt et skriftligt svar på det spørgsmål.

Spørgeren.

Tak for det. Vi vil se frem til at få tidsplanen. Det er jo vigtigt at have klart. Men jeg synes bare, at det for mit vedkommende er ude af proportioner, at så mange mennesker bliver udsat for gener på grund af rørledningen, når det netop ikke på længere sigt kommer til at være en bæredygtig energikilde.

Jeg anerkender fuldstændig det, ministeren siger med, at det lige nu er en forbedring i forhold til kul, men vi snakker altså om en investering, der rækker mere end 30 år ud i fremtiden, og det her vil simpelt hen fastholde Polen i et fossilt energiforbrug, som ikke hjælper os i mål i forhold til den grønne omstilling, vi skal have, og som er en stor gene for rigtig, rigtig mange borgere i de kommuner, der bliver berørt. Det synes jeg vi skulle have gjort anderledes.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Som jeg sagde før, er det her for mig at se en trædesten for Polen i forhold til den grønne omstilling. Jeg må faktisk sige, at jeg er noget forundret over, at Enhedslisten jo her arbejder for, at Polen skal fastholdes i kulforbrug. Det er jo det, der er tilfældet. (Eva Flyvholm (EL): Nej, det er ikke det, vi arbejder for). Med den indstilling, som Enhedslisten har her, fastholder Enhedslisten det jerngreb, der er på kul, samtidig med at man efterlader i millionvis af polakker til at stå uden gasforsyning i 2021, 2022. Jeg må sige, at den solidaritet, jeg ellers opfatter Enhedslisten normalt repræsenterer, har man i hvert fald ikke her. Der er man ikke solidarisk, man er ikke optaget af den grønne omstilling.

Det her vil jo føre massivt til at sikre Polens CO 2 -reduktion, et bedre klima i Polen og et bedre klima i Europa og i EU.

Så har spørgeren det sidste afsluttende spørgsmål.

Jeg synes, at besvarelserne af de her to spørgsmål ligesom viser, at vi har et problem i Danmark med de store infrastrukturinvesteringer, og jeg synes egentlig ikke, det er rimeligt, at beslutningskompetencen udelukkende ligger hos ministeren, når det både drejer sig om Viking Link og Baltic Pipe. Jeg synes, at vi bør komme frem til at have en bedre beslutningsproces, hvor Folketinget bliver inddraget. Der er mange meget små ting, som Folketinget bliver inddraget i, og jeg synes egentlig, at de her store investeringer skulle vi have et lovgivningsarbejde omkring. Jeg vil godt høre ministeren, om ikke han kan se, at vi lidt har et problem, og det er jo ikke sikkert, at de her to store projekter er det sidste.

Ministeren.

Jeg håber ikke, at spørgeren er af den opfattelse, at vi har gjort noget forkert. Vi har fulgt den lovgivning, der er. Hvis Enhedslisten har et ønske om at lave om på det, må Enhedslisten jo foreslå det.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen, tak til fru Eva Flyvholm, og tak til energi-, forsynings- og klimaministeren for dagens indsats.

Vi skulle så have været gået over til spørgsmål 4 og spørgsmål 5, men de er trukket af dagsordenen af spørgeren, og dermed er spørgetiden afsluttet. Nej, undskyld, jeg overså hr. Christian Rabjerg Madsens spørgsmål nr. 6, som er til miljø- og fødevareministeren.

(Talen er under udarbejdelse)