Spm. nr. S 638

6) Til undervisningsministeren af:

Marie Krarup (DF) :

I lyset af begivenhederne på Ørestad Gymnasium i begyndelsen af marts måned mener ministeren så ikke, at alle uddannelsessteder bør pålægges at forbyde politiske demonstrationer på skolens område og i undervisningstiden?

Værsgo til at læse spørgsmålet op.

I lyset af begivenhederne på Ørestad Gymnasium i begyndelsen af marts måned mener ministeren så ikke, at alle uddannelsessteder bør pålægges at forbyde politiske demonstrationer på skolens område og i undervisningstiden?

Værsgo.

I regeringen mener vi ikke, at et forbud er den rette vej at gå. Det er sådan, at det er bestyrelsen for den enkelte institution, der efter indstilling fra institutionslederen træffer beslutninger om aktiviteter på skolen. Det er således op til lokal beslutning, i hvilket omfang og med hvilke deltagere der i givet fald i tilknytning til uddannelsen må gennemføres politiske arrangementer på skolens område i overensstemmelse med skolens studie- og ordensregler.

I kodeks for samfundsengagerende ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelserne, som er lavet af DUF, Gymnasieskolernes Rektorforening, Danske Erhvervsskoler og Undervisningsministeriet, fremhæves det, at ungdomsorganisationerne bør have mulighed for at mødes med elever og studerende på uddannelsesstedet i løbet af skoledagen, og at institutionen bør stille lokale eller sted til rådighed. Ledelsen har således retten til at anvise, hvor og hvornår eventuelle politiske aktiviteter må finde sted.

Vi skal huske på, at vores ungdomsuddannelsesinstitutioner også bidrager til og skal bidrage til, at unge får en demokratisk dannelse. Dette er f.eks. også kommet til udtryk i gymnasielovens formålsparagraf, hvoraf bl.a. fremgår, at eleverne skal opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse af mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring.

Jeg har i efteråret nedsat Rådet for demokratisk dannelse, som debatterer situationer, der kan udfordre det demokratisk dannende læringsmiljø, så det bliver belyst analytisk og fordomsfrit. Rådet skal tilvejebringe et fagligt og holdningsbaseret grundlag for politiske initiativer og konkrete tiltag på institutionerne.

Afslutningsvis må vi ikke glemme, at vi i Danmark lægger stor vægt på at uddanne eleverne til selvstændighed i tanke og tale. Undervisningen på et gymnasium og hele institutionens dagligliv skal ifølge gymnasielovens formålsparagraf bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det betyder, at gymnasierne ikke må søge at påvirke eleverne i retning af bestemte livsanskuelser eller politiske opfattelser. Der må med andre ord ikke foregå ensidig holdningspåvirkning af eleverne.

Tak for det. Jeg skal sige, at uret desværre ikke virker, så når jeg sådan begynder at rejse mig, er det, fordi taletiden er ved at være forbi.

Værsgo. Der er 2 minutter nu.

Jeg blev så rasende, da jeg så de her tv-klip om, hvordan gymnasieeleverne skejede ud på Ørestad Gymnasium og forhindrede, at et fornuftigt møde kunne finde sted, og jeg blev lige så rasende over, at ledelsen ikke så ud til at gøre noget som helst.

Det førte mig til at tænke over, om det ikke var på tide, at undervisningsministeren sendte et hyrdebrev rundt til landets gymnasier og for den sags skyld også folkeskoler og øvrige uddannelsesinstitutioner om, at politiske demonstrationer bør man holde uden for skolen, for jeg anerkender ikke det, som undervisningsministeren svarer her, at politiske demonstrationer er det samme som politiske møder. Man kan sagtens have politiske debatmøder, og det var også det, undervisningsministeren var blevet inviteret til. Jeg har selv som samfundsfagslærer arrangeret masser af politiske debatmøder på et gymnasium, som foregår under civiliserede former, hvor man bruger sin viden og sin rationalitet til at udveksle argumenter og alle bliver klogere og får demokratisk dannelse og bliver i stand til at sætte et kryds, når de engang bliver 18 år og kan stemme.

Men politiske demonstrationer er noget helt andet. Det er jo noget, hvor man står og hopper og råber buh og har store indskrifter, og hvad det ellers er. Det er noget, man kan gøre uden for skolen. Det er noget, man kan gøre på Rådhuspladsen eller på Christiansborg Slotsplads, fordi det, det fører til, jo er, at elever bliver sat op imod hinanden, og det fører til et voldsomt gruppepres, og det kan også føre til, at politisk sindede lærere kan bruge deres elever som spydspids i en politisk kamp.

Så det er derfor, jeg mener, at man er nødt til at skelne imellem de her forskellige ting. Politiske møder under ordnede forhold kan sagtens finde sted og især i en valgkamp, som vi jo nu kommer ind i, men politiske demonstrationer mener jeg det vil være meget, meget klogt at opfordre landets uddannelsessteder til at afholde sig fra.

Værsgo.

Jeg synes, at ordføreren er inde på en vigtig skelnen her, og det er klart, at uddannelsessteder jo til enhver tid skal kunne modtage både medlemmer af Folketinget, ministre og andre, som de har lavet en aftale med, og som kommer og afholder et møde. Den del skal være mulig. Det bør være et uddannelsessteds opgave at kunne afvikle en demokratisk samtale på uddannelsesstedet. Det er klart, det bør der ikke herske nogen tvivl om. Så den del er vi helt enige om. Vi er også enige om, at der er forskel på, om noget er en demonstration eller et politisk møde, og endelig er vi også enige om, at lærerne selvfølgelig ikke må bruge eleverne som midler. Det var også det, jeg sagde sidst i min tale.

Tak. Værsgo.

Ja, og der mener jeg også, at vi har en udfordring. For vi ved jo godt, at vores lærere ligger til venstre for midten, og at der ikke kan undgå at være en afsmitning der. Det kender de fleste fra deres børns fortællinger om deres skolegang, og de fleste lærere kender det fra lærerværelset. Derfor er det selvfølgelig også et spørgsmål om, hvor stor åndsfriheden i virkeligheden er på vores skoler i nogle tilfælde, og man kan jo påvirke eleverne på mere subtile måder som f.eks. ved at aftale at lade være at give dem fravær, hvis de deltager i politiske demonstrationer, eller hjælpe dem med at arrangere transport eller komme til politiske demonstrationer.

Det mener jeg også er et område, som man som undervisningsminister kunne overveje at indskærpe, altså ved ud over at sige ingen politiske demonstrationer så også sige, at der skal være så meget åndsfrihed, at man også giver plads til, at der kan være andre holdninger, og at der ikke er nogen bestemte holdninger eller demonstrationer uden for skolens område, som skal prioriteres og støttes på nogen måde.

Værsgo.

Tak. Som jeg indledte med at sige, har vi ikke nogen umiddelbare planer om forbud fra regeringens side. Men det er jo vigtigt at tage diskussionen af, hvad der er hensigtsmæssigt, også i forhold til at fremme den demokratiske debat, som eleverne forventes at indtræde i, og som jeg lige sagde, er det meget, meget vigtigt, at enhver skole eller enhver ungdomsuddannelse – ethvert uddannelsessted – kan afvikle møder, også med personer, de måtte være meget uenige med. For kan man ikke det, stopper den demokratiske samtale, som jo netop handler om at diskutere uenigheder. Det er det, demokratiet handler om. Så det er vi enige om skal være muligt.

Værsgo.

Demokratisk dannelse er noget, vi taler meget om, og der er det altså bare vigtigt at huske på, at demokratisk dannelse også er at have viden om politik og ideologier og det politiske system osv., og det får man ikke ved at gå rundt og råbe buh eller male sten på Christiansborg Slotsplads over med grim maling. Det er ikke demokratisk dannelse i sig selv.

Så derfor vil jeg mene, at det må være forkert at give børnene lov til at pjække fra uddannelse, hvor de kan få demokratisk dannelse, til fordel for at stå og hoppe og råbe buh og måske blive mere og mere primitive og ligge under for et gruppepres, som ikke burde eksistere på en uddannelsesinstitution, eller som man i hvert fald ikke bør give plads til.

Værsgo.

Men igen vil jeg sige, at det jo fremgår af lovgrundlaget, både for ungdomsuddannelser og for folkeskoler, altså de tekster, der er knyttet til loven, at man selvfølgelig ikke må bruge elever som midler for et eller andet politisk projekt. Man skal jo i sin undervisning introducere eleverne til forskellige synspunkter og må på den måde som sagt ikke presse eleverne til at have en bestemt holdning.

Tak for det. Så er spørgsmålet afsluttet.

Det næste spørgsmål er til undervisningsministeren af fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet.