Spm. nr. S 631

18) Til skatteministeren af:

Ane Halsboe-Jørgensen (S) (medspørger: Jesper Petersen (S) ) :

Er ministeren uenig i De Konservatives ønske om at forhøje topskattegrænsen betydeligt, eller mener han bare, at det er svært at finde flertal for det?

Værsgo.

Tak for det. Er ministeren uenig i De Konservatives ønske om at forhøje topskattegrænsen betydeligt, eller mener han bare, at det er svært at finde flertal for det?

Ministeren.

De Konservative har jo givet udtryk for, at de ønsker at gøre noget ved topskattegrænsen. Jeg tror faktisk også, at den konservative partiformand, hr. Søren Pape Poulsen, har sagt, at han er inspireret af den skattepolitik, som fru Helle Thorning-Schmidt, altså den socialdemokratiske statsminister, førte, og af den skattereform, man lavede tilbage i 2012, hvor man øgede grænsen for, hvor mange der skal betale topskat. Jeg kan sige, at det ikke er mit partis politik. Vi er tre partier i regeringen. Det, der er mit partis politik, har vi jo redegjort for tidligere. Min udmærkede kollega, fru Louise Schack Elholm, der er Venstres skatteordfører, har sagt, at Venstre ikke går til valg på at lette topskatten.

Jeg er skatteminister for tre partier, og det, jeg står for, er det, der står i regeringsgrundlaget, og det er den skattepolitik, vi har ført. Den skattepolitik, vi har ført, har ikke ført til, at vi har ændret på, hvad man skal betale i topskat, eller på, hvem der skal betale topskat. Men vi er i regeringen glade for, og det tror jeg også at De Konservative er, at den socialdemokratiske regering, der sad før os, har lempet topskattegrænsen og har lavet en plan for indfasningen af det, så det frem mod de kommende år er langt færre, der skal betale topskat. Det tror jeg er godt for samfundet.

Det tror jeg også De Konservative er glade for. De vil så gå videre end det. Det er ikke det samme, som at det er regeringens politik, og det er heller ikke det samme, som at det er Venstres politik. Og det er fint, at de partier, der er i regeringen, går til valg på noget forskelligt.

Spørgeren.

Det er en dejlig rummelighed. Det virker bare, som om det er de øvrige partier, der får lov til at sige det, de rent faktisk mener, og at ministerens parti så mest af alt lægger sig der, hvor man tror, at man faktisk også kan gøre det til virkelighed. Men det må så være en diskussion internt i regeringen.

Jeg studsede lidt over noget, ministeren sagde om, hvor pengene kommer fra, og hvad det er, der gør landet rigere. Jeg kan ikke lade være at tænke over, at da ministeren som skatteminister stod i spidsen for en skattereform i den her valgperiode, gik man ikke efter de steder, hvor beskæftigelses- eller opsparingspotentialet var størst. Til gengæld har det, der har finansieret det, bl.a. været besparelser på uddannelse, som vel er noget af det, vi skal leve af. Så vurderer ministeren faktisk, at ministerens skattepolitik er at sætte ind der, hvor pengene bruges bedst og giver den bedste effekt?

Ministeren.

Man kan jo altid diskutere, hvor pengene kommer fra, og hvordan man har skabt et råderum. Men jeg tror, det er svært at lave de der kryds. Polemisk kunne jeg også sige, at pengene til de lettelser af elafgiften, som Socialdemokraterne har stemt for, eller til de lettelser af PSO-afgiften, som Socialdemokraterne også har stemt for, er gået fra uddannelsespengene, og hvorfor er Socialdemokraterne gået med til det? Men jeg synes egentlig ikke, at det er en rimelig diskussion eller sammenligning. Der har været et råderum. Vi har brugt masser af penge på velfærd, og vi har også brugt penge på at lette skatten – ikke i toppen, men for helt almindelige hårdtarbejdende danskere.

Spørgeren.

Nu var det bare ministeren selv, der rejste diskussionen om, hvor det er, pengene fungerer bedst, og hvor det er, skattelettelser kan gøre Danmark til et rigere sted, og så ville jeg bare anholde det at finansiere det ved at tage penge fra det, vi skal leve af i fremtiden, nemlig uddannelse, og jeg kunne også nævne vores børn. Som børneordfører har jeg brugt hele ugen på at diskutere, at vores daginstitutioner i hvert fald nogle steder er i dårlig gænge, fordi hverdagen ikke hænger sammen, og fordi der ikke er udviklende øjeblikke nok til vores børn. Og her står vi så og diskuterer topskat uden at kunne få et reelt, ærligt svar på, om det faktisk er det, ministeren gerne vil med det her land.

Ministeren.

Jeg troede, vi diskutere De Konservatives skattepolitik, og jeg vil faktisk anbefale spørgeren, hvis man gerne vil vide, hvad De Konservative mener, at spørge De Konservative, enten nogle af de konservative ministre eller generelt her i Folketingssalen. Jeg udlægger gerne De Konservatives skattepolitik, det har jeg gjort, men jeg synes faktisk, de gør det bedre selv. Den skattepolitik, jeg står for, er regeringens, det er det, der står i regeringsgrundlaget, og det er det, vi har gennemført, og det er jo altså ikke en lettelse af topskatten.

Vi skal have medspørgeren, hr. Jesper Petersen, på podiet. Værsgo.

Jeg er glad for, at skatteministeren igen til sidst siger, at den skattepolitik, han står for, er den, der står i regeringsgrundlaget. Det svar, finansministeren gav tidligere, var også, at det, der står i regeringsgrundlaget, stadig væk er udtryk for regeringens politik. Og det er jo altså en markant nedsættelse af topskatten. Man siger, at topskatten skal spille en markant mindre rolle. Det kunne jo f.eks. være ved at gøre det, som justitsministeren har foreslået, med, at 200.000 færre skal betale topskat. Det minder lidt om det, regeringen selv har foreslået tidligere. Det er så det, skatteministeren faktisk ender med her at stå ved. Men alligevel vil han ikke rigtig være ved det, når vi spørger ham til, om det rent faktisk er hans egen holdning, så nu lægger vi flertalsdannelserne til side og alt muligt andet og spørger bare helt råt: Er skatteministeren egentlig politisk enig i, at det ville være en god idé, hvis han kunne få flertal for det og gøre, som hr. Søren Pape Poulsen foreslår, eller er det simpelt hen en dårlig idé?

Ministeren.

Jeg repræsenterer jo hele regeringen, og derfor repræsenterer jeg ikke kun min egen holdning. Jeg forstår godt, at spørgeren spørger, for jeg har også stået på den modsatte side, og det kunne være rigtig fint, men jeg bliver selvfølgelig nødt til at være loyal over for den regering, jeg er en del af, og i øvrigt også over for mit eget parti.

Jeg kan godt afsløre – igen en kæmpe afsløring – at der er masser af ting i regeringens politik, som jeg ikke er fuldstændig enig i. Det gælder også i forhold til mit eget partis politik, men jeg er demokrat, og jeg bakker op om de beslutninger, som regeringen træffer, og jeg bakker op om de beslutninger, som mit eget parti træffer i forhold til vores partidemokrati. Og jeg går ud og forsvarer det og kæmper for det, fordi det giver langt bedre politiske resultater, end hvis man kun repræsenterer sig selv og sidder og er løsgænger nede på bageste række. Men det betyder så også, at man ikke altid kan give udtryk for, hvad man selv personligt mener – i hvert fald ikke som skatteminister.

Jeg kan sige både som skatteminister og som person, at jeg er glad for og stolt af den skattepolitik, den her regering har ført, og som fører til, at hende eller ham, der sidder nede i kassen i Fakta, får lov til at beholde flere af sine egne penge, og det er vedkommende vel undt.

Spørgeren.

Det hænger ikke sammen, hvad skatteministeren har svaret nu, og hvad han har svaret lige for et øjeblik siden i en tidligere besvarelse. Der siger skatteministeren, at det er godt, hvad der står i regeringsgrundlaget. Han mener også som Venstremand, at det, man foreslog, da man foreslog, at topskatten skulle sættes markant ned, var en god idé. Det har skatteministeren lige sagt for få minutter siden. Nu siger skatteministeren, at han som minister må forsvare regeringens politik, men som person er det ikke hans holdning.

Det stemmer simpelt hen ikke, hvad der er sket inden for de sidste få minutter, og jeg giver ikke en disse for, hvad skatteministeren nu påstår er hans holdning. For forud for sidste valgkamp sagde man også, at man ikke gik til valg på at sætte topskatten ned, og det valg var dårlig overstået, før man foreslog det alligevel. Jeg stoler ikke på det. Selvfølgelig er det stadig væk Venstres politik. I har ment det hele valgperioden. Nu tør I ikke sige det, fordi der er valg om lidt.

Ministeren.

Nu ser vi i hr. Jesper Petersens sidste udsagn ærgrelsen i Socialdemokratiet over, at man ikke kan føre den skræmmekampagne, man har tænkt sig. Jeg synes ærlig talt, at Socialdemokraterne skulle bruge deres tid på at præsentere deres egen politik i stedet for fejlagtigt at udlægge regeringens eller regeringspartiernes eller Venstres skattepolitik.

Så kan jeg sige til sidst, at både jeg selv personligt – jeg er så Venstremand – og som skatteminister står på mål for den skattepolitik, vi har ført. Det er jo en skattepolitik, hvor vi har lettet topskatten noget mindre end den tidligere socialdemokratiske regering. Men vi er glade for de lettelser, I fik gennemført.

Så får fru Ane Halsboe-Jørgensen det sidste spørgsmål. Værsgo.

Tak for det. Det er jo en stor kvalitet at kunne være ærlig i politik. Derfor beundrer jeg også ofte skatteministeren, for det synes jeg faktisk ministeren ofte er i stand til at være. Jeg kan også godt forstå, at det kan være svært at have flere kasketter på, både som minister og som menig Venstremand og så som Venstremand, der rent faktisk har ment noget i en tidligere regering og nu er sammen med nogle andre. Men jeg synes bare stadig, at vælgerne fortjener et mere ærligt svar: Hvis man stemmer på ministeren og på Venstre, hvad er det så, Venstre vil arbejde for?

Ministeren.

Jamen Venstres skatteordfører har sagt, at Venstre ikke går til valg på at lette topskatten, så det er jo Venstres skattepolitik. Jeg står her som skatteminister og skal repræsentere det, der står i regeringsgrundlaget. Men jeg vil som sagt godt afsløre, at selv om regeringen har prøvet at sænke topskatten, er vi ikke kommet igennem med det, og jeg tror næppe, vi gør det inden et folketingsvalg.

Til gengæld er vi kommet igennem med en lang række andre ting, som jeg oplever at alle partier i regeringen er glade for, nemlig at få sænket skatten på at arbejde ganske markant til glæde for helt almindelige hårdtarbejdende danskere, hvoraf mange i øvrigt er socialdemokrater.

Tak for det. Så kom vi igennem spørgsmål nr. 18.

Vi går nu videre til spørgsmål nr. 19 til skatteministeren. Hovedspørgeren er fru Lea Wermelin fra Socialdemokratiet, og medspørgeren er hr. Jens Joel, også fra Socialdemokratiet.