Altså, der er jo masser af afgifter, som vi har lettet i fællesskab – Socialdemokraterne har også stemt for.
Vi har verdens højeste elafgift, som er en forhindring for den grønne omstilling.
Vi diskuterer at lette skatten på overskudsvarme i øjeblikket – noget, Socialdemokraterne også støtter.
Så er der bilbeskatning, hvor man må sige, at det har været samfundsøkonomisk fornuftigt at sænke bilbeskatningen.
Sådan er der jo en masse områder, hvor det giver god mening for vores samfund at skrue lidt ned for afgiftstrykket.
Vi er i top tre af lande i verden med det højeste skattetryk.
Derfor siger jeg bare, at i forhold til det, regeringen har fået igennem, altså de 9 mia.
kr., der ligger inde i næste valgperiode, kan det godt være, at man på nogle områder vil gå lidt videre – om det er i millioner eller milliarder, skal jeg ikke kunne sige noget om, men det ville da være overraskende, hvis jeg mente noget andet.
Så vil jeg bare sige, at det jo er rigtigt, at man møder nogle vælgere, der hellere vil have velfærd, men vores opgave som politikere er at fortælle dem, hvor pengene kommer fra, og pengene kommer jo ikke, ved at vi ansætter flere i den offentlige sektor.
Pengene kommer, ved at vi er konkurrencedygtige, ved at vi sælger varer til udlandet, ved at samfundskagen bliver større, og derfor bliver vi også nødt til at tage den hat på bare en gang imellem.