Tak for spørgsmålet.
Halalcertificering er en privat ordning, som virksomheder kan vælge at tilslutte sig og dermed betale for, ligesom det gælder for andre private ordninger.
Idet der er tale om en privat ordning, som Miljø- og Fødevareministeriet ikke administrerer, har jeg ikke kendskab til antallet af virksomheder, der tilslutter sig ordningen, hvad der betales af afgifter i forbindelse med ordningen, eller hvad afgifterne anvendes til.
Virksomheder kan frivilligt mærke med de oplysninger, de ønsker at mærke med, herunder slagtemetode, så længe mærkningen er klar og ikke er vildledende for forbrugeren.
Det følger af reglerne om information til forbrugerne i forbindelse med markedsføring af fødevarer.
I den forbindelse vil jeg også sige, at en frivillig mærkning jo kan betyde, at man som forbruger kan vælge en vare til, men den kan også betyde, at man som forbruger kan vælge en vare fra.
Fødevarelovgivningen stiller ikke oplysningskrav i forhold til eventuelle afgifter i forbindelse med private certificeringsordninger, herunder f.eks.
halalcertificering.
Reglerne om fødevareinformation til forbrugerne er EU-harmoniserede, og en indførelse af krav om oplysninger til forbrugerne om eventuelle afgifter i forbindelse med private mærkningsordninger vil kræve en ændring af reglerne på EU-niveau, hvis man ønsker det.
Så vil jeg bare sådan helt afslutningsvis som svar på den sidste del af spørgsmålet sige, at hvis man har en mistanke om, at danske virksomheder på den ene eller på den anden måde, på en direkte eller indirekte måde er med til at finansiere terrorvirksomhed, så har jeg en krystalklar forventning om, at man så tager den mistanke med til politiet.