Spm. nr. S 454

3) Til miljø- og fødevareministeren af:

Karina Due (DF) :

Hvad er ministerens holdning til, at et voksende antal virksomheder betaler halalcertificeringsafgifter til Islamisk Kulturcenter for at få lov til at sætte halalmærke på deres produkter, at der ikke er forbrugergennemsigtighed med omfanget og størrelsen af disse afgifter, og at afgifterne muligvis kanaliseres videre til finansiering af terrorvirksomhed, og vil ministeren sikre offentlighed omkring de i dag skjulte afgifter?

Jeg giver ordet til spørgeren for oplæsning af spørgsmålet. Værsgo.

Tak for det. Hvad er ministerens holdning til, at et voksende antal virksomheder betaler halalcertificeringsafgifter til Islamisk Kulturcenter for at få lov til at sætte halalmærke på deres produkter, at der ikke er større forbrugergennemsigtighed med omfanget og størrelsen af disse afgifter, og at afgifterne muligvis kanaliseres videre til finansiering af terrorvirksomhed, og vil ministeren sikre offentlighed omkring de i dag skjulte afgifter?

Tak. Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Halalcertificering er en privat ordning, som virksomheder kan vælge at tilslutte sig og dermed betale for, ligesom det gælder for andre private ordninger. Idet der er tale om en privat ordning, som Miljø- og Fødevareministeriet ikke administrerer, har jeg ikke kendskab til antallet af virksomheder, der tilslutter sig ordningen, hvad der betales af afgifter i forbindelse med ordningen, eller hvad afgifterne anvendes til.

Virksomheder kan frivilligt mærke med de oplysninger, de ønsker at mærke med, herunder slagtemetode, så længe mærkningen er klar og ikke er vildledende for forbrugeren. Det følger af reglerne om information til forbrugerne i forbindelse med markedsføring af fødevarer.

I den forbindelse vil jeg også sige, at en frivillig mærkning jo kan betyde, at man som forbruger kan vælge en vare til, men den kan også betyde, at man som forbruger kan vælge en vare fra. Fødevarelovgivningen stiller ikke oplysningskrav i forhold til eventuelle afgifter i forbindelse med private certificeringsordninger, herunder f.eks. halalcertificering. Reglerne om fødevareinformation til forbrugerne er EU-harmoniserede, og en indførelse af krav om oplysninger til forbrugerne om eventuelle afgifter i forbindelse med private mærkningsordninger vil kræve en ændring af reglerne på EU-niveau, hvis man ønsker det.

Så vil jeg bare sådan helt afslutningsvis som svar på den sidste del af spørgsmålet sige, at hvis man har en mistanke om, at danske virksomheder på den ene eller på den anden måde, på en direkte eller indirekte måde er med til at finansiere terrorvirksomhed, så har jeg en krystalklar forventning om, at man så tager den mistanke med til politiet.

Tak. Spørgeren.

Ministeren snakkede selv om slagtemetoder. Nu er det jo sådan, at den her halalcertificeringsafgift kommer på rigtig mange fødevarer – det er is, det er drikkevarer, det er kage, det er chokolade. Jeg troede også engang, at det kun var et spørgsmål om slagtemetode, men det er det altså ikke.

Jeg ser et problem i, at det er en frivillig ordning, hvis det er sådan, at jeg og mange andre danskere gerne vil have lov til at fravælge det i forbindelse med de produkter, vi køber. Jeg kan jo ikke være sikker på, at en del af produktets kostpris ikke går til Islamisk Kulturcenter. Det ser jeg som et meget stort problem, og det ser jeg faktisk som meget vildledende for forbrugeren. Én ting er, hvis det var sådan, at alle varer skulle mærkes, men her er det frivilligt, om man vil lade det mærke. Jeg kan godt kigge på en vare og se, om mærket er der, men jeg kan ikke være sikker på, at der sidder et mærke på alle de varer, hvor der automatisk bliver betalt til Islamisk Kulturcenter. Hvad siger ministeren til det?

Ministeren.

Hvis man ønsker flere oplysninger end dem, der fremgår af emballagen eller markedsføringen af en vare, så må man jo spørge virksomheden. Altså, man må antage, at de fleste af dem, som får foretaget den her halalcertificering, også skilter med det på produktet, fordi det ligesom er det, der er pointen med det. Hvis man så ønsker at fravælge det, kan man vælge et produkt, som dette mærke ikke er på. Ellers må man jo spørge producenten.

Hvis man har en holdning til, at en virksomhed ikke må donere penge til dette eller hint, så må man jo spørge virksomheden. Det er jo heller ikke angivet på produkterne, uanset om det vedrører halalmærkning, et politisk parti eller noget andet.

Spørgeren.

Det vil altså sige, at ministeren synes, det er fuldstændig uproblematisk, at man uden at vide det kan betale til Islamisk Kulturcenter, når man går ned og køber sine dagligvarer – medmindre man har tid til at sidde ved computeren og undersøge samtlige produkter for at finde ud af, om den her virksomhed betaler til et islamisk kultursamfund.

Ministeren.

Jeg er ikke helt sikker på, hvordan jeg skal forstå spørgsmålet. Uanset hvor gerne jeg vil, kan jeg jo ikke som forbruger få nogen garanti for, at de produkter, jeg køber, ikke er produceret af en virksomhed, som yder støtte til organisationer, jeg ikke bryder mig om, eller partier, jeg ikke bryder mig om, eller et eller andet andet, jeg ikke bryder mig om. Det har jeg jo ikke nogen garanti for.

Jeg forstår spørgeren derhen, at der så er særlige organisationer, hvor man altså skal oplyse det. Og der må jeg sige – afledt af afslutningen på fru Karina Dues spørgsmål, det oprindelige spørgsmål – at hvis noget går til at finansiere terrorisme, er det jo ulovligt. Det er jo en helt, helt anden kategori, vi er inde i der, og ikke bare noget, man ikke bryder sig om.

Spørgeren.

Man kan jo godt forestille sig, at mange af de her afgifter til det her Islamisk Kulturcenter bliver sendt ud af landet for så at blive sendt tilbage til Danmark til opførsel af moskeer, minareter, og jeg skal komme efter dig, skal jeg. Synes ministeren virkelig, det er den måde, altså via sine fødevarer, at man skal betale for sådan nogle ting?

Ministeren.

Altså, hvilke certificeringsordninger, som private virksomheder, hvis produkter, man som forbruger aktivt kan vælge til eller fra, vælger at anvende, så længe de ikke vildleder forbrugeren, er simpelt hen ikke lige inden for miljø- og fødevareministerens ressort. Og det har jeg i kapacitet af miljø- og fødevareminister ikke nogen holdning til.

Hermed er spørgsmålet afsluttet. Tak til spørgeren.

Det næste spørgsmål er stillet til miljø- og fødevareministeren af hr. Christian Poll, Alternativet.