Spm. nr. S 391

8) Til justitsministeren af:

Peter Kofod (DF) :

Hvad mener ministeren om værdien af de ofte dyre konsulentrapporter, som bruges på ministerens ressortområde, og mener ministeren, at det er nødvendigt med nye konsulentrapporter forud for indgåelse af flerårsaftale for politi- og anklagemyndighed?

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Hvad mener ministeren om værdien af de ofte dyre konsulentrapporter, som bruges på ministerens ressortområde, og mener ministeren, at det er nødvendigt med nye konsulentrapporter forud for indgåelse af flerårsaftale for politi og anklagemyndighed?

Værsgo, ministeren.

Tak. Det er min tilgang, at når vi anvender eksterne konsulenter på Justitsministeriets område, skal vi først have tænkt os godt om. Og når vi vælger at anvende eksterne konsulenter, skal det være, fordi der er et særligt behov for de kompetencer og perspektiver, som eksterne konsulenter kan bibringe. Det kan f.eks. være i situationer, hvor der er behov for et eksternt blik og en ekstern vurdering. Derudover er det helt afgørende for mig, at der skal være en grundig faglig vurdering af, om de forslag, der er kommet fra konsulenterne, er realistiske og implementerbare, når vi som politikere og ikke mindst embedsmændene i centraladministrationen skal omsætte konsulenternes rapport til virkelighed.

I forhold til forberedelsen af en ny flerårsaftale for politi og anklagemyndighed har regeringen besluttet, at der skal gennemføres en analyse med bistand fra eksterne konsulenter. Vi har valgt at gøre det sådan, at analysen skal bygge oven på de analyser, der tidligere er foretaget i politiet. Vi skal så at sige ikke til at gentage de analyser en gang til, som allerede er lavet. Og så har vi ikke mindst valgt, at analysen skal ske med øje for de store forandringer, som politiet har gennemgået i den nuværende flerårsaftaleperiode. Derfor er det afgørende, at analysen har fokus på konkrete og implementerbare initiativer. Af samme årsag skal arbejdet ske i tæt samarbejde med politi og anklagemyndighed.

Som sagt skal anvendelsen af eksterne konsulenter være klog og med blikket stift rettet mod, at anbefalingerne giver mening i den virkelige verden.

Tak. Og vi er ved at få stoppet den der meget høje summende lyd.

Værsgo.

Tak for det. Nu har jeg siddet i Folketinget i 3 år, og hvis der er noget, der har givet mig en ny allergi, er det konsulentrapporter. Jeg er simpelt hen så træt af dem. De er dyre; de er ofte ikke særlig kloge at høre på; de bærer præg af, at der har været et eller andet tyranni over for vores ansatte, hvor der har stået nogle med et eller andet stopur og fundet ud af, at det tager så og så mange sekunder at finde noget i printeren, og kunne man have brugt den tid bedre? Og efter at jeg havde stillet spørgsmålet til her i dag, var der en, der har relation til en sygeplejerske, der fortalte mig om, at der havde været en konsulent for at finde ud af, hvordan man kunne gøre det mere effektivt på et andet område, nemlig på sundhedsområdet, og som havde foreslået, at man skulle tage gummihandskerne på på en anden måde.

Jeg er så træt af konsulentrapporter, og jeg synes ofte, at de bliver en dårlig undskyldning for, at politikere ikke sætter sig sammen og tænker nogle tanker, der rækker ud i fremtiden, noget mere visionært, noget om, hvad vi egentlig vil. Sådan er det også på retsområdet, sådan er det også, når det kommer til vores politi og anklagemyndighed. Så bestiller man nogle konsulentrapporter, og så er det også en måde for Finansministeriet at holde snor i den proces på. Så undgår man måske en bredere, længere og mere dybdegående diskussion om, hvordan forholdene er i den del, der er meget vigtig, nemlig vores politi, og hvordan vi får løst de problemer, der er. Derfor er jeg da også ærgerlig over, at der allerede er sat gang i en ny analyse forud for den aftale, der skal indgås senere på året.

Men jeg vil så starte med at spørge ministeren, om den analyse, som ministeren har bestilt, lægger op til, at der skal effektiviseres i politiet og anklagemyndigheden, for det tror jeg ikke tiden er til. Har man sat det her i gang, fordi der bare skal skæres ind til benet igen?

Tak. Og værsgo.

Jeg vil først sige, at jeg langt hen ad vejen til tider kan dele spørgerens allergi og hans tanker om, hvordan vi bruger de her rapporter, og hvor meget man skal det, for der skal også være plads til den sunde fornuft. Når det så er sagt, kan jeg sige to ting. Den ene er, at der ikke er fastsat et mål for eventuelle besparelser eller effektiviseringer. Den anden er, at det simpelt hen er for at blive klogere og komme hele vejen rundt og se på, om vi kan gøre tingene på en anden måde. Det tror jeg er meget klogt at gøre. Da vi lavede aftalen om kriminalforsorgen, synes jeg, det var meget godt at gøre det. Da vi kiggede på forsvarsadvokater og deres salærer og tilsynet med dem, var det nok også meget godt, at vi fik en rapport om det. Så det kan jo også bruges til noget fornuftigt, hvis vi gør det rigtigt. Det skal bare ikke være sandhed en , og det er selvfølgelig politikerne, der skal træffe beslutningen.

Tak. Værsgo.

Noget af det, jeg savner, er, at vi bruger noget mere energi på at få nogle faglige indspil fra hverdagens eksperter. I vores tilfælde ville det jo være politibetjente, fængselsbetjente, HK'ere, og det kan være andre, der arbejder på det her område. Og der vil jeg spørge ministeren, om det ikke var det, man burde gøre i stedet for bare at lave en eller anden analyse. Så skulle man spørge derude, om man kan lægge nogle gode forslag frem og komme med nogle ideer til, hvordan man kunne organisere arbejdet anderledes. Ville det ikke være en mulighed?

Værsgo, ministeren.

Jo, det mener jeg sådan set også at man bør gøre i det daglige arbejde. Altså, jeg mener, at hele den måde, vi organiserer os på i Danmark, også i den offentlige sektor, i store organisationer, jo må være sådan, at man også stikker fingeren i jorden hos personalet og drøfter med dem, hvad mulighederne er her, hvis vi skal gøre tingene på en anden måde. Jeg tror, det er vigtigt, at der er et pres, også sanktioneret af os politikere, i forhold til at vi selvfølgelig hele tiden skal bruge de penge, vi har, bedst muligt, men det skal jo ikke afholde os fra at stikke fingeren i jorden og spørge de mennesker, der sidder med det til hverdag. Det synes jeg er hele forudsætningen for, at det bliver godt.

Tak, og så det sidste spørgsmål.

Så vil jeg egentlig bare slutte af med at spørge ministeren, hvad den analyse, der er sat i gang, så koster. Hvad koster det at få lavet sådan en omgang?

Værsgo.

Den er i udbud, så det ved jeg ikke. Det skal jo i udbud; det ved vi. Så må vi se, hvad det koster.

Men jeg vil faktisk gerne understrege, at jeg tror, det er godt at have det, når man laver en flerårsaftale på så stort et område som politi- og anklagemyndighed. Jeg ved ikke, hvor manpower og kræfter skulle være for at kunne gøre det, så der tror jeg, vi skal bede nogen om det. Men vi skal jo sætte rammerne for det, og vi skal ikke mindst, når vi skal forhandle aftalen, sige, hvad vi vil have og ikke vil have. Og så glæder jeg mig over, at det er vedtaget, at der ikke er et mål for penge, der skal findes, og man ikke skal tage fat i allerede eksisterende projekter, der er i gang med at blive udført.

Tak for det, og spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål (spm. nr. S 392) er til børne- og socialministeren af hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet.