Spm. nr. S 389

15) Til undervisningsministeren af:

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) :

Er det ministerens opfattelse, at der er faglige, pædagogiske og didaktiske problemer med brugen af digitale læringsmidler i folkeskolen, som går ud over elevernes læring?

Værsgo.

Er det ministerens opfattelse, at der er faglige, pædagogiske og didaktiske problemer med brugen af digitale læringsmidler i folkeskolen, som går ud over elevernes læring?

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Jeg skal være den første til at sige, at vi ikke bare skal tro, at hvis alle elever har en iPad, er vores børn og unge rustet til morgendagens samfund. Sådan fungerer det ikke. Teknologi har potentiale i forhold til at styrke fagligheden, men det skal bruges, hvor det giver mening, og ofte skal der simpelt hen bare slukkes for skærmen.

Spørgsmålet er, hvordan vi løfter vores ansvar for at sikre, at eleverne får indblik i teknologi og samtidig finder en rigtig balance mellem at være analog og være digital. Gennem det seneste stykke tid har der været en del debat om effekterne ved brug af it i undervisningen. En rapport fra McKinsey har på baggrund af PISA 2015-resultater indikeret blandede effekter ved brug af it.

En nyere Rambøllevaluering af it i folkeskolen fra 2018 viser derimod, at et flertal af lærere og elever oplever positive effekter ved at bruge it, f.eks. kan it bruges til at differentiere undervisningen. Evalueringen viser også, at kvaliteten af de digitale læringsmidler er steget de senere år. Evalueringen fremhæver også en række udfordringer, bl.a. i forhold til i endnu højere grad at sikre en høj kvalitet og den rigtige brug af digitale læringsmidler. Hvordan kan vi f.eks. sikre et bredt og rigtig godt udbud af digitale læringsmidler?

Vi lancerede for knap et år siden en handlingsplan for teknologi i undervisningen, som igangsatte en række initiativer her og nu, bl.a. med henblik på at udvikle en faglighed for teknologiforståelse i folkeskolen. Men vi skal også kigge længere frem. Derfor vil jeg komme med et oplæg til en langsigtet digitaliseringsstrategi på undervisningsområdet. Som optakt til denne strategi vil jeg gerne gøre status for og lægge op til en bred debat om it i undervisningen.

Derfor vil jeg i foråret invitere til en bred debat om it i undervisningen. Senere i 2019 vil regeringen så præsentere et oplæg til en strategi for, hvordan vi bruger teknologi i undervisningen frem til 2025, en strategi, som understøtter, at vi kan udnytte teknologiens mange muligheder, hvor det giver mening i forhold til at gøre børn klogere og dygtigere. Tak for ordet.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak for svaret, og tak for, at ministeren tager fat i området. Men jeg vil også gerne udtrykke en bekymring for, at jeg synes, at jeg ikke helt får svar på det spørgsmål, jeg stiller.

Når ministeren henviser til rapporten fra 2018 om folkeskolen, beskriver den ganske rigtigt, at der er forholdsvis stor tilfredshed, og at man har en oplevelse af, at det her virker godt. Men det, jeg egentlig gerne ville høre ministeren forholde sig til, er, at der nu foreligger mere og mere dokumentation. Vi har dokumentation fra Canada, USA, England, Irland, der viser, at brugen af digitale læringsmidler faktisk har en kontraproduktiv indvirkning på børns læring, altså at læsning og notatteknik på digitale medier faktisk har en negativ virkning på børnenes hjerners udvikling og deres evne til at lære.

Så bliver jeg jo bekymret, når jeg så hører ministeren tale om en plan for, hvordan vi skal bruge det digitale, og så har jeg brug for at høre en anerkendelse af, at vi også skal tage højde for den bekymring, og måske skal man overveje, om der faktisk er nogle negative effekter ved brugen af det digitale, selv om det kunne se ud, som om det var nemt, at det var smart, og at det var hurtigt. Men hvis det ikke understøtter børnenes udvikling og børnenes evne til at lære, kunne det jo godt være, at det somme tider var bedre, at man nøjedes med papir og blyant.

Værsgo.

Tak. Det er svært at nå at svare på noget så komplekst på så kort tid, for det er fuldstændig rigtigt, at der er grund til at være bekymret på visse områder, eksempelvis på læsning. Jeg har også offentligt kritiseret kommuner, som kun indkøber læringsmateriale, som er digitalt, fordi det er sådan, at man stadig væk, hvis man skal læse en længere tekst og fordybe sig, gør det bedre i en bog eller på papir. Sådan er det.

Men omvendt kan der også være områder, hvor digitaliseringen har en rigtig god effekt, f.eks. hvis man skal differentiere indlæring af færdigheder som stavning, simpelt hen alle de tekniske færdigheder i matematik og dansk, for der kan det digitale værktøj have meget at tilbyde. Så det afhænger helt af, hvad det er for en situation, og der er situationer, hvor man bør fjerne det digitale og koncentrere sig om det analoge.

Værsgo, spørgeren.

Jeg mangler stadig væk en bekræftelse fra ministeren på, at ministeren anerkender, at der rent neurologisk i forhold til børns hjerners udvikling er et problem, hvis de bruger de digitale hjælpemidler alt for meget. Og så kan det godt være, at det kan være smart, og at det kan give noget hjælp til dem, der har det sværere, altså at man bedre kan differentiere undervisningen ved at bruge digitale hjælpemidler, men hvis det går ud over børnenes hjerners udvikling, har vi jo ikke vundet noget som helst.

Så jeg vil gerne have ministeren til at bekræfte, at hun anerkender, at der faktisk er en problemstilling, som vi skal tage hånd om.

Værsgo til ministeren.

Så har jeg ikke udtrykt mig klart nok. Jeg anerkender, at der kan være en problemstilling, hvis man kun bruger digitale værktøjer, og at man skal sørge for, at man bruger analoge værktøjer der, hvor det virker bedst. Der kan også være problemer, hvis kommuner kun har digitale læringsværktøjer, idet udbuddet simpelt hen bliver meget mindre. Både udbuddet af bøger, men også af lærebøger osv. er mindre, hvis man kun har det digitale. Og derfor må man forvente, at kvaliteten falder, sådan som markedet er nu, hvis man kun ser på det digitale.

Så man skal være meget kritisk, i forhold til hvor man bruger digitale værktøjer, men det betyder dog ikke, at de digitale værktøjer ikke kan have en positiv effekt på nogle områder inden for læring og undervisning.

Tak. Sidste spørgsmål.

Jamen så kom vi jo lidt videre. Jeg vil så egentlig bare til sidst gerne bede ministeren bekræfte, at i de planer og strategier, som ministeriet nu vil gå i gang med, vil den her bekymring og spørgsmålet om brugen af det ikkedigitale og den neurologiske udvikling af børns hjerner få en væsentlig plads, så vi er sikre på, at vi tager højde for den bekymring, så vi ikke bare understøtter en fortsat digitalisering, men kun bruger den der, hvor vi rent faktisk kan se at det giver en positiv effekt for børnene.

Ministeren, værsgo.

Jamen det vil jeg meget gerne tage positivt ned. Jeg glæder mig til at drøfte strategien med Dansk Folkeparti, og vi deler fuldstændig bekymringen, i forhold til hvad det betyder, hvis man fjerner de analoge værktøjer og ikke sørger for både at tage hensyn til børns hjerner, når de f.eks. læser eller skal fordybe sig, eller den mere kropslige læring, for man har behov for at komme op og bevæge sig.

Så teknologien skal ikke danne hele rammen for læring og undervisning – det er vi fuldstændig enige om.

Tak for det. Det var det sidste spørgsmål i dag.