Spm. nr. S 327

15) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Mette Reissmann (S) :

Er ministeren tilfreds med det lave optag på regeringens uddannelsesstationer, og anerkender ministeren, at hvis vi skal sikre gode muligheder for at uddanne sig i hele landet, er der brug for at stoppe regeringens årlige besparelser på uddannelse, der eksempelvis betyder store besparelser på professionshøjskolerne, hvilket forringer deres muligheder for at lave gode uddannelsestilbud i hele landet?

Fru Mette Reissmann fra Socialdemokratiet har nu ordet for oplæsning af spørgsmålet. Værsgo.

Tak. Jeg læser spørgsmålet op: Er ministeren tilfreds med det lave optag på regeringens uddannelsesstationer, og anerkender ministeren, at hvis vi skal sikre gode muligheder for at uddanne sig i hele landet, er der brug for at stoppe regeringens årlige besparelser på uddannelse, der eksempelvis betyder store besparelser på professionshøjskolerne, hvilket forringer deres muligheder for at lave gode uddannelsestilbud i hele landet?

Så er det ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er en vigtig prioritet for regeringen og for mig som uddannelses- og forskningsminister, at der er adgang til gode videregående uddannelser i hele landet. Derfor har regeringen også som led i det nye bevillingssystem for de videregående uddannelser aftalt med alle Folketingets partier, at uddannelsesudbud uden for hovedcampus og uden for de store byer skal have et grundtilskud på 2 mio. kr.

Derfor har regeringen etableret muligheden for uddannelsesstationer. Ordningen er stadig ny; alligevel er der allerede godkendt 15 stationer, og flere er på vej. I januar gav regeringen samlet 160 mio. kr. til 10 nye uddannelsesstationer. Det var et ekstraordinært rygstød, der viser, at regeringen tager opgaven på sig. Vi lader det ikke blive ved snakken. Målet er et Danmark i bedre balance.

Bortset fra stationen i Viborg, var det i sommer første gang, at de unge mennesker havde mulighed for at søge optagelse på en uddannelsesstation. Uddannelsesstationerne har haft kort tid til at oplyse om de nye udbud, men de har gjort et godt stykke arbejde. Allerede nu betyder det f.eks. 110 nye lærerstuderende i Holstebro, Randers, Fredericia og Helsingør. Det glæder jeg mig over.

Hvad angår de økonomiske rammer, spiller de selvfølgelig også en rolle for gode uddannelser. Derfor har regeringen nu sat en udløbsdato på, så vi fra og med 2022 ikke tager pengene ud af det videregående uddannelsesområde. Pengene føres 1:1 tilbage til området. Tak.

Så er det spørgeren.

I forbindelse med første behandling af finansloven sagde finansministeren, at en af regeringens store prioriteringer var netop uddannelse. Og det er altså bare mig en gåde, hvordan regeringen kan mene det og samtidig fastholde besparelserne i form af omprioriteringsbidraget på 2 pct. årligt, som Socialdemokratiet finder er gift for den videregående uddannelse.

Derudover forstår jeg simpelt hen heller ikke regeringens motivation for, at man opretter 10 små uddannelsesstationer ude i lokalområderne meget langt væk fra byen, fra et konkret miljø, hvor de studerende ønsker at være. For det første var regeringens målsætning at få 500-1.000 studiepladser oprettet. Der er 130 studerende, der har søgt. I Svendborg er der 3. Det er jo ikke nok til, at man skaber et bæredygtigt studiemiljø.

Så kæden hopper jo fuldstændig af for regeringens ambition i det her tilfælde, fordi man sparer og skærer ind til benet, samtidig med at man har den situation i øjeblikket, at de studerende jo faktisk fravælger netop disse uddannelsesstationer. Så det er jo ikke fornuftigt økonomisk, og ej heller er det jo at prioritere uddannelse. Det er faktisk bare at forringe hele uddannelsessystemet. Og vi taler altså om vores kernevelfærdsuddannelser.

Så jeg kunne godt tænke mig høre: Hvordan vil ministeren sikre, at kvaliteten – som jeg ved at ministeren også er optaget af, og som Socialdemokratiet i særdeleshed er optaget af – ikke bliver dårligere på de små uddannelsesstationer, end den er på de uddannelsessteder, som vi har i de store byer? Det kunne jeg godt tænke mig høre ministerens svar på.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jamen vi er jo helt enige i, at vi er nødt til at bruge penge på uddannelse, for at vi lykkes med at skabe et godt fundament for Danmarks fremtid. Og det gør vi jo også; vi ligger historisk højt, med hensyn til hvor mange penge vi bruger på det. Og derfor har vi også sagt, at vi også er nødt til at kigge på, om der er mulighed for at effektivisere. Det har vi sagt at der er. Det var vi også nødt til at sige. Og så har vi også sagt nu, at med udgangen af 2021 stopper det. For det kan ikke blive ved.

I forhold til de her nye uddannelsesstationer vil jeg sige, at det, vi håber sker, jo er, at vi når målet. Nu prøver vi at starte det. Vi kan jo ikke tvinge nogen til at søge det her, og antagelsen var også, at det ville tage nogle år. Så derfor var det her mål om at nå op på 500-1.000 studerende på de her 10 uddannelsesstationer jo også sat til 2021. Nu er vi startet her i 2018, og da vi så på optaget i september, var der lige lidt over 200 studerende. Så vi er altså i gang.

Vi har jo også sagt, vi er nødt til at evaluere det her ved udgangen af 2021, så vi kan se, hvordan det så har fungeret. For ligesom spørgeren er jeg meget, meget optaget af, at vi laver gode uddannelser. Men jeg er også optaget af, at vi har uddannelser rundtomkring i hele landet. For vi ved bare, at hvis vi flytter folk langt væk fra et lokalområde, for at de kan læse i en af de større byer, sker der nogle gange det, at de ikke kommer tilbage, og så dræner vi det derude. Det er derfor, vi gør det her. Men vi gør det kun på uddannelser og på steder, hvor vi er overbevist om, at det fagligt kan forsvares. Og det er derfor, vi går ud og analyserer det igen efterfølgende.

Så er det spørgeren.

Altså, jeg vil bare sige til ministeren, at lige nu sparer man knap 72 mio. kr. på Københavns Professionshøjskole. Og den virkelighed, som Socialdemokratiet befinder sig i, tager afsæt i, at unge mennesker migrerer fra land til by i et stort omfang. Men man er med regeringens 2-procentsbesparelse godt på vej til at udsulte et af de største uddannelsessteder, vi har. I 2022 vil vi komme op på et beløb, der hedder 167 mio. kr., som Københavns Professionshøjskole alene skal spare. Så det vil sige, at der er en kvalitetsforringelse på det punkt, fordi man fra regeringens side har besluttet sig for at køre en form for grillbarstrategi, hvor man åbner en uddannelsesinstitution eller -station på næsten hvert gadehjørne – et sted, hvor der overhovedet ikke er belæg for at skulle etablere det, både med risiko for, at man har en kvalitetsnedgang, samtidig med at der simpelt hen ikke er et grundlag for, at de unge vil søge derhen.

Så hvor er bæredygtigheden henne i udflytningen, som regeringen faktisk står i spidsen for lige i øjeblikket?

Ministeren.

Jamen bæredygtigheden er der, at vi tror på, at gode uddannelser er noget, vi skal have i hele Danmark, og vi mener godt, at vi kan gøre både-og. Vi mener godt, at man på nogle af de store uddannelser kan finde besparelserne. Og jeg har fuld tillid til, at ledelsen, f.eks. også ledelsen på Københavns Professionshøjskole, arbejder meget konstruktivt med det her, som de har gjort de sidste 3 år, og det vil de fortsætte med at gøre i de næste 3 år, hvor det her omprioriteringsbidrag løber.

Men samtidig ved vi jo godt, at det er svært at få økonomien til at hænge sammen i forhold til at lave en uddannelse på et sted, som ikke er i en storby. Og derfor har vi sagt, at vi gerne vil give dem et rygstød, så vi står bag vores ord om at tro på, at uddannelser, også fagligt forsvarligt, kan udbydes de andre steder. Det er det, vi så prøver med den her ordning og med det her ekstra tilskud, og det mener vi ikke i sig selv er med til at dræne uddannelserne i de store byer – det er et ekstra tilbud derude.

Så er det spørgeren for sidste omgang.

Jeg må indrømme, at jeg synes, det er en skizofren strategi, som regeringen kører, altså at man på den ene side sabler deres eksisterende økonomiske grundlag ned, og at man på den anden side forsøger at etablere uddannelsesstationer rundtomkring, hvor det ikke er dokumenteret, at der vil være en søgning.

Nu har ministeren jo flere gange nævnt det her rygstød på 160 mio. kr., og i dag koster det altså 1,2 mio. kr. alene pr. studerende af dem, der har søgt. Så mit spørgsmål er: Vil regeringen tvinge uddannelsesstederne til at lukke disse uddannelsesstationer ned, når vi kommer frem til udgangen af 2022, såfremt der ikke er penge i det?

Så er det ministeren.

Når vi når til udgangen af 2021, sætter vi os ned, og så kigger vi på: Har det været muligt med de her nye uddannelsesstationer rundtomkring i Danmark at skabe et udbud, som er fagligt forsvarligt, som har skabt gode uddannelser, og som måske også i sig selv er økonomisk rentabelt uden ekstra tilskud? Det er jo den analyse, vi kommer til at lave, og afhængigt af, hvad den viser, kan det da godt være, at det nogle steder ikke skal fortsætte, men det må vi se på. Vi er nødt til, når vi gør noget nyt, at have lidt tålmodighed for at se, om det kommer til at virke.

Jeg synes faktisk, det er meget – fordi studerende også er lidt konservative – at der her det første år allerede er 210, der har søgt ind på de her i alt 15 stationer, som der er tale om. Det synes jeg faktisk er en positiv udvikling. Så jeg glæder mig til at se på det, og jeg tror, det kommer til at bekræfte, at der er mange rundtomkring i hele Danmark, der også vil tage de her uddannelser.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren.

Hermed er spørgetiden slut.