Spm. nr. S 294 (omtrykt)

10) Til undervisningsministeren af:

Rasmus Prehn (S) :

Mener ministeren, at der er behov for tiltag, der kan forhindre, at folkeskoleelever arrangerer slagsmål, som man to gange har oplevet på Sindal Skole i Hjørring Kommune, jf. artiklen »Vold i frikvarteret: Elever i arrangerede slagsmål på Sindal Skole« på TV2 Nord den 28. november 2018?

Værsgo.

Mange tak, formand. Mener ministeren, at der er behov for tiltag, der kan forhindre, at folkeskoleelever arrangerer slagsmål, som man to gange har oplevet på Sindal Skole i Hjørring Kommune, jf. artiklen »Vold i frikvarteret: Elever i arrangerede slagsmål på Sindal Skole« på TV2 Nord den 28. november 2018?

Ministeren.

Tak. Når man hører om en sag som den fra Sindal Skole, skal man ikke tænke sig om to gange for at konstatere, at der er noget helt galt. Når eleverne arrangerer slagsmål, er det udtryk for en kultur blandt de unge, som vi på ingen måde kan acceptere, hverken i skolen eller uden for skolen. Vold og trusler er ikke sprog, vi taler i skolen, det skal håndteres, og det skal stoppes. Derfor er det også nødvendigt, at der bliver sendt et klart signal fra skolen til elever og forældre om, at den form for adfærd er fuldstændig uacceptabel.

Det er sådan i dag, at skolebestyrelsen fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt. Det mener jeg er et sundt princip, fordi det forudsætter forældrenes inddragelse. Jeg kan ikke forestille mig, at det noget sted skulle være inden for rammerne af den enkelte skoles regler og værdisæt at arrangere slagsmål, hverken i skolen eller uden for skolen. Hvis en elev ikke overholder skolens ordensregler, værdiregelsæt eller normer for god opførsel i øvrigt, skal skolen tage en samtale med den enkelte elev og dennes forældre. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, giver bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen skolens leder mulighed for at iværksætte forskellige foranstaltninger over for eleven. Det kan f.eks. være i form af eftersidning eller udelukkelse fra undervisningen, og i nogle tilfælde kan det også være nødvendigt, at en elev overflyttes til en anden klasse, en anden skole eller et andet undervisningstilbud.

Skolerne har altså allerede en række muligheder, som de kan gribe til, når en elev udviser uacceptabel adfærd, og dem skal de bruge. Skolen skal være et sted, hvor der er ro, tryghed, tillid og fokus på det faglige, og det forudsætter, at skolen fastsætter klare regler og rammer, og at der bliver sendt et tydeligt signal om, at nogle former for adfærd simpelt hen ikke hører hjemme, hverken i skolen eller uden for skolen. Det er god pædagogik, og det er noget, vi kan blive bedre til i Danmark, både i skolen og hjemme hos forældrene, som er de primære ansvarlige for elevernes opdragelse.

Spørgsmål om vold mellem elever ligger mig meget på sinde. Derfor tog jeg i efteråret 2017 initiativ til en indsats, som skal dæmme op for volden på skolerne. I februar 2018 offentliggjorde Undervisningsministeriet en vejledning om forebyggelse og håndtering af vold og trusler i skolen, som blev sendt rundt til alle landets skoler, og senest indskærpede jeg over for alle landets skoleledere på Skolelederforeningens årsmøde i Odense den 1. november, at det er skoleledelsens ansvar at sikre, at der bliver taget hånd om problemet ude på skolerne. Regeringen foreslog desuden at afsætte 30 mio. kr. i satspuljen til at forebygge vold og trusler i grundskolen, men det kunne der ikke findes opbakning til. Undervisningsministeriet har allerede fået udarbejdet en undersøgelse med fokus på vold og trusler mod lærere og pædagoger, som blev offentliggjort i maj 2018. Jeg vil nu sørge for, at der også bliver igangsat en undersøgelse af vold mellem elever, som skal gøre os klogere på, hvordan vi kan komme volden til livs.

Tak. Så er det spørgeren.

Mange tak til ministeren for den her lange besvarelse. Det glæder mig som spørger, at ministeren siger, at det ligger ministeren meget på sinde at bekæmpe vold. Dog var det alligevel, synes jeg, en lidt mekanisk oplæsning af en række forskellige ting, som man vil foretage sig på det her område. Og der var også, som jeg hørte det, en del fokus på straf og repressalier, hvis det er, man roder sig ud i at gøre noget, der er forkert. Det kan være fint, at der er nogle klare retningslinjer, og at de unge ved, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, og vi skal, som ministeren var inde på, have ro, tillid og tryghed i skolen, ingen tvivl om det. Det, man kunne savne i den her sammenhæng, er, at ministeren og regeringen måske lidt mere offensivt kaster sig ind i den her kampagne i forhold til at bekæmpe vold i skolen.

Det er jo en stigende tendens, der er, hvor de unge arrangerer slagsmål, og hvor de filmer det til sociale medier og det på den måde eskalerer. Der kunne man godt ønske sig initiativer, som man tidligere har set som f.eks. »Stop vold«. Man kunne godt forestille sig, at politiet også i større omfang kunne sende nogle af de her forebyggelsesbetjente ud og tale med eleverne osv. – altså at der er en eller anden form for tydelig kulturtilkendegivelse fra samfundets side om, at vold er et onde, det er forkert, vi skal tale om det, vi skal finde ud af det, i stedet for at det bliver meget sådan mekanisk, i forhold til at der er nogle retningslinjer, og hvis man gør det forkert, kan man komme uden for døren, eller man kan få en eftersidning. Jeg er ikke sikker på, at det altid er det, der lige løser det her. Jeg tror, vi skal have de unge mennesker til at tage en kultur til sig, som er ikkevoldelig, og hvor det at udøve vold og det at filme det og lægge det på sociale medier bliver en uacceptabel kultur i stedet for noget, der er lidt hot og spændende, som det desværre er i øjeblikket.

Ministeren.

Jamen jeg vil da beklage, hvis hr. Rasmus Prehn synes, at min oplæsning var mekanisk. Nu er det ikke desto mindre noget, jeg har udtalt mig om gentagne gange de sidste 2 år, og som jeg har arbejdet fuldstændig systematisk med. Jeg har derimod ikke hørt noget som helst til Socialdemokratiet på det her område i 2 år, og vi har siddet i satspuljeforhandlinger, hvor de 30 mio. kr. til lige præcis en indsatsgruppe på det her område blev forhandlet ud, fordi man syntes, der var andre ting, der var vigtigere end det. Så det kan jeg overhovedet ikke genkende. Vi arbejder meget, meget systematisk med det her. Det er lærerne, der skal stoppe volden, når den finder sted i skolegården eller i timerne for den sags skyld. Det er skolelederne, der skal bakke lærerne op, og det er forvaltningen, der skal bakke skolelederne op. Der er en meget klar linje der, og vi ønsker at bakke dem op i det arbejde. Vi er blevet sat lidt tilbage, selvfølgelig, fordi man forhandlede den indsatsgruppe ud, men vi klør på, og vi mener, at det her er vigtigt.

Spørgeren.

Nu er det en kendt sag, at der er kolossalt mange virkelig vigtige og spændende prioriteter, når man laver satspuljeforhandlinger, og det kan ikke være det enkelte initiativ, som det står og falder med. Det handler også om, at man fra regeringens side italesætter over for de unge mennesker, hvad for en retning, hvad for en kultur man ønsker, og det synes jeg man har savnet på det seneste. Der er ikke meget italesættelse fra regeringens side af kampen imod den her tendens. Jeg synes, det virker meget tavst og meget tilbagelænet i forhold til det her. Og det, man ligesom har at byde på, er så alene straf og retningslinjer og ikke så meget den her kulturbærende kampagne, som jeg tror der er enormt meget behov for. Husk på »Stop vold«-kampagnen for år tilbage, som virkelig virkede i forhold til de unge.

Ministeren.

Altså, det er højst besynderligt at høre den her pludselige interesse for det her område, som regeringen har beskæftiget sig med systematisk i 2 år. Vi har intet hørt fra Socialdemokratiet – tværtimod er det her helt konkrete tiltag blevet forhandlet ud af en meget stor satspulje. Det her er i høj grad også en social indsats, fordi volden skaber sociale problemer. Så hvis man er så optaget af det, er det da mærkeligt, at man forhandler det ud af satspuljen for så at stå her og tale om, at min oplæsning ikke virker engageret nok. Jeg har arbejdet med det her systematisk i 2 år, og det kommer jeg til, lige så længe jeg er minister.

Så er det spørgeren.

Jamen jeg er kun glad for, at ministeren har arbejdet engageret med det, og det er heller ikke for at tale ministerens indsats ned – det får vi intet som helst ud af. Jeg anerkender, at ministeren gør noget og brænder for det her område – det er positivt nok. Det, der er mit ærinde her, er at rette fokus på det konkrete problem her og prøve yderligere at anspore ministeren til at køre videre med den italesættelse af en ikkevoldelig kultur. Det er så vigtigt, at vores børn ved, at vi ikke skal have vold i fokus, at vi ikke skal have en voldelig adfærd, og at vi slet ikke skal optage det og dele det på de sociale medier for at skabe spænding osv. Det, det handler om, er, at vi skal passe på hinanden, og at vi skal være gode kammerater over for hinanden. Og det kunne jeg godt tænke mig at der også fra regeringens side var mere fokus på. Så skal jeg nok for mit eget vedkommende og mit partis vedkommende prøve også at tage den handske op, for vi kan alle sammen gøre det bedre – ingen tvivl om det.

Ministeren.

Det ville da være hjælpsomt. Jeg glæder mig til, at I også melder jer ind i kampen. Tak for det.

Tak til spørgeren.

Vi beholder ministeren på banen og giver plads på podiet til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.