Spm. nr. S 291

15) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Christian Langballe (DF) :

Hvad vil regeringen gøre ved, at en tyrkisk moské i Aarhus får minaret med støtte fra »Diyanet isleri baskanligi«, som hører til under det tyrkiske religionsministerium og dermed Erdogan?

Værsgo.

Tak, formand. Spørgsmålet lyder: Hvad vil regeringen gøre ved, at en tyrkisk moské i Aarhus får minaret med støtte fra »Diyanet isleri baskanligi«, som hører til under det tyrkiske religionsministerium og dermed Erdogan?

Så er det ministeren.

Det er sjovt, for jeg stod lige og tænkte på, at jeg var virkelig glad for, at det ikke var mig, der skulle læse det op, for jeg kan heller ikke tyrkisk.

Men når det er sagt, har jeg ikke ændret holdning på det her område – heller ikke på det her område, vil jeg sige – siden jeg i begyndelsen af november svarede på spørgsmål omkring tyrkisk finansiering af aktiviteter her i Danmark. Udenlandsk støtte til religiøse organisationer er jo ikke i sig selv et problem; f.eks. modtager nogle kristne menigheder i Danmark jo støtte fra udlandet, og vi støtter også selv danske kirker i udlandet. Men jeg vil gerne gentage og understrege, at udenlandsk støtte til religiøse bygninger i den grad kan være problematisk, hvis støtten bidrager til at modarbejde og til at underminere demokratiet og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, f.eks. hvis støtten går til formål, der bidrager til at skabe parallelsamfund og også at fremme parallelle retsopfattelser i Danmark – noget, vi lige har diskuteret her for ganske få minutter siden. For hvis man bor i Danmark, skal man tage Danmark og vort værdisæt og vores kultur til sig – det mener jeg helt bestemt.

Derfor har vi i regeringen taget initiativ til en række aftaler, der skal bidrage til at gøre op med parallelsamfundene i Danmark. Det har vi gjort sammen med Dansk Folkeparti. Og det er jo også derfor, at vi med forkynderaftalen har indført en national sanktionsliste, der forhindrer, at udenlandske religiøse forkyndere med rabiate holdninger overhovedet kan komme ind i Danmark, og at kirkeministeren har fået vedtaget en ny trossamfundslov i december sidste år med et bredt flertal her i Folketinget. Loven forpligter anerkendte trossamfund i Danmark til at være åbne om deres økonomi og også om de donationer, der kommer til trossamfundet.

Tak. Så er det spørgeren.

Altså, når man diskuterer de her ting, kan man godt lave sådan et ækvivalensstandpunkt om, at der jo også er kristne danske kirker i udlandet, men jeg mener bare ikke, det er det samme – jeg mener overhovedet ikke, det er det samme. Jeg mener ikke, at det er det samme, at der er en bevidst strategi i forhold til den tyrkiske stat over for Europa, altså at man bringer så mange ind under Erdogans regime, også af herboende tyrkere. Så er vi bare et helt andet sted henne.

Så vidt jeg ved, har det ikke været formålet med de danske kirker, der ligger i udlandet, at de så at sige skulle bruges som instrument for den danske stat. De er faktisk selvstændige; de danske kirker i udlandet er selvstændige. Det her hører til på regeringsplan, og så synes jeg bare, vi er et helt andet sted henne, og det er derfor, jeg stiller spørgsmålet. For jeg synes, det er foruroligende i en sådan grad, at bl.a. minareter og moskeer og stormoskeer bliver rejst med støtte fra Erdogans regime. Og så kan man så spørge, om det ikke er sådan, at den, der betaler festen, også bestemmer musikken, altså, om det så at sige ikke sker i propagandistisk øjemed i forhold til Erdogan.

Ministeren.

Jeg er fuldstændig enig i, at alt ikke er lige, og jeg er fuldstændig enig i, at der er forskel på, om en dansk kirke i udlandet får finansiering fra Danmark, eller om det, som vi ser, er en påvirkning ind i de muslimske miljøer i Danmark. Jeg er helt enig i, at det ikke kan sidestilles. Og det er jo derfor, vi har sanktionslisten, som det ene, og det er også derfor, at kirkeministeren sidste år fik vedtaget sin trossamfundslov, der netop skal sikre, at der er åbenhed omkring de her donationer, så man ved, hvem det er, der donerer de her penge. Og det er jo netop en anerkendelse af det, hr. Christian Langballe siger.

Den opnåede enighed er sådan set formålet med spørgsmålet, men alligevel ... (Christian Langballe (DF): Jamen jeg kan garantere, formand, at der altid er et formål med de spørgsmål, jeg stiller – sådan er det faktisk altid). Det lyder godt. Værsgo, hr. Christian Langballe.

Altså, det, som vi kredser om, og som jeg synes er problematisk – og det kan godt være, jeg skulle skære det lidt mere ud i pap, så også den ærede formand kan forstå det – er, at der er en enhed under det tyrkiske religionsministerium, som fremmer en helt bestemt, meget bevidst strategi i forhold til de tyrkiske moskeer, der ligger rundtom i Europa. Det ligner en tanke, at den tyrkiske regering på den måde er så involveret i de her moskébyggerier, og det synes jeg i selv kræver overvejelse, eftertanke og modtræk.

Ministeren.

Ja, og det er også derfor, at der hele tiden skal følges op på at se, om vi kan gøre mere og andet. Og det er netop i det lys, at vi med finanslovsaftalen, som vi jo indgik med Dansk Folkeparti her i sidste uge, nu har aftalt, at der skal indføres en ordning, der jo netop forhindrer udenlandsk støtte, hvis formål det er at modarbejde og underminere demokratiet og grundlæggende frihedsrettigheder, og det er noget, jeg forventer Dansk Folkeparti og regeringen allerede i den her måned skal til at drøfte sammen.

Spørgeren for sidste omgang i dette spørgsmål

Er det noget, som regeringen problematiserer i forhold til den her organisation under det tyrkiske religionsministerium? Er det noget, man påtaler? Er det noget, man siger højt? Gør man opmærksom på, at man er betænkelig ved den udvikling, altså at de bruges på den her måde, også i forhold til moskébyggerier i Danmark?

Ministeren.

Altså, jeg tror rettelig, at det må være et spørgsmål, der skal rettes til udenrigsministeren. Jeg kan sige, at jeg ikke selv har haft møder med tyrkiske ministre eller repræsentanter. Jeg har i hvert fald ikke selv haft mulighed for at rejse problematikken, men jeg tror, at det må henhøre under udenrigsministeren.

Tak. Det var det spørgsmål.

Vi beholder spørgeren og ministeren, for der er nemlig yderligere et spørgsmål.