Spm. nr. S 283

14) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Pernille Bendixen (DF) :

Hvad er ministerens holdning til, at antallet af ikkevestlige indvandrere er femdoblet på 30 år, og at der om 50 år forventes at være dobbelt så mange med ikkevestlig baggrund som i dag, og deler ministeren forskningschef ved Rockwoolfondens bekymring om, at alt for mange ikkevestlige indvandrere i dag står uden for arbejdsmarkedet og dermed kan være en trussel mod velfærdsstaten?

Værsgo.

Tak for det. Hvad er ministerens holdning til, at antallet af ikkevestlige indvandrere er femdoblet på 30 år, og at der om 50 år forventes at være dobbelt så mange med ikkevestlig baggrund som i dag, og deler ministeren forskningschef ved Rockwoolfondens bekymring om, at alt for mange ikkevestlige indvandrere i dag står uden for arbejdsmarkedet og dermed kan være en trussel mod velfærdsstaten?

Ministeren.

For mig er der ingen tvivl om, at antallet af ikkevestlige indvandrere, der kommer til Danmark, har en stor betydning for udfordringerne med vores integration her i landet, og jeg deler bekymringen om, at alt for mange ikkevestlige indvandrere står uden for arbejdsmarkedet, og at det giver problemer for velfærdssamfundet. Problemerne er jo veldokumenterede, for Finansministeriet udsendte i maj måned rapporten »Fremskrivning af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser«, og den rapport viser, at ikkevestlige indvandrere og efterkommere indebærer en varig nettoudgift for de offentlige finanser på 33 mia. kr. om året. Forklaringen er selvfølgelig, at alt for få er i arbejde, og at alt for mange er på offentlig forsørgelse.

Det er jo derfor, vi i regeringen i samarbejde med Dansk Folkeparti netop har aftalt en kursændring, når det handler om udlændingepolitikken. Det gjorde vi i forbindelse med finansloven her senest, hvor det understreges, at det klare udgangspunkt for asyl er midlertidighed, at en opholdstilladelse skal inddrages og nægtes forlænget, når der ikke længere er et beskyttelsesbehov, at man, mens man er her som flygtning, selvfølgelig skal forsørge sig selv, og at man også har en forpligtelse til at tage Danmark til sig med det værdisæt, som vi nu har her.

Lige siden Venstreregeringen tiltrådte i 2015, har vi strammet reglerne, må man sige, efterhånden mange gange, både på asyl- og familiesammenføringsområdet, men også betingelserne for permanent opholdstilladelse og statsborgerskab. Vi har været hele vejen rundt, og nogle af områderne har vi været inde på i flere omgange, fordi en stram og konsekvent og realistisk udlændingepolitik altså er hele forudsætningen, hvis integrationen skal lykkes.

Det er selvfølgelig også i det lys, at vi kan se, at det trods alt går frem, at flere kommer ud på arbejdsmarkedet end tidligere, men der er stadig væk masser af opgaver og problemer at få taget fat på.

Tak. Så er det spørgeren.

Tak for det. Alt det, ministeren siger, er jo rigtigt, hvad angår de tiltag, der er lavet, stramninger osv. Jeg tror, det var forrige år, Kraks Fond udgav den der »30 års ghetto-indsats er slået fejl«, og samtidig med det er der lavet en ghettopakke cirka hvert femte år, men til trods for alle de ghettopakker og alle de stramninger, der er lavet, er der altså væk stadig massive problemer, både økonomisk og kulturelt, og nu har vi så den her fremskrivning til 2060, der viser, at ikkevestlig indvandring vil fordobles. Hertil kommer, at andelen af muslimer, der mener, at Koranens ord skal følges hundrede procent, er steget. Vi står jo over for nogle meget massive problemer til trods for alle de stramninger, vi har lavet.

Ministeren.

Ja, vi står stadig væk over for en række problemer, og det er derfor vigtigt, synes jeg, at vi kører videre ad det spor, som vi nu har lagt. Vi er jo ved at gøre op med årtiers, må man sige, fejlslagen integrationspolitik, hvor man reelt ikke har turdet stille krav til folk, og det er klart, at det får vi ikke ændret fra den ene dag til den anden. Men jeg synes, det er opløftende at se, at flere forsørger sig selv. Siden vi kom i regering, er der 44.000 udlændinge med ikkevestlig baggrund, der er kommet ud på arbejdsmarkedet – 44.000. Og man må sige, at det i hvert fald er et sted, hvor man bliver udfordret også på værdisættet, for det er blandt helt almindelige danskere. Men når det er sagt, så er der mildt sagt stadig væk et stykke vej.

Spørgeren.

Ja, og det er jo ikke kun i forhold til arbejdsmarkedet. Primært ser vi i hvert fald i Dansk Folkeparti på det kulturelle plan, og at det er det, der er problemet. Derfor må man spørge ministeren, om ministeren virkelig mener, det er hensigtsmæssigt at underskrive FN's migrationspagt, som meget vel, som vi ved, ikke er juridisk bindende, men som jo danner en slags politisk præcedens, kan man vel kalde det, for, hvordan landene skal agere i forhold til indvandringen. Så det er rigtigt, at det ikke er bindende juridisk, men der bliver jo en slags holdningsmassage, når man tiltræder den pagt.

Ministeren.

Der tror jeg så til gengæld, at vandene skilles en lille smule, for det er netop vigtigt at forholde sig til, at migrationspagten jo ikke er juridisk bindende, og at der ikke bliver ændret et komma i dansk udlændingepolitik på baggrund af den. Det er stadig væk os selv her i Folketinget, der bestemmer dansk udlændingepolitik, og sådan skal det nødvendigvis også være.

Sidste omgang til spørgeren.

Men det er jo muligvis korrekt lige nu p.t. med en Venstreregering støttet af Dansk Folkeparti, men hvad sker der, når der så kommer en anden regering, som har en anden holdning? Den vil jo lade sig vejlede af det, som står i den migrationspagt, der taler for en øget indvandring, som man ønsker fra i hvert fald dele af den røde side. Og så er det jo, at vi har problemet.

Så er det ministeren, der kan svare på hvornår.

Altså, jeg må desværre sige, at jeg ikke tror, at FN's migrationspagt er det, der kommer til at ændre en rød regerings udlændingepolitik. Det tror jeg de gør helt af sig selv. Med den slaphed, man har kunnet se tilbage i tiden, er jeg bange for, at migrationspagt eller ej, så vender man tilbage til en fuldstændig lemfældig udlændingepolitik, som vi har kendt den. Når først De Radikale kommer med ved bordet, ved vi jo, hvordan tingene ser ud, og de vil jo så nu være godt flankeret af Alternativet og Enhedslisten og SF. Så jeg må sige, at jeg heller ikke har de store forhåbninger til, at en rød regering vil føre en stram udlændingepolitik eller vil videreføre den – migrationspagt eller ej.

Tak til spørgeren, som formulerer det sådan: Når der kommer en anden regering. Det kunne jo også siges med et hvis.

Men vi fortsætter med samme minister, nemlig udlændinge- og integrationsministeren. Det er hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti, som nu vil formulere et spørgsmål.