Spm. nr. S 242

17) Til undervisningsministeren af:

Simon Kollerup (S) (medspørger: Annette Lind (S) ) :

Hvordan vil ministeren forsvare, at regeringen vil gennemføre besparelser for millioner på at gøre de gymnasiale suppleringskurser til fjernundervisning, når prisen for besparelserne vil blive, at flere unge ikke består disse, for dem, nødvendige kurser?

Værsgo.

Hvordan vil ministeren forsvare, at regeringen vil gennemføre besparelser for millioner på at gøre de gymnasiale suppleringskurser til fjernundervisning, når prisen for besparelserne vil blive, at flere unge ikke består disse, for dem, nødvendige kurser?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil starte med at sige, at Undervisningsministeriet ikke har et tilstrækkeligt datagrundlag til at sammenligne frafald fra undervisning afholdt som fjernundervisning i forhold til undervisning afholdt i et klasselokale. Det er derfor ikke givet, at en omlægning til mere fjernundervisning vil betyde, at flere unge ikke består deres gsk-forløb. Men der kan være en risiko for, at flere unge falder fra, når andelen af fjernundervisning forøges. Netop derfor og for at understøtte elevernes læring skal institutionerne i forbindelse med omlægningen sikre, at tilrettelæggelsen af undervisningen understøtter en løbende opfølgning og test med henblik på at sikre elevens progression.

Det er dog ikke min forventning, at færre unge vil gennemføre gsk, fordi en større andel af kurserne tilrettelægge som fjernundervisning. Jeg er sikker på, at de institutioner, der udbyder gsk, kan tilrettelægge og gennemføre undervisningen på en rigtig god måde, uanset om der er tale om fjernundervisning eller undervisning i et klasselokale. Jeg vil også gerne stå på mål for, at vi med dette initiativ foretager en prioritering. Det er en prioritering, der handler om, hvordan vi samlet set bruger skatteydernes penge bedst muligt. Det er vigtigt, at vi løbende ser på, hvordan vi bruger pengene i uddannelsessystemet, og jeg vil også gerne fremhæve, at det er min klare forventning, at gymnasiereformen betyder, at færre elever fremover vil have behov for gsk.

Ser vi på matematik, er der nu indført krav om obligatorisk matematik B netop af hensyn til at nedbringe de mange supplerende matematikkurser på gsk. Hvad angår sprogfagene engelsk, tysk, fransk og spansk m.v. udgør andelen af kursister på disse fag samlet set kun cirka 14 pct. af det samlede antal kursister, og der stilles kun krav om, at 15 pct. af undervisningen i fysik, kemi, biologi og idræt omlægges til fjernundervisning. Dertil kommer ca. 38 pct. i matematik.

Jeg vil naturligvis følge med i udviklingen og fordelingen af kursister på gsk. Med initiativet fastsætter vi regler for, hvor stor en andel af gsk der skal afholdes som fjernundervisning, men det er vigtigt at understrege, at institutionerne stadig lokalt har frihed til at tilrettelægge indholdet og afholdelsen af fjernundervisning ud fra deres erfaringer og aktuelle elevsammensætning. Tak for ordet.

Spørgeren.

Altså undskyld, hvis det her bliver en lille smule direkte, men betyder det, at vi har en regering i det her land, som i sin iver efter at spare penge på undervisnings- og uddannelsesområdet ikke engang gør sig umagen med at undersøge, hvad den mulige effekt bliver for de unge mennesker i forhold til deres frafald på gs-kurser, de gymnasiale suppleringskurser, de kurser, der for de unge mennesker er nøglen til at komme ind på deres drømmeuddannelse? Altså, sparer man bare i blinde i den her regering?

Når jeg tager sagen op i dag, er det selvfølgelig, fordi vuc i Thy og på Mors anslår, at chancen for at gennemføre ved klasserums- og fremmødeundervisning er ca. 95-98 pct., fordi man har en god lærer og får en god undervisning, men det vil risikere at falde til 50-60 pct. Så der er jo nogle ude i virkeligheden, der har en vurdering af den her sag, og det er ganske alvorligt, hvis tallene er rigtige og flere unge mennesker falder fra og ikke får det adgangsgivende kursus, som gs-kurserne er.

Så derfor skal jeg bare prøve at gentage det, som jeg egentlig spørger om i dag, altså: Hvordan kan man som regering forsvare at spare de her millioner kroner, når udsigten til, at flere unge ikke gennemfører, er til stede, når man spørger ude i virkeligheden?

Ministeren.

Jeg har ikke noget problem med at forsvare det, slet ikke. Jeg synes, det er rimeligt, at man bruger de teknologiske muligheder, der er. Og gsk er jo altså en supplering, som man skal have til sin eksisterende uddannelse. Det vil sige, at man altså også her selv har et ansvar for at gå ind og møde op, deltage, udføre de prøver, der vil være undervejs, osv., altså at man også selv lægger nogle kræfter i det. Jeg synes, det ser rimeligt ud. Jeg synes, det er en rimelighedsbetragtning. Jeg synes, at det grundlæggende er godt at sørge for – det synes jeg alle regeringer bør gøre – at der er den uddannelse, der skal være, og at man hele tiden kigger på, hvordan vi bruger borgernes penge bedst. Vi er jo et land, som er et højskatteland i en helt særlig liga.

Spørgeren.

Så når jeg spørger, hvordan ministeren vil forsvare, at man sparer de her millioner kroner, vel vidende at når man spørger ude i virkeligheden, vil der være udsigt til, at flere unge mennesker ikke gennemfører, så er det bare helt rimeligt, det er bare, som det skal være? Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren: Hvad er ministerens budskab til de unge mennesker, der måtte følge med i dag og sidder og bliver bekymrede for, om de nu vil være i stand til at gennemføre sådan et gs-kursus, efter at regeringen lægger op til, at så stor en andel, som tilfældet er, skal være fjernundervisning? Hvad er budskabet til de studerende fra ministeren i dag?

Ministeren.

Først er budskabet, at vi har lavet en gymnasiereform, som reducerer antallet af mennesker, som vil have behov for supplering via gsk. Dengang jeg var ordfører for Liberal Alliance, var jeg meget optaget af, at vi lavede nogle justeringer, som også betød, at det ikke var så voldsomt mange, der skulle igennem en gsk. De ændringer har vi jo lavet med gymnasiereformen, så det vil blive et mindre antal. Kan jeg så stå på mål for, at en andel af den undervisning bliver udbudt som fjernundervisning? Ja, det kan jeg godt.

Så går vi over til medspørgeren, og det er fru Annette Lind. Værsgo.

Jeg synes lige, vi skal have på det rene, at det ikke kun er en lille andel, der skal have fjernundervisning i fremtiden, det er faktisk 37 pct. Det er en væsentlig del af de her elever, der skal det. Fakta er, at dobbelt så mange elever dumper, når de har fjernundervisning, som hvis de har en progression sammen med deres lærere i et klasselokale som ordinær undervisning. Er det her ikke bare at tage penge fra en kasse og så putte dem over i en anden kasse uden overhovedet at spare? For det er jo sådan, at hvis de elever dumper, skal de være i systemet længere, så skal de have su længere, for de er berettiget til su. Ergo tager man penge op af en kasse, lægger dem over i su-kassen, samtidig med at man har elever, der dumper, og som er i systemet længere, og som måske slet ikke kommer videre i systemet, og hvad har man så sparet?

Ministeren.

Jeg var slet ikke klar over, at man i Socialdemokratiet førte et korstog imod, kan man sige, digital undervisning. Hvis det er tilfældet, så får vi rigtig, rigtig svært ved at lave eksempelvis en efteruddannelse til lærerne i teknologiforståelse. Det er bare et element, hvor vi ved, at den teknologiske understøttelse af efteruddannelse vil være helt afgørende, for ellers vil vi slet ikke kunne sørge for, at de lærere, som underviser i teknologiforståelse, bliver opdateret hvert eneste år. Så det, at man ikke har nogen tiltro til, at man kan tage en anden del af undervisningen og varetage den teknologisk i Socialdemokratiet, kommer bag på mig. Det var jeg simpelt hen ikke klar over.

Medspørgeren.

I Socialdemokratiet – hvis jeg må bruge ministerens ord – bruger vi altså skatteborgernes penge bedst muligt, og efter min mening er det her ikke det bedst mulige, for det, det handler om, er, at man ved, at fjernundervisning på det her niveau helt konsekvent får flere til at dumpe. Jeg vil gerne spørge ministeren, om hun vil bekæmpe, at der er en forøget dumpeprocent på de fjernunderviste gymnasiale suppleringskurser. Og så vil jeg gerne spørge ministeren: Vil du gøre noget ved det i fremtiden?

Ministeren.

Nu er jeg ikke helt sikker på, hvad der bliver spurgt til, men det har netop været vigtigt for mig, at den måde, man omlægger nogle dele af undervisningen – ikke hele undervisningen, men nogle dele af undervisningen – til en teknologisk løsning på, bliver en måde, hvor man følger elevernes progression, bl.a. ved at indlægge prøver i forløbet. Det synes jeg er meget, meget vigtigt, og det skal jo netop medvirke til, at færre elever falder fra. Men man har også selv et ansvar som ungt menneske, hvis man skifter kurs og siger: Okay, jeg har brug for nogle suppleringskurser her. Fint nok, så tager man det, men man skal også selv tage noget ansvar for det forløb.

Så skal hovedspørgeren, hr. Simon Kollerup, have mulighed for et afsluttende spørgsmål.

Tak for det. Ministeren siger, at besparelserne er rimelige. Ministeren siger, at den studerende selv har et ansvar. I min verden er konsekvenserne af de her besparelser så store, at jeg godt tør sige, at jeg synes, de er urimelige, og jeg synes, regeringen har et ansvar for de unge mennesker, man bringer i en situation, hvor risikoen for ikke at kunne få adgang til sit drømmestudie bliver forøget betragteligt. Og derfor er min eneste appel og mit eneste spørgsmål bare: Hvad kunne få ministeren til at overveje at annullere de her besparelser?

Ministeren.

Det har jeg slet ikke overvejet.

Så vil jeg gerne sige tak til undervisningsministeren, tak til hr. Simon Kollerup, og tak til fru Annette Lind for dagens indsats.

Vi er færdige med spørgetimen nu.

(Talen er under udarbejdelse)