Spm. nr. S 232

14) Til undervisningsministeren af:

Jacob Mark (SF) :

Hvorfor vil ministeren med den nye bekendtgørelse om fraværsregistrering ikke længere lade det være op til den enkelte lærers selvstændige professionelle vurdering, om eleverne skal have fravær?

Værsgo.

Tak for det. Hvorfor vil ministeren med den nye bekendtgørelse om fraværsregistrering ikke længere lade det være op til den enkelte lærers selvstændige professionelle vurdering, om eleverne skal have fravær?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Først vil jeg understrege, at det ikke er nyt, at lærerne på landets gymnasiale uddannelser skal registrere fravær.

Med den nye fraværsbekendtgørelse præciserer vi, hvordan den fraværsregistrering skal finde sted. Det er dermed nu centralt fastsat, at eleven skal være til stede, når undervisningen starter, hvis man ikke vil have fravær for den pågældende time. Eleverne har stadig mulighed for at begrunde, hvorfor de kommer for sent eller er fraværende, og det er fortsat skolens ledelse, der vurderer, om fraværet giver anledning til sanktioner. Og så regner jeg i øvrigt med, at lærerne rundtomkring i klasselokalerne har situationsfornemmelse nok til at lade elever gå på toilettet under en time uden at give dem fravær. Men igen: Hvordan man afvikler toiletbesøg, er et lokalt anliggende.

Jeg har valgt at pålægge gymnasierne ens regler for fraværsregistrering af flere årsager. Først og fremmest er ensartet registrering af fravær mest fair for eleverne. Tidligere har praksis for registreringen varieret fra institution til institution og endda fra lærer til lærer på det samme gymnasium. Men ud over at det ikke var rimeligt for eleverne, at deres kammerater i andre klasser kun fik 50 pct. fravær, mens de selv fik 100 pct. fravær, betød den manglende ensretning af reglerne også, at fraværsprocenterne var usammenlignelige. Med de nye regler bliver det muligt at lave meningsfulde sammenligninger af fravær, og der kommer klarhed over, hvor meget fravær der egentlig er. Det er vigtigt for ledelsernes fokus på at nedbringe fraværet.

Så vil jeg slutte af med at sige, at det jo også er for de unges egen skyld, at de møder op til den undervisning, vi stiller til rådighed for dem. Gymnasiet er et privilegium og en gave, og det fortjener at blive taget seriøst. Det skaber et bedre gymnasium for alle. Tak.

Inden vi fortsætter, vil jeg gerne bede de to tidligere debattører, nemlig ministeren og hr. Bjarne Laustsen, om at finde et tilstødende lokale til de bilaterale forhandlinger. Det vil være rigtig, rigtig fordelagtigt, hvis undervisningsministeren kan koncentrere sig om sin besvarelse. Tak.

Værsgo til at fortsætte.

Jeg er sådan set enig i, at det er et problem, når unge ikke kommer til undervisningen. Jeg mener også, at fravær ofte er et symptom på, at der kan være noget galt, og derfor skal der også gribes ind. Spørgsmålet er bare, hvordan man griber ind mod fravær. Og det, vi har kunnet se har været resultatet af den her regelændring, er, at både rektorer, lærere og elever synes, at det simpelt hen ikke fungerer. Den er for ufleksibel, den er for stiv, og den er også for meget et udtryk for, at man ikke har tillid til, at gymnasierne faktisk gerne vil arbejde med det her.

Altså, der er eksempler på unge mennesker, som får fravær, fordi de skal ud på en heldagsekskursion i et fag, hvor der er planlagt en heldagsekskursion, men de skal samtidig være til en anden time, hvor de så har en enkelt time, og så får de fravær for det ene, selv om de jo passer deres studier. Det er jo ikke gennemsigtigt. Der er også enorm stor forskel på transportforholdene. Jeg kommer fra Køge, og der er lidt forskel på transportforholdene for de elever, der bor i Køge, og for dem, der bor på Nykøbing Mors.

Så mit spørgsmål går til at starte med lidt på, om ministeren ikke godt kan se, at når der er gymnasier, der begynder at registrere toiletbesøg, og når der er gymnasier, der giver fuld fravær for 2 minutters forsinkelse, selv om der er en rigtig god årsag til, at eleven kommer for sent, så har man fået lavet en regel, der er for stiv, og så bør man måske kigge på den igen.

Ministeren.

Jeg er faktisk rigtig glad for, at vi har fået lavet de her regler, og jeg synes, de er meget enkle, og det er de især af hensyn til eleverne. Man havde jo ikke tidligere besluttet sig til, hvordan man egentlig skulle registrere fravær. Og det vil sige, at ens fraværsprocent nogle gange blev afgjort af, hvilken lærer man lige havde, eller hvilket gymnasium man gik på. Nu har vi sagt, at det er ens for alle. Man registrerer simpelt hen fravær på den samme måde. Og det er jo helt oplagt, at man, når man beslutter det, siger: Det er selvfølgelig ved timens start. Det ville være mærkeligt at have en beslutning om, at man registrerede det midt i timen eller efter. Så jeg synes, det er oplagt at sige, at det er ved timens start.

Det er fair over for eleverne, og det betyder, at de fraværsprocenter, som vi nu får registreret, er valide, fordi vi siger, at vi gør det på den samme måde. Det vil også være muligt at få nogle lokale drøftelser af, hvor fraværet skal ligge: Hvad er rimeligt? Og hvilke tiltag vil vi tage lokalt for at bringe det ned, hvis der er et behov for det?

Spørgeren.

Jeg undrer mig bare lidt, for det lyder på ministeren, som om man ikke har arbejdet med det her før, og at det, man havde før, ikke var validt. Jeg har egentlig det indtryk, at lærerne faktisk slår ned på fravær. Jeg har egentlig det indtryk, at hvis der ikke var en god grund til, at eleven kom for sent – altså, hvis man ikke kom for sent på grund af noget, man ikke selv kunne gøre for – så faldt fraværshammeren, hvis man kan kalde det det. Så hvad er det, der gør, at ministeren laver de her regler? Og ja, de er meget, meget simple. Det er rigtigt. Man får fravær, uanset hvad der er årsag til det. Men er det netop ikke også, fordi de er så simple, at de hurtigt bliver unuancerede?

Ministeren.

Jeg synes, de generelt er fair. Så vil jeg sige, at der selvfølgelig altid er særlige situationer. Altså, eksempelvis har gymnasier jo også et ansvar for at tage hånd om unge mennesker, der f.eks. har en kronisk lidelse, og sørge for i det hele taget at imødekomme det særlige behov, som man kan have. Det er jo meget vigtigt, at man tager højde for det. Men det er nogle særlige indsatser. Her taler vi om de generelle fraværsregler og den generelle måde at opgøre det her på. Og der synes jeg helt klart, at der ligger en rimelighed i, at man gør det på den samme måde fra det ene gymnasium til det andet.

Hvorfor gjorde vi det? Det var, fordi fraværet var meget højt. Vi havde lavet nogle stikprøveundersøgelser, som viste, at fraværet på stx lå på omkring 9 pct., på hf omkring 15 pct. og på vuc helt oppe omkring 20 pct. Og nu må vi se, hvordan de egentlige fraværsprocenter er, når de kommer. Det kan godt være, at de viser sig at være endnu højere. Men så vil vi i hvert fald få syn for sagen.

Så er vi kommet til spørgerens sidste spørgsmål.

Men hvorfor har man ikke snakket med rektorerne, i stedet for at lave nogle regler, som helt åbenlyst bliver meget unuancerede og meget stive, og som ikke giver noget fagligt rum til dem, der faktisk arbejder med de unge? Altså, rektorerne har jo været ude at sige: Vi er godt klar over, at der er noget, vi skal arbejde med her. Så hvorfor ikke gå ind i et partnerskab med dem og forpligte dem til at nedbringe fraværet, inden man laver nogle meget, meget stive regler, som gør, at det faktisk er svært at lave en nuanceret indsats? Og så igen: Hvorfor ikke også sætte nogle indsatser i gang og gøre det, der faktisk virker, nemlig at skabe et fedt og godt studiemiljø, hvor man tager hånd om elevernes trivsel? Det tror jeg ville have en større betydning for elevernes fravær.

Ministeren.

Jeg tror også, at et fedt og godt studiemiljø har rigtig stor betydning. Og min forventning er, at nogle af de rektorer, som jo snart må lægge nogle tal frem, der så vil vise sig at være for høje, vil gøre præcis det, at de vil gå tilbage og kigge på deres gymnasium og sige: Hvad kan vi så gøre her hos os for at lave et studiemiljø, som er inkluderende, hvor vi både stiller nogle krav til de unge mennesker om, at de dæleme møder op – de har selv indskrevet sig – men hvor der også er et miljø, som de har lyst til at være en del af? Og det er helt klart min forventning til de rektorer, at det vil de gøre. Jeg har indført nogle fraværsregler, som er super enkle, og som giver et klart incitament til rektorerne til at gå tilbage og kigge på deres butik: Hvordan fungerer det her hos os? Er det godt nok? Kan vi gøre mere?

Tak for det. Så er vi færdige med spørgsmål 14.

Vi går videre til spørgsmål 15 med samme besætning, nemlig undervisningsministeren, og spørgeren er hr. Jacob Mark fra Socialistisk Folkeparti.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)