Spm. nr. S 226

10) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Marie Krarup (DF) :

Hvad bør ifølge ministeren være målet for integration i Danmark?

Værsgo.

Spørgsmålet lyder: Hvad bør ifølge ministeren være målet for integration i Danmark?

Ministeren.

Målet må være, at lige så længe man er i Danmark, tager man Danmark med vores levevis til sig, og det vil også sige hele fundamentet af frihedsrettigheder, som generationer før os har lagt. Man er kommet til et land, hvor man kan tro på den gud, man vil, man kan også have dyrket ham, alt det man vil, man kan bare ikke pådutte andre, at de skal tage hensyn, og man kan ikke sige, at der skal være nogle særhensyn, f.eks. at fordi man er muslim, så må der ikke blive serveret svinekød eller andet i kantinen. Det kan man ikke.

Man er også kommet til et land, hvor man kan sige det, man mener, og man kan skrive det, man mener, og man kan tegne det, man evner. Man kan også få det trykt i avisen og i helt særlige tilfælde hængt op på et museum – bare ikke lige i Viborg, men andre steder muligvis. Man er også kommet til et land, hvor der er fuldstændig ligestilling imellem kønnene, så piger og drenge og kvinder og mænd er lige meget værd her. Det vil sige, at vi også færdes blandt hinanden, og vi dyrker også sport sammen, det vil sige, at man også svømmer sammen. Altså, jeg vil sige, at man jo godt kan leve og bo i Danmark uden at kunne svømme – det er jo en stor fordel at kunne det – men man kan ikke med mening leve og bo i Danmark uden at vide, hvad ligestilling er. Så jeg vil sige, at det er selve fundamentet.

Derudover ligger så det, som der altid vel i virkeligheden har været størst fokus på, nemlig den mere økonomiske del af det, om man så rent faktisk også forsørger sig selv. Og det mener jeg også at man skal.

Så der er både en værdimæssig del og en økonomisk del i det her, og hvis de to ting ikke kommer til at følges ad, så har vi et problem, og det har vi rent faktisk efter min mening; både på den ene og den anden front, og det er det, vi er ved at prøve på at gøre op med.

Spørgeren.

Man kan jo så ikke på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside se, at vi har et problem, eller at ministeren mener, at vi har et problem, for der står integrationsbarometret med alle sine flotte, grønne lys. Og det er jo derfor, jeg stiller spørgsmålet. Når man kan have et måleinstrument, der er så ringe og altså ikke er i stand til at måle den værdimæssige dimension af integration, som efter min mening er den allerallervigtigste, så kommer jeg i tvivl om, om ministeren og ministeriet overhovedet er klar over eller har en idé om, hvad integration er. For det kommer meget til at se ud, som at hvis du har et arbejde og kan forsørge dig selv og taler dansk til husbehov, så er du integreret. Og det mener jeg er meget, meget langt fra målet.

Altså, målet må jo være, at de mennesker, som skal blive her for altid, vil være i stand til at føre Danmark videre i næste og næste generation, og det kan man jo ikke, hvis man ikke elsker Danmark, som Danmark er, og giver de værdier videre til sine børn. Og det gør man jo helt tydeligt ikke, hvis man f.eks. er medlem af foreninger, der ønsker at ændre Danmark fuldstændig afgørende. Sådan noget som Hizb ut-Tahrir er et godt eksempel. Der mener jeg, at ligegyldigt hvor godt dansk man taler, hvor høj en uddannelse man har, hvor mange penge man tjener, så kan man ikke anses for integreret, hvis man som andengenerationsindvandrer f.eks. har meldt sig ind i Hizb ut-Tahrir.

Så jeg mener, at den værdimæssige ting er helt vildt vigtig. Efter min mening kunne man lige så godt bruge ordet assimilation om det, som bør være målet for integration, nemlig at man skal elske Danmark og kunne indgå i det danske og være i stand til at få det til at blive ført videre i næste generation i stedet for at modvirke det. Ministeren siger det jo selv meget fint her, men jeg ville ønske, at det også kunne blive gjort tydeligt, at det rent faktisk skal være målet for integrationspolitikken.

Ministeren.

Jeg mener heller ikke, at man er integreret i Danmark, hvis man er medlem af Hizb ut-Tahrir – det mener jeg bestemt ikke. Men hvis vi lige skal prøve at vende tilbage til integrationsbarometret, så er det jo sådan, at tingene godt kan gå fremad, uden at man er i mål. Det er jo også lidt det, integrationsbarometret viser tal for, altså: Er der flere, der arbejder, er der flere, der ligesom bidrager positivt, er der færre, der begår kriminalitet? Dansk er så et af de steder, hvor man kan sige, at det faktisk går lidt tilbage. Men sådan nogle ting mener jeg jo sådan set er rigtig vigtige også at få målt på og også at få vist. Men igen: Tingene kan godt gå fremad, uden at man er i mål, og det synes jeg bare at man skal være bevidst om. Og så er jeg helt enig i, at integrationsbarometret jo ikke viser et billede, der i hvert fald er særlig tydeligt, af den mere værdimæssige integration.

Spørgeren.

Det, der bare står tilbage, er, at det lyder, som om integrationen udelukkende har med økonomi at gøre, og det har den ikke. Det er det billede, der står tilbage, når man, som jeg gjorde, prøvede at finde ud af: Hvad mener Integrationsministeriet egentlig, når de taler om integration? Når man så har et måleinstrument, der måler det som positivt, hvis flere andengenerationsindvandrere melder sig ind i Hizb ut-Tahrir, så mener jeg, at der virkelig er et problem med det måleinstrument. For det siger ikke noget om det. Det er derfor, jeg har været nødt til at stille spørgsmålet til ministeren, altså om ministeren ikke også mener, at det vil være dårligt for integrationen, hvis der er flere andengenerationsindvandrere, der melder sig ind i Hizb ut-Tahrir.

Ministeren.

Men man er ikke efter min mening integreret, hvis man er medlem af Hizb ut-Tahrir. Nu er det mig bekendt heller ikke sådan, at man decideret løser medlemskab til Hizb ut-Tahrir, og derfor er jeg faktisk slet ikke sikker på – og nu siger jeg det uden at vide det – at det rent faktisk tæller med her på barometeret. Bare lige for at lade det være sagt. Men jeg tror godt vi forstår hinanden i det her.

Men ja, altså, det her er et billede på nogle ting, og det er ikke et så tydeligt billede på andre ting, og dermed ikke et så tydeligt billede på den værdimæssige del. Og det er også derfor, at vi jo også måler på det på andre felter. Og når man foretager de målinger, og også når man ser nogle af de målinger, som f.eks. Berlingske Tidende lagde frem lige inden jul sidste år, så må man i hvert fald sige, at det står rigtig, rigtig skidt til i nogle af parallelsamfundene i forhold til den værdimæssige integration, og det synes jeg er stærkt bekymrende – det må jeg sige.

Spørgeren, sidste spørgsmål.

Jamen jeg er glad for, at vi er enige om en lang række ting. Må jeg så ikke foreslå, at Dansk Folkeparti får lov til at lave nogle sider på Integrationsministeriets hjemmeside, hvor vi kan sige, hvem der skal integreres og hvad integration er, og hvor vi kan være med til at opstille nogle målsætninger, sådan at vi kan se, om det går frem eller tilbage med integrationen i Danmark. Det har vi mange gode forslag til, og det vil vi rigtig gerne bidrage med.

Ministeren.

Jeg lytter altid gerne til gode forslag, også forslag til, hvordan vi kan give et retvisende billede. For det mener jeg faktisk er fuldstændig afgørende. Man kan ikke løse et problem uden at vide, hvad det er for et problem, man skal løse. Og der kan man sige, at integrationsbarometeret er med til at skabe det billede, i hvert fald på nogle felter; så er der andre felter, hvor der ikke er skabt så tydeligt et billede af det. Det er jo så selvfølgelig det, som fru Marie Krarup i dag problematiserer, og det synes jeg sådan set er fint nok.

Altså, gode forslag modtages jo altid med glæde, og jeg er ikke sikker på, at man er fuldstændig i mål med integrationsbarometret. Der kan sagtens være ting, der skal ændres, for at det giver et retvisende billede. Men et retvisende billede mener jeg i hvert fald vi alle sammen kun kan være interesseret i at få.

Tusind tak til fru Marie Krarup for dagens indsats.

Inden vi går videre, vil jeg minde om, at Folketinget også kunne kaldes et parlament. Parlament kommer af det franske ord »parler«: at tale. Men vi har ikke ubegrænset taletid, vi har nogle faste regler, og til dem, der lytter: Hver taler har faktisk ret til at tale 2 minutter første gang, men så går vi drastisk ned i taletid til ½ minut. Og jeg vil godt opfordre til, at vi prøver at være et rigtigt parlament med de begrænsninger, der nu er, for det går lidt ud over taletiden i øjeblikket.

Det næste spørgsmål er spørgsmål nr. 11. Det er til udlændinge- og integrationsministeren igen, og spørgeren er fru Pernille Bendixen fra Dansk Folkeparti.