Spm. nr. S 225

9) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Marie Krarup (DF) :

Mener ministeren, at Integrationsbarometeret på ministeriets hjemmeside giver et retvisende billede af integrationen i Danmark?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Mener ministeren, at integrationsbarometeret på ministeriets hjemmeside giver et retvisende billede af integrationen i Danmark?

Ministeren.

Som jeg også svarede lige før, mener jeg, at det giver et godt indblik i, om tingene går frem eller tilbage – især når det handler om sådan noget som, om man forsørger sig selv, om man arbejder, om man uddanner sig, om man holder sig uden for kriminalitet, om man kan sproget. Sådan nogle ting synes jeg det giver et godt indblik i. Så giver det et begrænset indblik i det, man kunne kalde for den værdimæssige integration, som jo ikke er mindre vigtig, kan man sige.

Altså, man kan jo sådan set sige det sådan, at hvis ikke de mennesker, der kommer hertil, forsørger sig selv, så længe de er her, så bliver den økonomiske regning stor. Og det gælder også, når man er her midlertidigt, for der mener jeg også, man skal forsørge sig selv, så længe man er her. Det har man jo ikke gjort hidtil, for hvis vi ser tilbage og ser på, hvordan det er gået med de ikkevestlige indvandrere, der er her, kan vi se, at det koster os 36 mia. kr. om året, altså fordi man simpelt hen ikke forsørger sig selv, primært. Så den økonomiske regning er meget stor, men ved siden af det ligger der jo en værdimæssig regning, hvis ikke man tager vores værdisæt til sig, altså selve fundamentet af frihedsrettigheder – at man kan tro på den gud, man vil; at der er ytringsfrihed; at der er ligestilling mellem kønnene – og det kan efter min mening på sigt blive en næsten ubetalelig regning.

Der mener jeg så, at integrationsbarometeret giver et godt indblik i det første, altså den økonomiske regning, og et begrænset indblik i det andet, altså den mere værdimæssige side af sagen – selv om der dog er en del af det her, der også på en eller anden måde indgår i integrationsbarometeret.

Så hvis spørgsmålet er, om det giver et fuldt billede, er svaret: Nej, det gør det ikke, men jeg synes sådan set, det er et udmærket redskab.

Spørgeren, 2 minutter.

Jamen tak for svaret. Nu har ministeren flere gange sagt, at det giver et godt billede, og til det vil jeg sige, at det synes jeg faktisk ikke det gør. Altså, jeg synes faktisk ikke, at det bidrager med særlig meget. Det bidrager med noget på beskæftigelsesområdet og på uddannelsesområdet, så der, hvor det drejer sig om indtjening og om, hvorvidt man kan forsørge sig selv, er det måske okay. Men når det drejer sig om det værdimæssige, som ministeren også berørte, så mener jeg simpelt hen, at det nærmest er vildledende.

Altså, hvis man ser på det, vil man se, at der er 14 grønne lamper og kun 4 røde, så man får indtrykket af, at integrationen faktisk går rigtig godt i Danmark. Men når man så går ind og kigger på de enkelte poster, er der to, som jeg i hvert fald synes er problematiske, og det er dem, der hedder selvbestemmelse og medborgerskab. De er grønne, og med hensyn til medborgerskab får vi at vide, at det er positivt, at flere føler sig anerkendt for deres indsats i samfundet, og at flere er medlemmer af en forening eller er politisk aktive. Det bliver umiddelbart sat som noget positivt, og der vil jeg sige: Det kan man jo ikke vide, for der er den værdimæssige del nemlig fuldstændig ude af billedet. Så det vil sige, at det at være medlem af en somalisk kulturforening, en salafistisk islamisk organisation eller Hizb ut-Tahrir også ville bone positivt ud i det her integrationsbarometer, og det mener jeg er meget, meget problematisk. Så jeg vil sige, at med den post kan man ikke måle noget, der giver mening.

På samme måde er det med selvbestemmelsesposten. Altså, vi har jo set i flere målinger, at unge andengenerationsindvandrere bliver mere muslimske end deres forældre. Så det med at få mulighed for at bestemme selv i sit eget liv lyder umiddelbart rigtig fint, dansk og vestligt, men hvis det betyder, at man bliver ekstrem islamist, er det jo ikke positivt.

Så jeg vil mene, at der i hvert fald er to poster her, som risikerer at være direkte misvisende, når det drejer sig om integration.

Værsgo til ministeren.

Men det er jo også derfor, at det her slet, slet ikke kan stå alene. Og det er også derfor, at vi også undersøger nærmere omkring holdninger og værdier ved siden af det her.

Så jeg tror måske egentlig ikke, at vi er så uenige endda. For jeg mener også, at det her sådan set i høj grad giver et indblik i, om folk rent faktisk forsørger sig selv, så længe de nu er her, om de tager en uddannelse, om de begår kriminalitet og sådan noget. Det er også nogle af de ting, som det er nemmere at måle på, kan man sige, hvorimod det kræver noget mere at måle på den anden del, og det gør vi jo så også ved siden af.

Så jeg vil nu sige, at jeg synes, det er godt, at vi har det her barometer, men det giver naturligvis ikke det fulde billede, og det tror jeg heller aldrig nogen sinde der er nogen der ligesom har foregøglet nogen, altså som har sagt: Med det her kan vi rigtig se, hvordan det går. Altså, det kan vi ikke – der ligger jo nogle ting under det her, og der ligger også nogle ting ved siden af, som ikke bliver undersøgt.

Spørgeren.

Jeg tror nok, at jeg har den holdning, at det her barometer er mere skadeligt, end det er gavnligt, for som sagt er det sådan, at hvis du lige slår op på hjemmesiden, vil du se, at det hele er i et flot grønt, uproblematisk lys, og at der kun er meget få pletter. Så vil man jo sige: Nej, hvor går det godt med integrationen i Danmark. Men når man så går ned i de enkelte poster, ser man, at hvis ikke de bliver udbygget med kvalitative data, kan det være, at de faktisk går i den fuldstændig modsatte retning.

Så mit spørgsmål er: Vil ministeren ikke overveje at fjerne integrationsbarometeret fra hjemmesiden?

Ministeren.

Jeg vil sige, at det ville jeg være ked af at gøre. Men det, jeg synes er vigtigt, er jo netop også at gå lidt mere kvalitativt til værks på nogle felter. Jeg kan sige, at det gjorde man sidste år i høj grad omkring social kontrol, men også omkring synet på frihedsrettigheder og synet på kønsroller og dermed jo også ligestilling; der var det noget af det, man gik lidt grundigere til værks med.

Men jeg vil være ked af at fjerne integrationsbarometeret, fordi jeg sådan set mener, at det er med til at holde os rimelig godt opdateret med hensyn til tal, især vedrørende arbejdsmarkedet, uddannelse, kriminalitet, danskkundskaber og sådan nogle ting, som det er relativt nemmere at måle på.

Spørgeren for det sidste spørgsmål.

Jeg er umiddelbart ked af, at ministeren ikke vil fjerne det, for jeg mener som sagt, at det er mere misvisende end retvisende. Men det, man kunne gøre, hvis ikke man vil fjerne det, er jo at lade de objektive faktorer blive stående og så udbygge med nogle kvalitative analyser og komme med en bedømmelse af, om man kommer nærmere integrationen eller ej – i stedet for de her helt groteske målinger af antal medlemskaber af foreninger, som jo ikke siger noget om, om folk bliver mere danske eller ej.

Ministeren.

Jamen det er jo noget, der kan overvejes i fremtiden. Jeg synes selvfølgelig altid, at vi skal overveje, om de informationer, der bliver sendt ud, også rent faktisk er dækkende. Så vi kan helt klart overveje, om det kan gøres anderledes eller bedre, forhåbentlig bedre.

Så kommer vi ikke længere med spørgsmål 9 i dag.

Vi går over til spørgsmål 10, som også er til udlændinge- og integrationsministeren, og spørgeren er også fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti.