Som jeg også svarede lige før, mener jeg, at det giver et godt indblik i, om tingene går frem eller tilbage – især når det handler om sådan noget som, om man forsørger sig selv, om man arbejder, om man uddanner sig, om man holder sig uden for kriminalitet, om man kan sproget.
Sådan nogle ting synes jeg det giver et godt indblik i.
Så giver det et begrænset indblik i det, man kunne kalde for den værdimæssige integration, som jo ikke er mindre vigtig, kan man sige.
Altså, man kan jo sådan set sige det sådan, at hvis ikke de mennesker, der kommer hertil, forsørger sig selv, så længe de er her, så bliver den økonomiske regning stor.
Og det gælder også, når man er her midlertidigt, for der mener jeg også, man skal forsørge sig selv, så længe man er her.
Det har man jo ikke gjort hidtil, for hvis vi ser tilbage og ser på, hvordan det er gået med de ikkevestlige indvandrere, der er her, kan vi se, at det koster os 36 mia.
kr.
om året, altså fordi man simpelt hen ikke forsørger sig selv, primært.
Så den økonomiske regning er meget stor, men ved siden af det ligger der jo en værdimæssig regning, hvis ikke man tager vores værdisæt til sig, altså selve fundamentet af frihedsrettigheder – at man kan tro på den gud, man vil; at der er ytringsfrihed; at der er ligestilling mellem kønnene – og det kan efter min mening på sigt blive en næsten ubetalelig regning.
Der mener jeg så, at integrationsbarometeret giver et godt indblik i det første, altså den økonomiske regning, og et begrænset indblik i det andet, altså den mere værdimæssige side af sagen – selv om der dog er en del af det her, der også på en eller anden måde indgår i integrationsbarometeret.
Så hvis spørgsmålet er, om det giver et fuldt billede, er svaret:
Nej, det gør det ikke, men jeg synes sådan set, det er et udmærket redskab.