Spm. nr. S 224

8) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Christian Langballe (DF) :

Mener ministeren, at flygtninge, der topper i forhold til Integrationsbarometeret, er integrerede og helt danske?

Værsgo til oplæsning.

Tak, formand. Spørgsmålet er: Mener ministeren, at flygtninge, der topper i forhold til integrationsbarometeret, er integrerede og helt danske?

Værsgo til ministeren.

Jeg synes faktisk, at det er vigtigt her lige til en begyndelse at slå fast, at det skal være sådan, at når man er her, er man her midlertidigt, og det vil sige, at den dag, hvor ens beskyttelsesbehov ikke længere er til stede, så skal man selvfølgelig rejse tilbage til sit hjemland og genopbygge det. Sådan har folkeslag altid gjort, og det er i øvrigt ikke nogen straf at rejse hjem til sit hjemland, når der igen er fred.

Når det er sagt, vil jeg også sige, at for mig handler integration ikke om, at man sådan bøjer sig ind mod hinanden, og så finder man hinanden et eller andet sted på midten. Altså, for mig handler det om, at man må tage Danmark til sig, lige så længe man er her. Og det betyder så også, at man skal forsørge sig selv, at man skal bidrage positivt, man skal tale sproget, man skal tage vores værdisæt til sig. Og ser man på integrationsbarometeret, indeholder det derfor også ni mål om integration.

Målene har bl.a. fokus på, om flygtninge og indvandrere er i arbejde, om de forsørger sig selv, om de får en uddannelse, og målene handler også om, at flygtninge og indvandrere skal se at få lært noget dansk, at de skal lade være med at begå kriminalitet, og at man skal tage f.eks. ligestilling til sig. Og herudover indeholder integrationsbarometeret også nogle nøgletal om flygtninge, og det handler så især om flygtningenes integration på arbejdsmarkedet.

Så når man ser på det her, viser det på mange punkter, at det går fremad, og det har det jo gjort, siden der kom en borgerlig regering til, som sammen med Dansk Folkeparti har strammet gevaldigt op. Det må man sige er det, der har flyttet noget, og derfor kan man sige, at hvis man ser bare lidt på tallene, var det jo sådan, at da vi overtog regeringsmagten, blev kun 3 pct. af de flygtninge og familiesammenførte, der kom hertil, vurderet til at kunne tage et job umiddelbart, altså til at være jobparate. Det var altså 3 pct., og det kan simpelt hen ikke passe, for de kommer alle sammen fra samfund, hvor de er vant til at forsørge sig selv – plus at det er de stærkeste, der kommer hertil. Derfor strammede vi op, og nu er det rent faktisk 72 pct.

Det samme har jo så også sat sig i forhold til, at langt flere er kommet ud på arbejdsmarkedet, og det mener jeg i hvert fald er en indikator for, at der er nogle ting, der går den rigtige vej. Dermed er alle problemer ikke løst.

Spørgeren har 2 minutter.

Tak. Altså, integrationen har jo en bestemt værdi, alt efter hvordan man ser på tingene. For hvis man ser på tingene på den måde, som man traditionelt har gjort det i Danmark – nemlig at der kommer en flygtning, og så skal vedkommende integreres så hurtigt som muligt for at blive borger i det danske samfund – så er det klart nok, at integrationen er væsentlig, også for Danmark. Så er det ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt man passer ind på det danske arbejdsmarked, men det er også et spørgsmål om den ballast, man har med af kulturelle og religiøse værdier osv. osv., som præger ens verdensbillede. Men hvis udgangspunktet er, at folk skal hjem, kan det jo være mere eller mindre ligegyldigt, hvorvidt det verdensbillede passer ind, bare man ikke er noget problem for Danmark.

Det er to forskellige måder at se på tingene på. Og vi har jo traditionelt befundet os der, hvor vi har sagt: Vi har et integrationsbarometer, og integrationsbarometret tager sigte på, hvorvidt man passer ind i det danske samfund, for jo så på sigt at blive her.

Hvis det er udgangspunktet, er mit spørgsmål meget relevant, for jeg er ikke så sikker på, at de folk, vi giver statsborgerskab i dag, er danske. Det vil jeg faktisk stærkt betvivle at mange er. Og det vil sige, at så er diskussionen en anden, nemlig: Er det virkelig sandt, at man bare, så at sige, kan opstille sådan et barometer for, hvor danske folk er – og at de så er det? Eller er det i virkeligheden meget sværere og en langt sværere øvelse, vi er inde i, hvor det at blive integreret i et samfund er langt, langt sværere end det, man politisk foregiver, sådan at vi faktisk står med nogle kolossale udfordringer i forhold til sand integration – eller assimilation – som jeg hellere vil tale om?

Ministeren.

Jamen jeg mener, det er langt sværere end som så. Men det forhindrer os jo ikke i rent faktisk at bruge integrationsbarometeret som sådan en rettesnor, kan man sige, for at se, om det går den rigtige eller den forkerte vej.

Jeg røber nok ikke for meget, når jeg siger, at noget af det, vi sidder og forhandler om, også nu her ved finansloven, jo selvfølgelig er hele begrebet midlertidighed, altså at man er her midlertidigt – nogle har også kaldt det for et paradigmeskift – men altså, at man er her midlertidigt, og så skal man rejse hjem.

Det, der er sigtet, er jo netop, at man forsørger sig selv, så længe man her, men det giver ikke nødvendigvis ret til at blive i Danmark. Så jeg mener fortsat, at integrationsbarometeret er et godt billede på, om tingene går frem eller tilbage i forhold til f.eks. det at forsørge sig selv, men også andre ting. Men det er jo ikke hele svaret; det synes jeg også er selvsagt.

Spørgeren.

Det er bare væsentligt at få den her diskussion drejet ind på noget, der faktisk er realistisk. For jeg mener, at den i alt for mange år har befundet sig på et uhyre idealistisk plan. Man har ligesom foregivet, at man nu havde integreret nogle mennesker, og at de så var blevet danskere. Og det passer jo ikke – det passer ikke.

Derfor er den her diskussion jo kun væsentlig, hvis man vælger det udgangspunkt, at alle, der kommer hertil, pr. definition skal integreres. Man kunne også have det udgangspunkt, at de er her midlertidigt, man giver dem nogle kundskaber, som de kan bruge, når de så tager hjem igen og hjælper med at bygge deres fædreland op, hvilket jeg mener er så naturligt, som noget kan være.

Ministeren.

Altså, jeg er overhovedet ikke uenig i, at det er helt naturligt at rejse hjem og bygge sit land op igen, når der er blevet fred. Og jeg er heller ikke uenig i, at det har vi været alt for dårlige til tidligere, når man kan se, at 9 ud af 10 af dem, der er kommet hertil som f.eks. flygtninge, jo er blevet her og dermed i virkeligheden er blevet konverteret til at være indvandrere – og ikke flygtninge, som de ellers kom hertil som oprindelig.

Men jeg mener nu stadig væk, at det er rigtig godt at have et integrationsbarometer som det her, netop for at kunne følge med i, om det går frem eller tilbage i forhold til arbejdsmarkedet, det at lære dansk, kriminalitet og rigtig mange andre ting. Og det giver rent faktisk også mulighed for at sammenligne på tværs af landet, for nogle steder gør man mere end andre steder, så på den måde er det også et ret godt redskab, synes jeg, for os alle sammen, og også ude i kommunalbestyrelserne i øvrigt.

Spørgeren.

Nu talte vi om FN's migrationspagt, og man kunne også tage New York-deklarationen. Tænk, hvis der nu havde stået, at alle mennesker har en pligt til at rejse hjem, når der er fred i deres eget land. Det ville være et fremskridt. Det står der bare ikke. Derfor er det jo lige præcis det, der er problemet, altså at den her konventionsidealisme jo fremmer den forståelse af tingene, at når man er kommet til et land som flygtning, skal man pr. definition gøres til borger i landet. Det er jo det, hele den konventionsidealisme har befordret, og derfor sidder vi i den her suppedas nu, som er så svær at komme ud af. Og vi kan jo ikke engang uden videre sende folk tilbage, for så strider det mod en konvention osv. Man kan ikke sende folk tilbage til deres fædreland. Jeg mener jo, det er et spørgsmål om politisk vilje til at konfrontere de her konventioner og også blæse dem en lang march. Men det er så noget andet.

Ministeren.

Nu vender spørgeren ligesom også tilbage til det forrige spørgsmål om Global Compact. Der er jo rent faktisk et værktøj til netop at få sendt flere hjem, efter min mening, fordi de afrikanske lande jo netop også bekræfter, at man har en forpligtelse til at tage imod egne borgere. Og det er jo det problem, vi tit sidder med, altså at hvis ikke folk rejser frivilligt hjem, nægter de at tage imod deres egne borgere. Og der kan man sige, at vi i hvert fald så er nået et skridt videre, hvis Global Compact rent faktisk bliver til noget.

Tak til spørgeren.

Vi fortsætter med næste spørger til samme minister, altså til udlændinge- og integrationsministeren. Og det er nu fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.