Spm. nr. S 217

7) Til undervisningsministeren af:

Simon Kollerup (S) :

Mener ministeren i ramme alvor, at regeringens omprioriteringsbidrag ikke øger risikoen for, at Morsø Gymnasium lukker, når hun til Morsø Folkeblad udtaler, at »De gymnasier, der er karakteriseret som udkantsgymnasier, klarer sig udmærket, når man kikker på deres regnskaber«?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til ministerens udtalelse til Morsø Folkeblad den 8. november 2018.

Spørgeren får ordet for oplæsning af spørgsmålet. Værsgo.

Tak for det, og spørgsmålet lyder: Mener ministeren i ramme alvor, at regeringens omprioriteringsbidrag ikke øger risikoen for, at Morsø Gymnasium lukker, når hun til Morsø Folkeblad udtaler, at »De gymnasier, der er karakteriseret som udkantsgymnasier, klarer sig udmærket, når man kikker på deres regnskaber«?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Først vil jeg sige, at jeg er opmærksom på, at små gymnasier i yderområder i stigende grad kan opleve særlige udfordringer. Det handler om mindre ungdomsårgange, og at flere unge søger mod de større byer.

Morsø Gymnasium er et lille gymnasium med 340 årselever i 2017, som ligger i et yderområde. Morsø Gymnasiums årsregnskaber viser en institution med en økonomi i balance med små, men positive årsresultater og overskudsgrader de seneste 3 år. Skolen har de seneste 3 år oplevet et lille fald i antallet af årselever, men kan på grund af udviklingen i ungdomsårgangene og de unges søgemønstre blive udfordret på søgningen. Det er klart, at en vigende søgning til et lille gymnasium kan medføre en mere sårbar økonomisk situation, som ikke tilsvarende vil være tilfældet for et gymnasium i en større by. Jeg forstår derfor godt, at mindre gymnasier i yderområder oplever omprioriteringsbidraget som et særlig udfordrende vilkår, og jeg vil med det samme sige, at jeg anerkender, at det aldrig er en nem opgave at effektivisere.

Dog mener jeg ikke, man kan sige, at omprioriteringsbidraget i sig selv vil medføre skolelukninger. Omprioriteringsbidraget er først og fremmest et værktøj, som skal sikre, at de midler, vi prioriterer til uddannelse, bruges ansvarligt og effektivt. Gymnasierne har haft stigende elevtal og har derfor fået tilført mange midler igennem mange år, og derfor anser regeringen det som rimeligt, at de nu skal rette særlig opmærksomhed på, hvordan de midler, de har til rådighed, bliver prioriteret. Hertil kommer, at gymnasierne jo i forvejen også modtager tilskud, som er uafhængige af antallet af elever, som går på gymnasiet. F.eks. gives der udkantstilskud på op til 2,3 mio. kr. til gymnasier i yderområder med et begrænset elevgrundlag. Morsø Gymnasium er en af disse modtagere. Desuden modtager gymnasierne også basisgrundtilskud på op til 900.000 kr. og geografisk grundtilskud på 1 mio. kr. Disse tilskud har netop til formål at sikre, at der er et geografisk bredt udbud af gymnasiale ungdomsuddannelser i landet.

Der spørges til, om jeg mener, at omprioriteringsbidraget øger risikoen for, at Morsø Gymnasium lukker. Det er klart, at et effektiviseringskrav alt andet lige betyder, at skolen tilføres færre midler. Men faktum er, at regeringen har et ansvar for at prioritere skatteydernes penge bedst muligt og sikre, at de midler, som prioriteres til et område, bliver anvendt så effektivt som muligt. Hertil kommer, at Morsø Gymnasium modtager udkantstilskud, hvilket betyder, at gymnasiet allerede nu bliver kompenseret for de særlige vilkår, der gør sig gældende for institutioner i udkantsområder. Ministeriet har ikke modtaget henvendelser fra Morsø Gymnasium om, at de er i fare for ikke at kunne opretholde driften af institutionen. Hvis det var tilfældet, ville de være forpligtet til at rette en sådan henvendelse til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Samlet set anerkender jeg, at små gymnasier i yderområder kan være særlig udfordret som følge af udsigten til mindre ungdomsårgange og øget søgning mod byerne, ligesom det også må forventes, at relativt flere unge fremover vil søge mod erhvervsuddannelserne. Regeringen har derfor også aftalt med Dansk Folkeparti, at der skal ses nærmere på forholdene for gymnasier i yderområderne. Tak for ordet.

Så er det spørgeren.

Tak for det. Jeg må jo tage det, som at i den helt korte version fastholder ministeren, at det ikke øger risikoen for, at Morsø Gymnasium lukker, at man har omprioriteringsbidraget. Der tror jeg godt, jeg tør sige, at vi på Mors ikke er helt enige i den udlægning. For med alle de omstændigheder, som ministeren beskriver for Morsø Gymnasium, er omprioriteringsbidraget, som regeringen fastholder og fastholder i flere år, en potentielt udløsende faktor for en gymnasielukning.

Så siger man, at gymnasiet ikke har henvendt sig til styrelsen. Men man skal jo ikke havde fulgt medielandskabet meget for at kunne læse ud af spalterne, at det er en meget presset situation. Derfor tror jeg altså også, der var mange, der oplevede det som en lidt virkelighedsfjern minister, der konstaterede, at det slet ikke havde nogen udfordringer for Morsø Gymnasium og risiko i forhold til overlevelse, at man fastholder omprioriteringsbidraget. Under alle omstændigheder mener jeg, det er vigtigt, at der kommer en løsning, og at den kommer her og nu, inden man kommer ind i 2019, som vil være et år med udsigt til underskud for Morsø Gymnasium.

Derfor er mit opfølgende spørgsmål selvfølgelig: Er det regeringens holdning, at der i finansloven for 2019 vil komme en løsning, f.eks. et øget grundtilskud, til Morsø Gymnasium?

Så er det ministeren.

Mange tak. Jeg er da ked af, hvis jeg er blevet opfattet på den måde. For det er jo ikke det, jeg har sagt. Som jeg sagde i min tale, er især udkantsgymnasier, som har et begrænset elevgrundlag, jo i en særlig udsat position. Så det anerkender jeg fuldstændig. Det, jeg siger nu, og som jeg har sagt i samråd osv., er jo, at udkantsgymnasierne er i denne særlige situation af en række årsager, og omprioriteringsbidraget er en af de årsager. Men fraflytning, et andet søgemønster blandt de unge er jo nogle faktorer, som hver for sig nogle gange kan være endnu mere udfordrende. Så der er et samlet billede, som gør, at et gymnasium som Morsø kan stå i en vanskelig situation.

Spørgeren.

Hvad er det så, regeringen ønsker at gøre for at hjælpe Morsø Gymnasium i den vanskelige situation?

Ministeren.

Vi har aftalt med Dansk Folkeparti, at vi skal holde et vågent øje med særlig de små gymnasier i udkanten, og også at vi skal prøve at se på, om vi eventuelt kan hjælpe dem. Det er en fælles forståelse, vi har, at vi har et særligt ansvar for små udkantsgymnasier, som selvfølgelig også skal være bæredygtige, det er klart. Men vi har et særligt øje på de gymnasier, der ligger i udkanten, og som er særlig udfordret.

Så er det den sidste omgang til spørgeren.

Jeg tror, der er rigtig mange på Mors, der er interesseret i, hvordan 2019 kommer til at se ud, særlig fordi man i Morsø Folkeblad kan læse folketingsmedlemmer sige, at der vil komme en løsning i finansloven for 2019. Samtidig kan jeg læse, at ministeren ser det som mest realistisk, at en løsning skal findes i en taxameterreform, som andre folketingsmedlemmer spår først kommer på den anden side af årsskiftet og måske på den anden side af et valg. Så hvornår vurderer ministeren at der kommer en brugbar løsning for Morsø Gymnasium?

Ministeren.

Nu deltager jeg jo ikke i finanslovsforhandlingerne ved det store bord, og jeg kan derfor heller ikke vide, hvilke partier der bringer præcis hvilke elementer ind på bordet, og hvordan de er vægtet osv. Det, jeg kan sige, er, at mit eget perspektiv på det også er, at man skal finde nogle bæredygtige ordninger, og det bør man bl.a. gøre, næste gang man skal diskutere taxameterordningen. Vi har allerede omprioritering til fordel for udkantsgymnasier, men jeg forventer, at det er noget, der skal have et eftersyn.

Med det siger vi tak til såvel ministeren som spørgeren.

Det næste hold på gulvet er til transport-, bygnings- og boligministeren, og spørgeren er hr. Henrik Brodersen, Dansk Folkeparti.