Spm. nr. S 208

11) Til miljø- og fødevareministeren af:

Karina Due (DF) :

Hvad mener ministeren om minimumsstraffe for dyremishandling?

Hun vil lige om et øjeblik læse spørgsmålet op. Værsgo.

Tak for det. Hvad mener ministeren om minimumsstraf for dyremishandling?

Ministeren.

Tak for et kort og præcist spørgsmål. Lad mig først og fremmest sige, at mishandling af dyr er en alvorlig og helt uacceptabel forbrydelse. Det er også baggrunden for, at straffen for de grovere overtrædelser af dyreværnsloven blev skærpet her for blot få år siden. Og med ændringen i 2016 blev strafferammen for dyremishandling hævet fra fængsel i indtil 1 år til fængsel i indtil 2 år. Endvidere blev de vejledende bødestørrelser i loven fordoblet, for så vidt angår grovere uforsvarlig behandling af dyr og ved gentagelse af uforsvarlig behandling af dyr. Hvilken straf der skal udmåles i den enkelte sag, beror på domstolenes samlede vurdering af alle de i sagen foreliggende omstændigheder. Og det bør som altovervejende udgangspunkt være således, at det er domstolene, som fastsætter straffene inden for den lovbestemte strafferamme. Det er domstolene, der kender de konkrete omstændigheder i den enkelte sag, herunder om der foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Så jeg vil sige, at på nuværende tidspunkt har jeg ikke nogen planer om at komme med yderligere forslag om skærpelse af straffen for dyremishandling, men som ordføreren ved, står min dør altid åben.

Spørgeren.

Tak. Det bliver absolut også nødvendigt, for det er ikke så lang tid siden, jeg var i Randers for at overvære retssagen, om ikke den største, så den mest forfærdelige sag i danmarkshistorien. 61 hunde var blevet misrøgtet. Der var tale om ulovlig våbenbesiddelse, 16 af de 61 hunde var enten skudt eller tævet ihjel med en kølle, så det gjaldt også den paragraf, der gælder aflivning og slagtning af dyr, og så gjaldt det jo ulovlig våbenbesiddelse. Straffen blev 1 års betinget fængsel, så det vil sige, at vedkommende kunne gå derfra som en fri kvinde på grund af alder og helbred. Hun fik så 10 års frakendelse af retten til at have med dyr at gøre, men tog trods alt hjem, efter at retten havde afsagt dom, til de 17 katte, der stadig væk ikke var blevet fjernet fra hjemmet.

Hvis ministeren ikke vil være med til minimumsstraffe, hvad i alverden gør vi så? Kan ministeren ikke godt forstå, at folks retsfølelse i den grad bliver krænket i sådan en situation her? Jeg har set domme, hvor alene ulovlig våbenbesiddelse giver en højere straf, end den her har givet, og den handler om både ulovlig våbenbesiddelse, om aflivning og slagtning af dyr og om misrøgt af 61 hunde. Kan ministeren ikke godt forstå, hvis det er sådan, at folks retsfølelse bliver krænket?

Ministeren.

Jeg kan bestemt godt forstå det. Jeg deler jo den forargelse, som mange føler, og som jeg ved at fru Karina Due også har, når vi hører om sådan nogle sager her. Og jeg er glad for, at det ikke var mig, der sad og var til stede i retsbygningen.

Så til den straf, som er blevet tildelt her. Der bliver altså givet 1 års fængsel. Det er jo en mulighed, som er kommet, efter vi har lavet den skærpelse af strafferammen i 2016. Man har så gjort dommen betinget af hensyn til den dømtes alder og helbred. Jeg tror altså, det er vigtigt, at domstolene i det her land har den her mulighed for at skønne i den her type sager. Vi har minimumsstraffe i nogle typer af sager, meget alvorlige sager som drab og voldtægt og andet, og jeg mener, at det er noget, vi som hovedregel skal holde os fra. Men jeg deler sådan set forargelsen over, at noget sådant her overhovedet kan forekomme.

Spørgeren.

Jeg har set domme for ulovlig våbenbesiddelse, som har givet betydelig hårdere straffe, end det her samlet set har givet. Hvad vægter man højest? Straffen for ulovlig våbenbesiddelse er blevet skærpet. I maj 2017 vedtog vi en skærpelse af loven om ulovlig våbenbesiddelse, og det blev hævet fra 1 år til 2 år ved særlig skærpende omstændigheder, altså sprængstoffer og skydevåben. Det har vedkommende ikke engang fået her. Det vil sige, at resten er gratis. Hvad siger ministeren til det?

Ministeren.

Altså, jævnfør Montesquieu vil jeg ikke blande mig i det, der ligger ud over magtens tredeling. Vi har to roller her som lovgivende og som udøvende, og så har vi domstolene som dømmende magt her i riget. Jeg er enig med spørgeren i det her med, at vi skal sikre, at strafferammerne er til stede, for at man kan dømme, hvad angår den her type af alvorlige forbrydelser, og jeg deler sådan set forargelsen, som jeg også sagde. Vi har fordoblet strafferammen. Det synes jeg er et rigtig godt skridt på vejen. Selve udmøntningen af straffen vil jeg altså ikke blande mig i. Det skal vi ikke gøre herinde.

Spørgeren.

Jeg er også vældig tilfreds med, at vi fik hævet strafferammen til det dobbelte på daværende tidspunkt, men jeg er absolut ikke tilfreds med, at domstolene ikke bruger de strafferammer, som vi giver dem. Og så har jeg bare den holdning, at hvis det er sådan, at domstolene ikke selv kan finde ud af at dømme, så må vi jo hjælpe dem. Så er vi jo nødt til at gøre et eller andet. Jeg kan ikke se anden mulighed her, end at vi skal have indført nogle minimumsstraffe.

Ministeren.

Det er noteret, og det er et synspunkt, som fru Karina Due naturligvis også har gjort mig bekendt med før. Jeg synes, det er vigtigt, at vi har den her gode, fornuftige dialog om det, for det er uacceptabelt, det er forkasteligt, det er forfærdeligt at høre om, og det skal vi ikke udsætte vores dyr for. Så lad os fortsætte vores dialog om, hvordan vi kommer det her til livs, hvad enten det er strafferammer, eller hvad det måtte være.

Spørgeren for sit sidste spørgsmål.

Hvis ministeren ikke vil være med til minimumsstraffe, hvad kunne ministeren så forestille sig man kunne gøre for at afhjælpe det her problem?

Ministeren.

Det er et godt spørgsmål, for hver gang vi tror, at vi har løst sådan nogle problemer her, hvad enten det er med højere straffe, eller hvad det er, så kommer der en ny sag. Jeg vil ikke på baggrund af én sag, for det er jo det, der er tale om, uanset hvor rystende en sag det end er, begynde at løfte en strafferamme eller tale om minimumsstraffe. Vi synes begge, at det her er forfærdeligt. Der er tale om en enkelt sag. Vi har fordoblet strafferammen. Lad os se, om ikke det giver anledning til, at domstolene ikke også udnytter den bedre.

Tak for det.

Så går vi over til spørgsmål nr. 12, der er til samme minister. Spørgeren er også den samme, nemlig fru Karina Due.