Spm. nr. S 181

11) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Bjarne Laustsen (S) :

Synes ministeren, at det er helt fair og i overensstemmelse med barnets tarv, at Udlændingenævnet udviser børn som Mint og Aphinya med den begrundelse, at de ikke kan integreres, når de allerede er integreret i Danmark, og at de som konsekvens heraf ikke kan få lov til at leve sammen deres mor her i Danmark, men bliver udvist til Thailand eller må leve i landflygtighed i Tyskland?

Værsgo for oplæsning.

Tak, fru formand. Spørgsmålet lyder: Synes ministeren, at det er helt fair og i overensstemmelse med barnets tarv, at Udlændingenævnet udviser børn som Mint og Aphinya med den begrundelse, at de ikke kan integreres, når de allerede er integreret i Danmark, og at de som konsekvens heraf ikke kan få lov til at leve sammen deres mor her i Danmark, men bliver udvist til Thailand eller må leve i landflygtighed i Tyskland?

Ministeren, værsgo.

Spørgeren ønsker, at jeg skal forholde mig til to konkrete sager om familiesammenføring, som jo har været behandlet i Udlændingenævnet. Som jeg ved spørgeren allerede er bekendt med, er det jo sådan, at afgørelser om familiesammenføringer træffes af Udlændingestyrelsen i første instans, og at Udlændingestyrelsens afgørelser kan påklages til Udlændingenævnet, der er et uafhængigt domstolslignende organ, og at Udlændingenævnets afgørelser er endelige, altså inden for det administrative system, men at de selvfølgelig kan indbringes for domstolene.

Så er det også sådan, og det ved jeg også at spørgeren er bekendt med, at jeg jo ikke som minister må gå ind i konkrete sager, som Udlændingestyrelsen eller Udlændingenævnet har afgjort, og jeg vil i øvrigt også bemærke, at vi selvfølgelig ikke kan stå her i Folketingssalen og diskutere stærkt personlige oplysninger, som der er tale om her, om helt konkrete mennesker i de her sager. Det går jeg ud fra spørgeren er enig med mig i, selv om man må sige, at spørgsmålet lægger op til noget lidt andet. Men det er et fuldstændig fastsat princip, at det kan og må man ikke.

Når det er sagt, vil jeg også sige, at jeg sagtens kan forstå de familier, som spørgeren henviser til, og at de selvfølgelig har et stærkt ønske om, at sagerne skulle være faldet ud på en anden måde, men jeg må også sige, at jeg har tillid til, at udlændingemyndighederne foretager en grundig vurdering af de her sager, og jeg stoler selvfølgelig på, at kompetente myndigheder behandler sagerne, som de skal og efter reglerne.

Spørgeren med sine 2 minutter.

Tak. Tak for besvarelsen af mit spørgsmål. Jeg forstår udmærket de problemer, som ministeren kan have, men det her er jo sager, der har været godt beskrevet, og som familierne selv har lagt frem. Det har de gjort i både B.T., Nordjyske, TV2 Nord og en lang række andre medier, hvor de har fortalt om, hvordan de er kommet her, hvordan de er blevet integreret osv. I sagen om Aphinya, som jeg også har skrevet til ministeren om, har jeg haft fuldmagt, og jeg forstår godt, at ministeren ikke på den måde kan gå ind i det, men jeg har jo læst samtlige de bilag, der er i sagen, og det, der alligevel er lidt underligt ved det, var, at det jo ikke var en enstemmig afgørelse, for det var en 2-1-afgørelse.

For 2 år siden ville ministeren ikke svare på nogen af de spørgsmål, som ordføreren havde, og jeg tænker jo på de mennesker, som ministeren siger hun stoler på her, og det kan jeg godt forstå, men de er jo i tvivl om, hvordan de skal forholde sig til de her sager. Det er jo sådan, at f.eks. i den sag med Aphinya fra Farsø har man den opfattelse, at selv om vi fik udsat sagen et halvt års tid, så var der ikke i de nye oplysninger, der var kommet i sagen, om, at integrationen gik endnu bedre, taget noget med om, hvordan hendes integration foregik, udtalelser fra skolen, alle de her aktiviteter, hun var med i, kammerater eller hende selv, eller at hun talte næsten perfekt dansk.

Det her er jo mønsterelever, som skolen er glade for, lokalsamfundet er glade for, så jeg kan ikke se, hvorfor der ikke skulle være plads til sådan nogle, som er lysende eksempler på dem, der vil Danmark. De har jo klaret integrationen på rekordtid, og det er derfor, jeg synes, det er lidt underligt, at man bruger den begrundelse, at de ikke er integrerbare, når de nu allerede er integreret. Det må ministeren da også synes er underligt, ikke sandt?

Ministeren.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke synes, det er helt ordentligt at stå og diskutere sager på den her måde, når man ikke må diskutere sager på den her måde, hr. Bjarne Laustsen. Der er altså meget, meget bestemte regler for, at vi ikke kan stå og diskutere personfølsomme oplysninger, og derfor nytter det ikke noget ligesom at prøve at blive ved. Men det, hr. Bjarne Laustsen så kunne prøve at fortælle mig, er, hvorfor hr. Bjarne Laustsen ikke rejste den her kritik, da Socialdemokraterne jo selv var med i lovgivningen. Jeg kan også sige, at jeg forleden dag var i debat med en af hr. Bjarne Laustsens kolleger fra Socialdemokratiet, hr. Thomas Jensen, i TV Midtvest, der bakkede fuldstændig op om de her regler i deres grundprincipper. Men det ændrer jo ikke på, at vi hver især også kan føle, at det naturligvis er hårdt for de her familier. Det er vi da godt klar over, men hr. Bjarne Laustsen mangler bare at forklare mig, om hr. Bjarne Laustsen sov i timen, dengang man diskuterede de her ting, for da hørte man ingenting fra hr. Bjarne Laustsen.

Spørgeren.

Jeg tror, at ministeren kender spørgeren udmærket, og det er vist en sjælden gang, at ministeren har set undertegnede sidde og sove.

Jeg ved, at vores ordfører hr. Dan Jørgensen spurgte ministeren – der kan ligge et klip ved offentligheden – gentagne gange, om ikke ministeren ville redegøre for det. Ministeren blev på sin plads, og det er jo ministerens ret at blive siddende og ikke svare på de spørgsmål. Jeg ved, at vores nuværende ordfører, hr. Mattias Tesfaye, har stillet en række spørgsmål, som der ikke er svaret på endnu. Så det er ikke sådan i Socialdemokratiet, at vi ikke vil diskutere de her ting. Vi har behov for at få nogle spørgsmål, og de der personfølsomme oplysninger kan jeg jo ikke se er i den her sag, for man kan læse det hele i avisen. Derfor synes jeg bare, at ministeren skylder en – det er jo helt generelt, det har ikke noget med den konkrete sag at gøre – forklaring på det forhold, at man bruger som begrundelse, at de ikke kan integreres, når de er integreret.

Ministeren.

Men jeg vil bare sige til hr. Bjarne Laustsen igen: Vi må ikke, vi kan ikke diskutere den her slags personfølsomme oplysninger i Folketingssalen. Det ville ganske enkelt heller ikke være rimeligt for de mennesker, det handler om. Så kan hr. Bjarne Laustsen jo sådan set ikke nødvendigvis vide, om alting står i avisen, om alting er fuldstændig og fuldt oplyst. Det tror jeg ikke at hr. Bjarne Laustsen sådan kan lægge hovedet på blokken for.

Når det er sagt, er der jo ingen af os, der ikke godt kan føle med de her familier, men jeg vil sige til hr. Bjarne Laustsen, at havde de her kvinder blot taget deres børn med til Danmark fra begyndelsen og ikke efterladt deres børn i Thailand i en årrække, inden man tog dem herop, så havde vi ikke stået her i dag. Det er jo derfor, at vejledning af de her mennesker måske er løsningen på de her problemer fremadrettet. Havde man bare taget sine børn med i stedet for at efterlade dem i Thailand i en årrække, havde vi aldrig stået her. Det synes jeg er så vigtigt at få sagt. Jeg kan personligt synes, at det er underligt, at man lader sit barn blive i Thailand i en årrække, inden man søger familiesammenføring til barnet. Men jeg skal jo ikke afgøre, hvorfor man har valgt det. Jeg kan bare sige, at det er så afgørende, at man tager det barn med fra begyndelsen.

Spørgeren.

Tak. Jeg kender også ministeren som uhyre flittig, og jeg tror, at hun har læst mit læserbrev, hvor jeg skriver, at jeg siger til de her mennesker, at hvis man møder en kvinde, det kan være fra et andet land, der har et barn, tager man hele pakken, og dermed forstået, at det gør Danmark også. Hvis man kan give husrum til moren, bør man også give det til barnet, og jeg deler helt den tanke, at det skal man se at få klaret af. Men jeg forstår simpelt hen ikke, at ministeren ikke vil forholde sig til de her spørgsmål om, hvordan det kan være, at man ikke kan finde en løsning, og ministeren bruger det her med, at jeg skulle have et særstandpunkt i forhold til mit eget parti. Vi var jo fuldstændig enige. I 2013 kunne ministeren, som gik ind i sagen om Im dengang, jo godt se, at der var et problem i forhold til at ændre loven. Dengang var vi jo nærmest allierede, og nu beder jeg bare om, at det samme måske kunne ske her. Der er nogle mennesker, der er blevet bragt i en situation, hvor de ikke kan være sammen som familie, og der synes jeg ikke, at det er statens opgave at splitte familierne ad.

Ministeren.

De to sager er fuldstændig diametralt forskellige, for hvis man tager sagen om Im, var sagen den, at Im havde opholdstilladelse i Danmark. Så dør hendes stedfar, og så tager man opholdstilladelsen fra hende, og derfor var der et hul i loven. Det ændrede vi.

De her børn har ikke opholdstilladelse i Danmark, fordi deres mødre har efterladt dem i Thailand. De søger opholdstilladelse, og så er det faldet ud, så de har fået et nej til den her opholdstilladelse. Derfor kan de her to sager ganske enkelt ikke sammenlignes, og hvis hr. Bjarne Laustsen også gør det fremadrettet, gør han sig skyldig i noget, som han udmærket godt er klar over er to vidt forskellige situationer. Så der er heller ikke tale om, at man splitter familier ad, fordi det er familier, der ikke var sammen, men som man ønsker at bringe sammen i Danmark. Hr. Bjarne Laustsen bliver også nødt til at acceptere, at man bliver nødt til også at være ærlig og reel, hvis man vil diskutere de her ting, og det er hr. Bjarne Laustsen ikke i øjeblikket.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren. Det var afslutningen på spørgsmål nr. 11.

Vi går til spørgsmål nr. 12, som er til energi-, forsynings- og klimaministeren af hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.