Spm. nr. S 154

10) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Marie Krarup (DF) :

Vil det ikke være rettidig omhu, at den danske regering nu får undersøgt, om det er nødvendigt at arbejde for et forbud imod udenlandsk finansiering af Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelses (Diyanet) moskeer og skoler?

Værsgo til spørgeren for oplæsning.

Tak. Vil det ikke være rettidig omhu, at den danske regering nu får undersøgt, om det er nødvendigt at arbejde for et forbud imod udenlandsk finansiering af Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelses moskeer og skoler?

Værsgo til ministeren for besvarelse.

Altså, umiddelbart er støtte og udenlandsk støtte til religiøse organisationer ikke nødvendigvis et problem. Der er f.eks. nogle kristne menigheder i Danmark, som modtager udenlandsk støtte, og vi støtter også selv den danske kirke i udlandet. Så på den måde kan man sige, at der er udenlandsk støtte jo ikke et problem.

Men udenlandsk støtte til religiøse bygninger og skoler kan jo i den grad, det er jeg fuldstændig enig med spørgeren i, være problematisk, hvis støtten bidrager til – og jeg tror, det er det, der bliver spurgt til – at modarbejde og underminere demokratiet og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, f.eks. hvis støtten går til formål, der understøtter parallelsamfund og parallelle retsopfattelser i Danmark. For hvis man bor i Danmark, skal man selvfølgelig tage Danmark til sig og dermed også det værdisæt og selve det fundament og grundlag, som Danmark er bygget på.

Derfor har vi også i regeringen taget initiativ til en række aftaler, der skal bidrage til at gøre op med parallelsamfundene i Danmark. Med forkynderaftalen har regeringen indført en national sanktionsliste, der jo forhindrer, at udenlandske religiøse forkyndere med rabiate holdninger overhovedet kan komme ind i Danmark, og vi vedtog i december sidste år en ny trossamfundslov med et bredt flertal i Folketinget. Loven forpligter anerkendte trossamfund i Danmark til at være åbne om deres økonomi og om donationer til trossamfund. Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse er i dag anerkendt som trossamfund i Danmark og derfor også undergivet de krav om åbenhed om finansiering og tilsyn, som er fastsat i lovgivningen om trossamfund uden for folkekirken.

Når det gælder skoleområdet, er der jo på det frie skoleområde indgået flere aftaler om åbenhed med donationer til de her skoler og helt konkret senest om et forbud mod anonyme donationer på over 20.000 kr. Og herudover er tilsynet med skolernes efterlevelse af kravet om uafhængighed, frihed og folkestyre styrket ad flere omgange.

Så vi har altså fra regeringens side et stort fokus på udenlandske donationer, og vi følger selvfølgelig også hele tiden op på det her og følger med på området, også for at se, om der kan gøres mere og andet.

Spørgeren til 2 minutter.

Tak for svaret. Europarådsresolutionen opfordrer jo simpelt hen til, at det bør være muligt at stoppe udenlandsk finansiering af religiøse samfund, hvis de modarbejder integration eller de i virkeligheden påvirker politisk. Derfor mener jeg, at vi bør undersøge, om det samme kan gøres i Danmark, og jeg mener, det er temmelig oplagt, at de tyrkiske moskeer – også andre moskeer, vil jeg sige – arbejder imod integration af indvandrere eller flygtninge, der er kommet hertil.

Der er nogle lande, der er begyndt at gøre noget. Østrig har lukket en række moskeer efter en skandalesag i sommer med en ortodoks tyrkisk forening. Men allerede før det har man i Østrig forbudt udenlandsk finansiering af religiøse trossamfund. I England har man vedtaget regler om meget grundigere oplysning om, hvor religiøse samfund får deres penge fra, og vi har også selv strammet op på lovgivningen om pengestrømme til religiøse samfund i Danmark. Jeg mener, der er nogle spørgsmål, der stadig udestår, om anonyme donationer osv., og hvor man måske godt kan stramme op.

Men spørgsmålet er vel, om det ikke ville være bedre helt at stoppe trafikken med penge fra udlandet, hvis man kan påvise, at det modvirker integration. Og der vil jeg så godt gribe tilbage til det spørgsmål, vi havde før. Jeg er jo på en eller anden måde lidt overrasket over, at vi ikke har undersøgelser, der viser, om det har positiv eller negativ påvirkning på integration, at man har de her udenlandsk finansierede og direkte udenlandsk styrede trossamfund.

Så vil ministeren ikke sætte sådan en undersøgelse i gang på min opfordring – og sikkert på hele mit partis opfordring – så vi kan se, om der er et grundlag for, at vi kunne gå videre med en handleplan om eventuelt at finde muligheder for at stoppe det?

Ministeren, værsgo.

Jeg tror sådan set lige så godt, man kan være ærlig og sige, at vi alle sammen godt ved, at der er nogle moskeer, der bidrager meget negativt til integrationen og direkte understøtter parallelsamfund og også parallelle opfattelser af, hvilket værdisæt man skal leve efter i Danmark. Det er jo derfor, at vi bredt gik ind for ganske enkelt at prøve at få mere styr på, hvad det er for nogle donationer, der kommer til de her moskeer. Det synes jeg lige så godt bare man kan være ærlig om.

Med hensyn til om der skal sættes en undersøgelse i gang, vil jeg sådan set bare henholde mig til det, jeg sagde før: Jeg har overhovedet ikke noget imod, faktisk tværtimod, en undersøgelse af den her slags. Det er mere et spørgsmål om, hvordan man skal sikre, at den også er valid, så man ikke bare får de svar, som deltagerne kan regne ud er klogest at give, hvis de vil undgå indblanding fra vores side, men så man får et helt reelt og retvisende billede.

Spørgeren, værsgo.

Det er udelukkende et spørgsmål om metode, og det kan selvfølgelig klares, vil jeg mene, hvis man tænker sig om og sætter dygtige mennesker i gang. Min grundholdning er, at hvis vi har et område her, som modvirker integration, så er vi nødt til at gøre noget ved det. Altså, det tror jeg ikke ministeren kan være uenig med mig i, for nu er ministerens titel jo udlændinge- og integrations minister, og så kan man vel ikke lade et område ligge, som modarbejder integration. Så er man nødt til at komme i gang med at træffe nogle beslutninger, der kan forbedre integrationen.

Ministeren.

Ja, det er jeg fuldstændig enig i, og det er bl.a. også derfor, vi har vedtaget flere opstramninger på det her felt, altså både for at følge pengene i højere grad, end man gjorde tidligere, og også for at sige, at der ganske enkelt er folk, vi slet ikke vil lukke ind i Danmark. Det har så indtil videre været vores skridt hen imod det, fru Marie Krarup ønsker, og så må vi jo se, om der skal mere og andet til. Det var også derfor, jeg afsluttede min besvarelse i første runde med at sige, at vi jo hele tiden er på jagt for at se, om der skal andet til, og om vi gør det godt nok. Jeg kan også godt have mine tvivl om, om vi gør det godt nok på det her område, så jeg er ikke uenig. Jeg er mere bekymret for, om vi kan finde metoden, men det kan vi jo så tage en diskussion om på et senere tidspunkt.

Spørgeren til sidste spørgsmål.

Jamen det er jeg glad for. Jeg synes, det er vigtigt at få sat sådan en undersøgelse i gang, og jeg synes ikke, det nødvendigvis behøver begrænse sig til de tyrkiske moskeer. Jeg ville anbefale, at man også så på andre. Vi ved, at der også betales meget store beløb fra Saudi-Arabien, og at der er en stærk wahabistisk indflydelse i mange europæiske lande, herunder formentlig også i Danmark. Det vil være vigtigt at få afdækket de områder, så man har et grundlag for en handleplan, så man kan komme i gang med at gøre noget positivt på det område.

Ministeren.

Jamen jeg kan i hvert fald sige, at jeg har forstået budskabet, og så må vi jo tage det derfra. Vi har heldigvis lejlighed til at diskutere de her emner ofte, så budskabet er i hvert fald hørt.

Tak til spørgeren og til ministeren. Det var afslutningen på spørgsmål 10.

Vi går i gang med spørgsmål 11, som er til udlændinge- og integrationsministeren af hr. Bjarne Laustsen.