I Europarådets resolution 2237 opfordrer Rådet til, at man skaber en større åbenhed om udenlandsk støtte.
Og det er jo netop det, som regeringen har gjort.
Kirkeministeren fremsatte i december sidste år et nyt lovforslag om trossamfund uden for folkekirken, og et bredt flertal i Folketinget stemte for det, herunder jo også Dansk Folkeparti.
Loven forpligter anerkendte trossamfund i Danmark til at være åbne om deres økonomi og donationer til trossamfund.
Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse er anerkendt som trossamfund i Danmark, og derfor er den jo også underlagt de krav om åbenhed om finansiering og tilsyn, der nu er fastsat i trossamfundsloven.
Tilsvarende er der ad flere omgange stillet skærpede krav til området med tilsynet med de frie skoler; det gælder jo åbenhed om donationer.
Regeringen har også besluttet, at almengørende foreninger skal oplyse om udenlandsk støtte på over 20.000 kr.
for at blive godkendt af skattemyndighederne.
For regeringen er det afgørende, at man kan se, hvor anerkendte trossamfund, skoler og foreninger i Danmark får deres penge fra, så vi på den måde kan få klarhed over, hvem der i virkeligheden står bag dem.
Samtidig er støtte jo, kan man sige, ikke i sig selv problematisk, men det problematiske er selvfølgelig, hvis det er støtte til skoler og foreninger, som bidrager til at modarbejde og underminere demokratiet og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
Jeg synes helt personligt, at det ville være mere naturligt, at et trossamfund i Danmark, herunder tyrkiske, selv uddanner deres forkyndere, end at de udsendes til et fremmed land.
Jeg har ikke grundlag for at vurdere, hvordan bestemte trossamfund, skoler og foreninger påvirker integrationen, men vi kan og skal selvfølgelig kræve, at udenlandske forkyndere overholder dansk lovgivning.
Regeringen har da også tilkendegivet, at vi ser på, om der er behov for at regulere spørgsmålet om donationer yderligere.