Spm. nr. S 153

9) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Marie Krarup (DF) :

Vil ministeren på baggrund af, at Europarådet netop har vedtaget en resolution, der opfordrer til stop for udenlandsk finansiering af politiske aktiviteter camoufleret som religion, herunder særlig Tyrkiets aktiviteter i Europa, oplyse, om der ikke er en fare for, at de tyrkiske moskeer (imamerne er uddannet ved det statslige Diyanet i Tyrkiet) er en trussel imod integrationen og herboende kritikere af Erdogan?

Værsgo.

Tak. Vil ministeren på baggrund af, at Europarådet netop har vedtaget en resolution, der opfordrer til stop for udenlandsk finansiering af politiske aktiviteter camoufleret som religion, herunder særlig tyrkiske aktiviteter i Europa, oplyse, om der ikke er en fare for, at de tyrkiske moskeer er en trussel imod integrationen og herboende kritikere af Erdogan?

Ministeren.

I Europarådets resolution 2237 opfordrer Rådet til, at man skaber en større åbenhed om udenlandsk støtte. Og det er jo netop det, som regeringen har gjort.

Kirkeministeren fremsatte i december sidste år et nyt lovforslag om trossamfund uden for folkekirken, og et bredt flertal i Folketinget stemte for det, herunder jo også Dansk Folkeparti. Loven forpligter anerkendte trossamfund i Danmark til at være åbne om deres økonomi og donationer til trossamfund. Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse er anerkendt som trossamfund i Danmark, og derfor er den jo også underlagt de krav om åbenhed om finansiering og tilsyn, der nu er fastsat i trossamfundsloven.

Tilsvarende er der ad flere omgange stillet skærpede krav til området med tilsynet med de frie skoler; det gælder jo åbenhed om donationer. Regeringen har også besluttet, at almengørende foreninger skal oplyse om udenlandsk støtte på over 20.000 kr. for at blive godkendt af skattemyndighederne.

For regeringen er det afgørende, at man kan se, hvor anerkendte trossamfund, skoler og foreninger i Danmark får deres penge fra, så vi på den måde kan få klarhed over, hvem der i virkeligheden står bag dem.

Samtidig er støtte jo, kan man sige, ikke i sig selv problematisk, men det problematiske er selvfølgelig, hvis det er støtte til skoler og foreninger, som bidrager til at modarbejde og underminere demokratiet og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Jeg synes helt personligt, at det ville være mere naturligt, at et trossamfund i Danmark, herunder tyrkiske, selv uddanner deres forkyndere, end at de udsendes til et fremmed land.

Jeg har ikke grundlag for at vurdere, hvordan bestemte trossamfund, skoler og foreninger påvirker integrationen, men vi kan og skal selvfølgelig kræve, at udenlandske forkyndere overholder dansk lovgivning. Regeringen har da også tilkendegivet, at vi ser på, om der er behov for at regulere spørgsmålet om donationer yderligere.

Fru Marie Krarup.

Jamen tak for svaret. Altså, der bygges jo flere og flere tyrkiske moskeer i Europa, herunder også i Danmark. Og det er vi nogle, der er ret bekymret for. Og bekymringen blev så italesat i Europarådets resolution for nylig, og det er anledningen til, at jeg stiller spørgsmålet.

For det er jo en sag, der har været i gang i lang tid; det er jo en lang udvikling. For det har i lang tid været erkendt, mener jeg, i brede kredse, at der er integrationsproblemer forbundet med de her moskeer. Der er bl.a. en fransk professor af tyrkisk oprindelse, tror jeg han er, for han hedder Samim Akgönül – det lyder ret tyrkisk. Han har undersøgt fredagsprædikenerne i de tyrkiske moskeer i Frankrig – og de er de samme som i Danmark, for de bliver udsendt hver fredag fra det tyrkiske religionsministerium, så de er de samme over hele verden. Og han konkluderer, at de her fredagsprædikener er præget af politiske og nationale budskaber samt af en meget konservativ tolkning af islam. Der er dermed tale om et tydeligt forsøg på at præge de tyrkere, der bor i Europa, uden for Tyrkiet, med en form for islam og politisk overbevisning, som ligger tæt på den linje, som præsident Erdogan fører. Og den ligner jo ikke så meget den danske eller franske linje. Og man skaber dermed, mener jeg, forhindringer for integration.

Man kan sige, at moskeerne bruges til at fastholde tyrkiske muslimer i en tyrkisk og ortodoks islamisk identitet. Samtidig bruges moskeerne også til at holde øje med herboende tyrkeres holdninger. Den tidligere religiøse rådgiver ved den tyrkiske ambassade i København har sagt, at ambassaden indsamlede oplysninger om dansk-tyrkere i forbindelse med sagen om Gülenbevægelsen. Det vil sige, at tyrkiske konflikter på en måde eksporteres til Danmark. Det er også en måde at gøre det sværere på for herboende tyrkere at blive danskere, dvs. at blive integreret.

Mener ministeren ikke, at alt det her må påvirke integrationen af de tyrkiske minoriteter i Danmark?

Ministeren.

Det var sådan set også derfor, jeg sagde, at jeg og regeringen mener, at det er helt naturligt, at hvis man vil virke som trossamfund i Danmark, så kan det ikke være meningen, at man f.eks. skal sende sine imamer på uddannelse i udlandet. Det er jo netop et klart signal om, at hvis man bor i Danmark, så skal man tage det danske værdisæt til sig, og så skal man selvfølgelig ikke på en eller anden måde forsøge at pådutte nogen eller selv efterleve et værdisæt, der hører et helt fremmed land og en helt fremmed kultur til. Så jeg tror sådan set ikke, at vi er så uenige om de her ting.

Spørgeren, værsgo.

Det er jeg selvfølgelig glad for at høre. Men jeg er lidt bekymret over at høre, at ministeren i sit første svar, altså det forberedte svar, sagde, at ministeren ikke havde grundlag for at vurdere, om de tyrkiske moskeer og den finansiering, de modtager, bidrager negativt til integrationen. Der vil jeg godt spørge ministeren: Er ministeren så ikke interesseret i at finde ud af det? Bør vi ikke skaffe den information? Jeg mener jo egentlig, at der foreligger tilstrækkelig information til at sige, at de ikke bidrager positivt. Men bør ministeren så ikke forsøge at lave nogle undersøgelser, som kunne bruges som beslutningsgrundlag for en handleplan?

Ministeren, værsgo.

Det vil jeg sådan set slet ikke afvise at man kunne gøre. Jeg tror mere, at det er et spørgsmål om, hvordan man skal gøre det, så man er sikker på, at man også får et retvisende billede. For vi kan jo også godt forestille os en situation, hvor vi ligesom spørger ind til nogle af de her ting og prøver at undersøge dem, men hvor man jo også godt er klar over, hvordan man skal svare for ligesom at slippe ud af kløerne, om jeg så må sige. For der er jo ingen som helst tvivl om, at når man er i Danmark, så skal man også efterleve dansk lovgivning, og det betyder også, at der er en grænse for, hvad vi skal lægge dansk jord til. Det er jo bl.a. også derfor, vi har lavet en hadprædikantliste. Der er ganske enkelt mennesker, vi slet ikke vil have inden for dørene til f.eks. at prædike i moskeerne.

Spørgeren for sit sidste spørgsmål.

Det er selvfølgelig rigtigt, at det er helt afgørende, at man overholder dansk lov, når man er i Danmark, og at det også er en vigtig del af integrationen, men vi kan vel også sige, at der er flere aspekter i det. Og hvis der er organisationer, der med meget stærke midler fastholder folk i en national religiøs identitet, som er i stærk modsætning til den danske tradition, så mener jeg, at man bør kunne indse, at det ikke bidrager positivt til integrationen. Og så mener jeg, at det må være vigtigt at få afdækket, i hvor høj grad der er tale om det her.

Ministeren.

Der siger jeg, at det synes jeg sådan set umiddelbart kunne være en god idé. Så skal vi bare prøve at finde ud af, hvordan vi gør det. Jeg vil sige, at vi jo har haft et eksempel. Nu var det så ikke en tyrkisk moské, men vi havde jo et eksempel, hvor TV 2 afdækkede, hvad der foregik i moskeer i Danmark, og det må jeg sige var nedslående udsendelser, de sendte. Jeg må indrømme, at jeg måske ikke var så overrasket, men det var nedslående alligevel. Det har forhåbentlig gjort, at der også var nogle, der fik øjnene op for de her problemer, som ikke før har haft øjnene slået op og haft fokus på det her problem. Så jeg vil ikke afvise, at man kan prøve at komme det her nærmere. Jeg tror, problematikken mest af alt handler om, hvordan man gør det, så man får et retvisende billede, så man ikke bare får nogle svar, der ser godt ud, men så man får nogle reelle svar.

Tak. Det var afslutningen på spørgsmål 9.

Vi fortsætter til spørgsmål 10, som er til udlændinge- og integrationsministeren og af samme spørger, nemlig fru Marie Krarup.