Spm. nr. S 126

10) Til undervisningsministeren af:

Troels Ravn (S) :

Mener ministeren, at det bidrager til et mangfoldigt skolesystem, når privatskoler ifølge formanden for Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Christiane Schaumburg, bevidst fravælger børn med diagnoser eller andre problemer?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Flertal: Privatskoler skal tage socialt ansvar nu« i Ugebrevet A4 den 14. september 2018.

Værsgo.

Tak for det. Mener ministeren, at det bidrager til et mangfoldigt skolesystem, når privatskoler ifølge formanden for Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Christiane Schaumburg, bevidst fravælger børn med diagnoser eller andre problemer?

Ministeren.

Tak. Du henviser i spørgsmålet til en udtalelse af Christiane Schaumburg, som er formand for Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler. Jeg anerkender hendes oplevelser som forælder, men jeg vil dog samtidig nævne, at den forening, hun er formand for, kun repræsenterer en mindre gruppe af forældre, der har eller har haft børn på de frie grundskoler.

De frie grundskoler har en virkelighed, hvor de ikke på samme måde som folkeskolerne har kommunen i ryggen. De har en økonomi, hvor de får 76 kr. for en elev, hver gang en folkeskoleelev får 100 kr. De har ikke mulighed for at deltage i kommunale tilbud om kompetenceudvikling og efteruddannelse, ligesom de heller ikke har en stor skoleforvaltning at læne sig op ad. Derfor påhviler det den enkelte frie grundskole med egne ressourcer og kompetencer at sikre det bedst mulige tilbud til elever med behov for specialundervisning. De frie skoler er ofte mindre end folkeskoler, hvorfor de har færre muligheder for at omlægge ressourcer m.v.

Jeg har ikke kendskab til dokumentation for, at de frie og private skoler bevidst og systematisk fravælger elever med diagnoser eller andre udfordringer. En EVA-undersøgelse fra 2015 viser derimod, at de frie grundskoler rent faktisk inkluderer elever med støttebehov. Det enkelte barn har jo kun en skolegang, og den skal være så god som mulig. Ligesom folkeskoler har de frie skoler et socialt ansvar for at løfte opgaven med at inkludere elever med forskellige behov, og det er min forventning, at de frie grundskoler lever op til det ansvar, de har, og skaber et inkluderende undervisningsmiljø for de børn, de optager.

En fri grundskole skal ifølge friskoleloven tilbyde specialundervisning eller anden socialpædagogisk bistand til de elever, der har behov for det. De frie grundskolers undervisning skal stå mål med den undervisning, folkeskolen giver. Det er dog op til den enkelte frie grundskole at vurdere, om skolen har de nødvendige ressourcer og rammer til at optage et barn med en diagnose eller et handicap. Skolen skal tage stilling til, om de kan tilbyde eleven den undervisning, som eleven har behov for.

I regeringen har vi understøttet de frie skolers mulighed for at yde den nødvendige støtte ved at øge det tilskud til de frie skoler, der er målrettet elever med behov for særlig støtte, nemlig den såkaldte sociale koblingsprocent, som blev indført med finanslovsaftalen fra 2017.

Det generelle elevtal på de frie grundskoler stiger. Det gør antallet af specialundervisningselever på de frie grundskoler også. Fra 2016 til 2017 steg det med ca. 13 pct., men antallet af elever, der modtager specialundervisning, stiger endnu mere end elevtallet. Behovet for at forbedre de økonomiske vilkår for specialundervisningselever er blevet større, netop fordi antallet af tilskudsberettigede specialundervisningselever fortsat stiger på de frie grundskoler. Det var en af grundene til, at vi i finansloven 2018 forhøjede tilskuddet til specialundervisningspuljen med 40 mio. kr., for på den måde skaber vi bedre muligheder for, at de frie grundskoler kan optage og fastholde elever med behov for særlig støtte, og for, at disse elever og deres forældre i højere grad har et frit skolevalg.

Tak. Der bliver mulighed for at svare igen, og nu får spørgeren også muligheden. Værsgo til spørgeren.

Tak for det, og tak til ministeren for svaret. Jeg skal indledningsvis understrege, at jeg jo intet har imod privatskoler. Jeg har godt nok arbejdet mere end 25 år som lærer og skoleinspektør i folkeskolen, men jeg mener, det er godt, at vi i Danmark har et lovgrundlag, hvor vi kan oprette privatskoler. Mange privatskoler gør et godt stykke arbejde, og det er rigtig positivt, at forældre og elever med privatskolerne har et alternativ til den lokale folkeskole. Jeg har også ofte som skoleinspektør både vist vejen til en privatskole, ligesom jeg har taget imod elever fra en privatskole, som gerne ville tilbage til folkeskolen. Vi skal ikke generalisere, vi skal ikke skære alle privatskoler over den samme kam.

Men det bekymrer mig rigtig meget, at der er privatskoler, som ikke påtager sig et socialt ansvar. Jeg bliver indigneret, jeg bliver vred, når jeg hører, at elever risikerer at skulle forlade deres privatskole, hvis de kommer med en diagnose som f.eks. adhd eller autisme, og at der er privatskoler, som helt bevidst sorterer og fravælger børn, når de bliver for dyre og udfordrende. Ministeren siger, at ministeren ikke har kendskab til, at det her foregår. Men jeg kan fortælle, at formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, har udtalt, at DH oplever, at børn med handicap er blevet frasorteret på privatskolerne. Jeg kan også fortælle, at en rapport fra juni 2018, der er udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder og VIVE, altså Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, viser, at handicappede børn på en privatskole har 31 pct. større risiko for at opleve et skoleskift i forhold til skolekammerater uden handicap.

Altså – og det mener jeg må være grundlaget for vores fortsatte dialog her i dag – hvad kan vi så gøre ved det her? For jeg går ud fra, at undervisningsministeren er enig med mig i, at vi i Folketinget ikke bare kan lukke øjnene, når privatskoler sorterer i eleverne. Det vil være oplagt, at vi laver en tilskudsmodel, så de privatskoler, som rent faktisk påtager sig et socialt ansvar, får mere i tilskud end dem, der undslår sig.

Mange tak. Der er faktisk en tidstæller, man kan se på. Nu går vi over til 30-sekundersseancer i spørgsmål og svar.

Værsgo.

Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at man citerer hinanden korrekt, og jeg sagde ikke noget om, at der ikke foregår det, at nogle skoler siger, at de ikke kan tage imod et barn, fordi de ikke kan stille op med den nødvendige støtte. Det skal de sådan set gøre, og det skal folkeskoler jo også gøre. For det, man har ansvaret for som skole, uanset om man er friskole eller folkeskole, er at sørge for, at et barn, som f.eks. har et handicap, kommer det rigtige sted hen, hvor der faktisk er en kompetence til at hjælpe det barn. Det skal folkeskoler gøre, og det skal de frie skoler gøre.

Vi har en situation i folkeskolen i øjeblikket, hvor der er historisk mange børn, der slet ikke kommer i skole. Det bekymrer mig rigtig meget, for hvor bliver de børn af? Vi er et rigt samfund, og der er altså nogle børn her, der falder ned i nogle huller i ristene, og det skal vi simpelt hen gøre bedre. Men det kan jo ikke nytte noget bare at pege over på de frie skoler og sige, at der er et eller andet, der foregår der. Vi har et generelt problem med, at der er nogle børn, vi ikke kan nå.

Spørgeren.

Tak. Jeg vil lige gøre opmærksom på, at jeg jo desperat kigger på den her tidstæller nu. Nu begyndte den så at virke, det gjorde den altså ikke i første omgang. Men jeg skal være opmærksom på, at jeg har ½ minut.

Jeg mener jo, at det vil være helt oplagt, at vi laver en tilskudsmodel, så de privatskoler, som påtager sig et socialt ansvar, får mere i tilskud end dem, der undslår sig. Jeg hører ministeren fortælle, at der rent faktisk gives målrettede ressourcer til privatskolerne, sådan at de kan arbejde med et inkluderingslæringsmiljø og kan lave specialundervisning. Så vil jeg gerne spørge ministeren, hvordan ministeren så effektivt og målrettet får fulgt op på, at privatskolerne faktisk anvender de her målrettede midler til netop specialundervisning og et inkluderingslæringsmiljø?

Ministeren.

Jeg kan godt høre, hvad det er Socialdemokratiet gasser op til, og det er mere regulering af de frie skoler. Det vil jeg bare sige: En af grundene til, at de frie skoler faktisk er så gode til at modtage børn med helt forskellige behov, er, at de ikke nødvendigvis stikker en diagnose i nakken på dem og udregner antal timer og skriver ned og laver excelark, og hvad ved jeg. Så er det faktisk, fordi de tager imod det enkelte barn, sådan som det er. Så man kan godt køre frem med alt det regulering, som jeg godt kan høre I gasser op til i Socialdemokratiet. Det bliver der bare ikke mere omsorg ud af.

Spørgeren.

Det er faktisk ikke rigtigt. Mit ærinde er ikke øget regulering. Men jeg mener, at kombinationen af stigende elevtal, øget statslig finansiering samt ikke mindst de her eksempler på, at privatskolerne sorterer i eleverne og ekskluderer de børn, der har andre behov, naturligvis må føre til, at vi skal overveje, hvordan vi så kan øge privatskolernes motivation til at styrke deres sociale og samfundsmæssige ansvar. Det første skridt kunne jo være, at Undervisningsministeriet sikrede, at forvaltningslovens regler for aktindsigt, partshøringer og begrundelse også ville gælde for privatskoler, således at elever og forældre havde krav på indsigt i f.eks. udmeldelsesårsager.

Ministeren.

Jeg synes, vi skal kigge på det enkelte barn. Jeg har været ude på friskoler i det ganske land, hvor man har taget børn ind med tunge handicap, og hvor man har sagt: Ja, vi har et begrænset budget på vores skole, men vi vil gerne tage imod det her barn og smide de penge i, det koster f.eks. at have en voksen på et enkelt barn hele tiden. Jeg har oplevet en omsorg rundtomkring, som ikke nødvendigvis bliver skrevet ned nogen steder. Og jeg vil bare sige til Socialdemokratiet, at skulle det være jer, der vinder magten – det håber jeg selvfølgelig ikke I gør – så lad nu være med at ødelægge alt det fine, der foregår rundtomkring på skolerne. Kig på det enkelte barn. Spørg, hvordan I kan hjælpe. Det vil være godt både for skolerne og for børnene.

Med det siger vi tak til såvel undervisningsministeren som spørgeren, hr. Troels Ravn.

Vi går videre til næste spørgsmål. Det er til transport-, bygnings- og boligministeren. Spørgsmålet stilles af hr. Henning Hyllested, Enhedslisten, og han har nu ordet for oplæsning af spørgsmålet.