Betænkning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 14. december 2018

1. Ændringsforslag

Socialdemokratiets, Enhedslistens, Alternativets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (DF, V, LA, RV og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (S, EL, ALT og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Såfremt ændringsforslagene ikke vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti

Socialdemokratiets, Enhedslistens, Alternativets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget ser Danmarks kollektive forsyningssektor som en afgørende del af svaret på, hvordan vi også fremadrettet skal sikre borgerne lave priser og tage de næste ambitiøse skridt mod den grønne omstilling. Vi skal derfor både videreudvikle og værne om vores fælles kollektive forsyningsløsninger. S, EL, ALT og SF er bekymrede for, at der med dette lovforslag er en risiko for, at en del af grundlaget for den kollektive danske fjernvarmesektor eroderer. Det er partiernes klare opfattelse, at lovforslaget som fremsat af regeringen på uhensigtsmæssig vis ændrer på de forudsætninger, som udbygningen af fjernvarme i nogle områder er truffet på baggrund af. For S, EL, ALT og SF er det afgørende, at der ikke skabes tvivl om grundlaget for allerede foretagne investeringer, og derfor kan S, EL, ALT og SF ikke stemme for lovforslaget i den nuværende form. S, EL, ALT og SF har stillet tre ændringsforslag, som skal forbedre forslaget og bl.a. sikre, at der er ro om og respekt for allerede foretagne investeringer.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (S, EL, ALT og SF):

1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. § 4, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen godkender projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg, idet investeringer i kollektive varmeforsyningsanlæg skal ses som et led i opfyldelsen af kommunalbestyrelsens opgave med at udføre varmeforsyningsplanlægning.««

[Investeringer i kollektive varmeforsyningsanlæg er et led i kommunalbestyrelsens opgave med varmeforsyningsplanlægning]

Til § 3

2) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 01. Loven berører ikke fjernvarmeområder, der inden den 1. januar 2019 er udlagt til kollektiv forsyning.«

[Eksisterende fjernvarmeområder omfattes ikke af loven]

3) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 02. Projektforslag vedrørende tilslutnings- og/eller forblivelsespligt, der er indleveret til kommunen inden den 1. januar 2019, skal godkendes efter de regler, der var gældende i tilslutningsbekendtgørelsen på indleveringstidspunktet.«

[Overgangsordning]

Bemærkninger

Til nr. 1

Af det fremsatte lovforslag fremgår følgende: »Lovforslaget forventes desuden at sikre et øget fokus på gennemførelsen af rentable projekter, da udbygningen med fjernvarme fremover kun vil ske, hvor varmeforsyningsvirksomheden vurderer, at der er en tilstrækkelig god forretningsmodel til, at man kan fastholde kunderne på markedsvilkår«. Det er imidlertid en afgørende præmis for gennemførelsen af de foreslåede ændringer i varmeforsyningsloven, at kollektiv varmeforsyning fortsat er at anse for en offentlig opgave, og at anlægsinvesteringer på dette område således anses for at opfylde et kommunalt formål.

Til nr. 2

Af det fremsatte lovforslag fremgår det ikke tydeligt, at ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligt kun berører nye fjernvarmeområder. For at sikre, at lovændringen ikke ændrer på de vilkår, der var gældende på tidspunktet for investeringen i eksisterende fjernvarmeområder, bør det derfor præciseres, at man ændrer reglerne for nye fjernvarmeområder, men beskytter de allerede foretagne investeringer, jf. også aftaleteksten side 11 i energiaftalen af 29. juni 2018: »Målet er en moderniseret varmesektor med omtanke for allerede foretagne investeringer, elforsyningssikkerheden og forbrugerne«.

Til nr. 3

I det fremsatte lovforslag lægges der op til en meget kort frist for at gennemføre igangværende projekter inden for de nuværende regler. Hvis et projektforslag ikke er godkendt af kommunalbestyrelsen inden den 1. januar 2019, vil det være de kommende regler, det skal sagsbehandles efter. Ændringsforslaget betyder, at det i stedet er indleveringstidspunktet, der er afgørende for, efter hvilke regler sagen skal behandles. Det sikrer en klar og sikker retsstilling både for myndigheden og ansøgeren. Den oprindelige formulering ville derimod betyde, at projekter, der allerede er indleveret til behandling i kommunen, som følge af en tilfældig sagsbehandlingstid hos myndigheden fik en ny og bebyrdende retsstilling. En sådan uklar retsstilling vil kun forværres, hvis retsstillingen desuden kunne ændres som følge af en sags hjemvisning til fornyet behandling i kommunen. Det ville skabe en vilkårlighed, da der ikke ville være årsagssammenhæng mellem årsagen til hjemvisningen (f.eks. fejl i den kommunale myndighedsbehandling) og ændring af sagens retsgrundlag. På den baggrund foreslås det, at projektforslag behandles efter det retsgrundlag, der var gældende, da forslaget blev indleveret til kommunens behandling, indtil projektforslaget har opnået en endelig afgørelse.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. november 2018 og var til 1. behandling den 5. december 2018. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og energi-, forsynings- og klimaministeren sendte den 19. september 2018 dette udkast til udvalget, jf. EFK alm. del - bilag 375 (folketingsåret 2017-18). Den 14. november 2018 sendte energi-, forsynings- og klimaministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 7 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 deputati?oner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 14 spørgsmål til energi-, forsynings- og klimaministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Mikkel Dencker (DF) Dorthe Ullemose (DF) Ib Poulsen (DF) Pia Adelsteen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Thomas Danielsen (V) fmd. Jacob Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Marcus Knuth (V) Carl Holst (V) Carsten Bach (LA) Villum Christensen (LA) Orla Østerby (KF) Bjarne Laustsen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Jens Joel (S) Kirsten Brosbøl (S) Lea Wermelin (S) nfmd. Karin Gaardsted (S) Søren Egge Rasmussen (EL) Øjvind Vilsholm (EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Christian Poll (ALT) Rasmus Helveg Petersen (RV) Ida Auken (RV) Pia Olsen Dyhr (SF) Trine Torp (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.