L 93 Forslag til lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

(Styrket fokus på omgangstonen på arbejdspladsen i sager om seksuel chikane og forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane).

Af: Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Ligestillingsudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 13-11-2018

Fremsættelse: 13-11-2018

Skriftlig fremsættelse (13. november 2018)

20181_l93_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (13. november 2018)

Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (Styrket fokus på omgangstonen på arbejdspladsen i sager om seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane)

(Lovforslag nr. L 93)

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

- I ligebehandlingslovens § 4 tilføjes en præcisering af, at lige arbejdsvilkår omfatter forbud mod seksuel chikane.

- I lovbemærkningerne præciseres det i den forbindelse, at der ikke ved vurderingen af, om der har fundet seksuel chikane sted bør lægges vægt på omgangstonen på arbejdspladsen.

- Ved fastsættelse af godtgørelser efter ligebehandlingslovens § 14 kan det tillægges vægt, at der har været tale om en krænkelse i form af seksuel chikane, og der lægges op til, at det gennemsnitlige godtgørelsesniveau forhøjes med en tredjedel.

Forslaget skønnes ikke at indebære statslige merudgifter.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige af betydning. Lovforslaget har ingen implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet af betydning.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.