Fremsat den 6. november 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark

(Udsøgning af målgrupper til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner)

§ 1

I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1507 af 6. december 2016, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 743 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

1. Efter kapitel 3 d indsættes:

»Kapitel 3 e

Udveksling af oplysninger med pensionsinstitutter til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum

§ 12 j. Et pensionsinstitut kan videregive CPR-numre på kunder til Udbetaling Danmark med henblik på, at Udbetaling Danmark udsøger kunder, som kan have behov for rådgivning i det enkelte pensionsinstitut om påvirkningen af indkomstafhængige ydelser, når kunden er eller kan blive omfattet af en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum i en obligatorisk arbejdsmarkedspension.

Stk. 2. Udbetaling Danmark anvender CPR-numrene til gennem registersamkøring at udsøge kunder, der selv modtager, eller hvis ægtefælle, samlever eller husstandsmedlem modtager en eller flere af følgende indkomstafhængige ydelser, hvor kundens indbetaling til aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum indgår i den personlige indkomst:

1) Økonomisk fripladstilskud efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge.

2) Økonomisk fripladstilskud efter lov om folkeskolen.

3) Kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

4) Folkepension og førtidspension efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

5) Boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.

Stk. 3. Kommunerne og Udbetaling Danmark har pligt til at stille oplysninger om ydelsesmodtagere, som nævnt i stk. 2, til rådighed for Udbetaling Danmarks registersamkøring.

Stk. 4. Udbetaling Danmark videregiver oplysninger til det enkelte pensionsinstitut om, hvilke kunder i pensionsinstituttet, der er identificeret i henhold til stk. 2. Udbetaling Danmark kan ikke videregive oplysninger til det enkelte pensionsinstitut om, hvilke ydelser, der modtages, og om hvem, der modtager dem.

Stk. 5. Pensionsinstitutterne og Udbetaling Danmark kan ikke anvende oplysninger fra registersamkøringen til andre formål end det, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 6. Staten afholder udgifter til administrationen af udsøgningsordningen efter stk. 1-5, gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 25.

Stk. 7. Det enkelte pensionsinstitut bestemmer selv, hvorvidt det ønsker at være tilmeldt udsøgningsordningen efter stk. 1-5.«

§ 2

Loven træder i kraft den 15. december 2018.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti indgik den 20. juni 2017 Aftale om flere år på arbejdsmarkedet. Aftalen understøtter, at det bedre kan betale sig at blive længere på arbejdsmarkedet.

Med lov nr. 1682 af 26. december 2017 om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love, blev der som følge af aftalen indført en række ændringer af aldersopsparingen, så den målrettes den pensionsopsparing, der foretages sidst i arbejdslivet. De ændrede regler, der trådte i kraft den 1. januar 2018, har gjort det muligt at indskyde større beløb på aldersopsparing sidst i arbejdslivet. Udbetaling af aldersopsparing fører ikke til indkomstaftrapning af folkepensionen og de ændrede regler udgør således et bidrag til en løsning af samspilsproblemet, således at det bedre kan betale sig at spare op til pension.

Det er regeringens, pensionsbranchens og arbejdsmarkedets parters ønske, at aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, i det følgende nævnt under samlebetegnelsen aldersopsparing, fremover i højere grad integreres i de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner.

Aldersopsparing kan imidlertid være en dårlig økonomisk disposition på kort sigt for nogle pensionskunder. Det skyldes at en øget indbetaling til aldersopsparing (set i forhold til, hvis indbetalingen sker til pensionsordninger med fradrags- eller bortseelsesret) påvirker indtægtsgrundlaget for beregning af visse sociale ydelser, fx boligstøtte, førtids- og folkepension, økonomisk fripladstilskud, og dermed kan føre til en reduceret ydelsesudbetaling.

Derfor kan pensionsinstitutterne ikke integrere aldersopsparingsproduktet i deres pensionspakke i de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner uden en målrettet rådgivningsindsats i forhold til kunder, der modtager indkomstafhængige sociale ydelser. Rådgivningsindsatsen er også relevant for kunder, der ikke selv modtager indkomstafhængige ydelser, men hvis indkomst påvirker en anden persons indkomstafhængige ydelse, fx hos en ægtefælle eller samlever.

For at opnå den forudsatte omlægning af arbejdsmarkedspensionerne er det således nødvendigt for pensionsinstitutterne, at kunne identificere de pensionskunder, der kan have behov for den mere målrettede rådgivningsindsats.

Dette forudsætter, at pensionsinstitutterne får adgang til oplysninger om, hvorvidt pensionskunden selv eller en eventuel ægtefælle, samlever eller et andet husstandsmedlem (afhængigt af hvilken ydelse, det drejer sig om) modtager indkomstafhængige ydelser, for at kunne rådgive om de nye indbetalingsmuligheder i aldersopsparingen.

Med forslaget foreslås etableret en it-løsning, der vil gøre det muligt at udsøge den nævnte målgruppe.

Det foreslås, at pensionsinstitutterne kan videregive CPR-numre på kunder til Udbetaling Danmark med henblik på, at Udbetaling Danmark udsøger kunder, som kan have behov for rådgivning i det enkelte pensionsinstitut om påvirkningen af indkomstafhængige ydelser, når kunden er eller kan blive omfattet af en aldersopsparing i en obligatorisk arbejdsmarkedspension.

Med forslaget vil pensionsinstitutterne og Udbetaling Danmark alene udveksle ikke-følsomme personoplysninger. Det er en væsentlig præmis, at pensionsinstitutterne ikke vil få adgang til oplysninger om konkrete ydelser, som kunden eller andre personer modtager, eller andre data. Pensionsinstitutterne får alene besked om, at en person, der i forvejen er kunde hos det pågældende pensionsinstitut er i målgruppen for rådgivning. Pensionsinstitutterne vil således udelukkende modtage et be- eller afkræftende svar på, om en person, der er kunde i det pågældende pensionsinstitut, er i målgruppen for rådgivning. Den videre dialog og rådgivning om aldersopsparing foretages af det enkelte pensionsinstitut.

Pensionsinstitutterne må ikke bruge oplysningerne til andre formål end rådgivning om aldersopsparing.

Lovforslaget understøtter således pensionsinstitutternes muligheder for at foretage den målrettede rådgivning, som er en forudsætning for, at pensionsinstitutter kan medvirke til at sikre, at befolkningens pensionsindbetalinger omlægges i overensstemmelse med hensigten i Aftale om flere år på arbejdsmarkedet, som et bredt flertal i Folketinget står bag, og som arbejdsmarkedets parter bakker op om.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 15. december 2018.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gældende ret

Lov om Udbetaling Danmark indeholder bestemmelser, der præciserer Udbetaling Danmarks muligheder og kompetence til at foretage registersamkøringer. Der er ikke i dag hjemmel til, at Udbetaling Danmark kan indhente, registrere, samkøre og videregive oplysninger til pensionsinstitutterne til brug for pensionsinstitutternes rådgivning af kunderne om påvirkningen af indkomstafhængige ydelser, når kunden er eller kan blive omfattet af en aldersopsparing, som er en del af en obligatorisk arbejdsmarkedspension. Obligatoriske arbejdsmarkedspensioner omfatter arbejdsgiveradministrerede firmapensioner og overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensioner.

Den 25. maj 2018 trådte Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) i kraft.

Databeskyttelsesforordningen finder efter forordningens artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Ved behandling forstås enhver aktivitet eller række af aktiviteter - med eller uden brug af automatisk behandling - som personoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse, jf. artikel 4, nr. 2.

De grundlæggende principper for behandling af personoplysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, og gælder for alle behandlinger af personoplysninger omfattet af forordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«), at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål (»formålsbegrænsning«) og at personoplysninger behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«).

Efter forordningens artikel 23, stk. 1, er der mulighed for ved lovgivningsmæssige foranstaltninger i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret at begrænse rækkevidden af de forpligtelser og rettigheder, der er omhandlet i artikel 12-22 og 34 samt artikel 5, for så vidt bestemmelserne heri svarer til rettighederne og forpligtelserne i artikel 12-22, når begrænsningerne respekterer det væsentligste indhold af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og er en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til en række nærmere oplistede hensyn. I artikel 23, stk. 1, litra e, nævnes således vigtige målsætninger i forbindelse med beskyttelse af Unionens eller en medlemsstats generelle samfundsinteresser, navnlig Unionens eller en medlemsstats væsentlige økonomiske eller finansielle interesser, herunder valuta-, budget- og skatteanliggender, folkesundhed og social sikkerhed, og i litra h nævnes kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner, herunder opgaver af midlertidig karakter, der er forbundet med offentlig myndighedsudøvelse i bl.a. de tilfælde, der er omhandlet i litra e.

Forordningens artikel 23, stk. 2, indeholder krav til de lovmæssige foranstaltninger, der fastsættes efter bestemmelsen i stk. 1. Navnlig skal enhver lovgivningsmæssig foranstaltning, der er omhandlet i stk. 1, som minimum, hvor det er relevant, indeholde specifikke bestemmelser vedrørende: Formålene med behandlingen eller kategorierne af behandling, kategorierne af personoplysninger, rækkevidden af de indførte begrænsninger, garantierne for at undgå misbrug eller ulovlig adgang eller overførsel, specifikation af den dataansvarlige eller kategorierne af dataansvarlige, opbevaringsperioder og de gældende garantier under hensyntagen til behandlingens karakter, omfang og formål eller kategorier af behandling, risiciene for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, og de registreredes ret til at blive underrettet om begrænsningen, medmindre dette kan skade formålet med begrænsningen.

Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger fremgår af forordningens artikel 6. Der kan blandt andet ske behandling af almindelige oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af artikel 6, stk. 1, litra c og e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling, herunder for andre specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i forordningens kapitel IX (artikel 85-91).

Efter forordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for behandlingen i henhold til stk. 1, litra c og e, fremgå af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret. Formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse. Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke bestemmelser med henblik på at tilpasse anvendelsen af bestemmelserne i forordningen, blandt andet de generelle betingelser for lovlighed af den dataansvarliges behandling, hvilke typer oplysninger der skal behandles, berørte registrerede, hvilke enheder personoplysninger må videregives til, og formålet hermed, formålsbegrænsninger, opbevaringsperioder og behandlingsaktiviteter samt behandlingsprocedurer, herunder foranstaltninger til sikring af lovlig og rimelig behandling såsom i andre specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i forordningens kapitel IX. EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret skal opfylde et formål i samfundets interesse og stå i rimeligt forhold til det legitime mål, der forfølges. Efter forordningen er det således muligt at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra c og e, vedrørende behandling på baggrund af en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse.

Efter databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, må behandling af personoplysninger finde sted, hvis mindst en af betingelserne i forordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.

For så vidt angår personnumre er det fastsat i forordningens artikel 87, at medlemsstaterne nærmere kan fastsætte de specifikke betingelser for behandling af et nationalt identifikationsnummer. Efter databeskyttelseslovens § 11, kan offentlige myndigheder behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer.

Forordningens artikel 13 og 14 indeholder regler om oplysningspligt for den dataansvarlige.

Det fremgår af forordningens artikel 13, stk. 1, at den dataansvarlige, ved indsamling af personoplysninger hos den registrerede, på tidspunktet for denne indsamling skal give den registrerede de oplysninger, der følger af bestemmelsens litra a-f. Den registrerede skal bl.a. have besked om, hvem der er dataansvarlig, om formålet med behandlingen, om eventuelle modtagere af oplysningerne m.v. Oplistningen i bestemmelsen er udtømmende. Derudover følger det af artikel 13, stk. 2, at den dataansvarlige skal give den registrerede en række yderligere oplysninger for at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling, herunder oplysning om indsigtsret og klageret m.v.

Artikel 14 indeholder en tilsvarende oplysningspligt, hvis personoplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede. Artikel 14, stk. 1 og 2, er i hovedparten identisk med, hvad der følger af artikel 13, stk. 1 og 2, men indeholder derudover krav om, at der skal gives oplysning om de berørte kategorier af personoplysninger, jf. artikel 14, stk. 1, og hvilken kilde personoplysningerne hidrører fra, jf. artikel 14, stk. 2.

Opdelingen i forordningen med en stk. 1, med oplysninger, der altid skal meddeles den registrerede og en stk. 2, med oplysninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling, betyder, at den dataansvarlige i medfør af artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 2, skal foretage en konkret vurdering af, om der skal gives den registrerede yderligere oplysninger, end hvad der allerede kræves af henholdsvis artikel 13, stk. 1, og artikel 14, stk. 1.

Det følger af forordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 4, om oplysningspligt, at hvis den dataansvarlige agter at viderebehandle personoplysningerne til et andet formål end det, hvortil de er indsamlet, giver den dataansvarlige, forud for denne viderebehandling, den registrerede oplysninger om dette andet formål og andre relevante yderligere oplysninger, jf. henholdsvis artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 2.

Efter artikel 14, stk. 5, litra c, finder artikel 14, stk. 1-4, ikke anvendelse, hvis en indsamling eller videregivelse er udtrykkelig fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

Den generelle sletteret følger af artikel 5, stk. 1, litra e, hvorefter personoplysninger skal opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles. Det fremgår af præambelbetragtning nr. 39, at for at sikre, at personoplysninger ikke opbevares i længere tid end nødvendigt, bør den dataansvarlige indføre tidsfrister for sletning eller periodisk gennemgang.

Det fremgår af fjerde præambelbetragtning til databeskyttelsesforordningen, at forordningen overholder alle de grundlæggende rettigheder og følger de frihedsrettigheder og principper, der anerkendes i EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder (Charteret), herunder respekten for privatliv og familieliv, hjem og kommunikation og beskyttelsen af personoplysninger. Det bemærkes i den forbindelse, at det af forklaringerne til artikel 7 i Charteret fremgår, at rettighederne i artikel 7 svarer til dem, der er sikret ved Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv, hjem og korrespondance. Endvidere fastsætter Charterets art. 52, stk. 3, at de bestemmelser i Charteret, som indeholder rettigheder svarende til dem, der er sikret ved EMRK, har samme betydning og omfang som i konventionen.

2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som følge af Aftale om flere år på arbejdsmarkedet blev der med lov nr. 1682 af 26. december 2017 om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love indført en række ændringer af aldersopsparingen, så den målrettes den pensionsopsparing, der foretages sidst i arbejdslivet. Udbetaling af aldersopsparing fører ikke til indkomstaftrapning af folkepensionen. Ændringerne sikrer tilskyndelse til pensionsopsparing i den del af arbejdslivet, hvor samspilsproblemet for fradragsberettigede pensionsordninger er størst, og hvor manglende tilskyndelse til pensionsopsparing kan bidrage til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Samspilsproblemet skyldes primært et samspil mellem egen pensionsopsparing og offentlige pensioner, idet udbetalinger fra private pensionsordninger normalt medfører en indkomstaftrapning af offentlige pensionsydelser. Indkomstaftrapningen betyder, at én krones ekstra udbetaling fra pensionsordninger efter skat fører til mindre end én krones indkomstfremgang, fordi de offentlige pensioner reduceres. Lovændringerne trådte i kraft d. 1. januar 2018.

En aldersopsparing er en pensionsordning, som kan oprettes som en individuel pensionsaftale eller som led i en arbejdsmarkedspension. Med de lovændringer blev beløbsgrænsen for indbetaling til aldersopsparing gjort aldersbetinget, således at beløbsgrænsen for hvor meget, der kan sættes ind på en aldersopsparing ikke længere er den samme for alle aldersgrupper. De nye regler medfører således, at personer, der har mere end 5 år til folkepensionsalderen, kan indbetale 5.100 kr. på aldersopsparing (2018-niveau). Fra og med det femte indkomstår før det indkomstår, hvor pensionsopspareren når folkepensionsalderen, kan der indbetales op til 46.000 kr. (2018-niveau). Dette beløb hæves gradvist til 51.100 kr. i 2023. Der henvises til lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 16 som fremsat, side 10-12.

Pensionsbranchen ønsker, at aldersopsparing fremover er en integreret del af de obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger med henblik på at medvirke til at udbrede ordningen. Aldersopsparing kan imidlertid være en dårlig økonomisk disposition på kort sigt for nogle pensionskunder, idet indbetalingen til aldersopsparing påvirker indtægtsgrundlaget for beregning af visse sociale ydelser (boligstøtte, førtids- og folkepension, økonomisk fripladstilskud og i visse tilfælde kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse) og medføre en reduceret ydelsesudbetaling.

Det skyldes, at indtægtsgrundlaget ved udbetaling af boligstøtte, førtids- og folkepension og økonomisk fripladstilskud opgøres på baggrund af ansøgerens og vedkommendes eventuelle ægtefælle/samlever eller andre husstandsmedlemmers skattepligtige indkomst, afhængigt af betingelserne i de enkelte ydelser. Indtægtsgrundlaget for udbetaling af disse ydelser opgøres med udgangspunkt i den skattepligtige indkomst. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget har det således betydning for indtægtens størrelse, om der indbetales til en fradragsberettiget pensionsordning. Ved beregning af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse trækkes lønindtægter fra i kontanthjælpen efter at indtægten er reduceret med udgiften til arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive obligatoriske pensionsbidrag. Indbetalinger til pensionsordninger, der er en del af en firmapension indgår derimod i opgørelsen af lønindtægten og kan påvirke størrelsen af kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse.

Indbetalinger til aldersopsparing er ikke fradragsberettigede, men udbetalingerne fra aldersopsparingen er til gengæld skatte- og afgiftsfri. Derfor vil et skift fra en fradragsberettiget pension, det vil sige en ratepension eller en livrente m.v., til en ikke fradragsberettiget aldersopsparing umiddelbart kunne betyde, at indtægtsgrundlaget for beregning af de indkomstafhængige ydelser bliver højere, hvilket vil kunne medføre en reduceret udbetaling af de nævnte ydelser.

Personer, der er eller bliver omfattet af en aldersopsparing som led i en obligatorisk arbejdsmarkedspension, skal derfor være opmærksomme på de økonomiske ændringer, indbetalinger til aldersopsparingen vil kunne medføre for eventuelle indkomstafhængige ydelser. Med de nye regler, hvor der kan indbetales et højt beløb fra og med det femte indkomstår før pensionsalderen, vil en eventuel stor indbetaling kunne påvirke størrelsen af de indkomstafhængige ydelser i endnu større grad end tidligere.

Pensionsinstitutterne ønsker derfor adgang til oplysninger om, hvorvidt der er kunder eller en eventuel ægtefælle, samlever eller et andet husstandsmedlem, der modtager de nævnte indkomstafhængige ydelser med henblik på at kunne rådgive kunderne om konsekvenserne ved at være eller blive omfattet af en aldersopsparing.

Der foreslås således etableret en it-løsning, hvor pensionsinstitutter kan videregive CPR-numre på kunder til Udbetaling Danmark med henblik på, at Udbetaling Danmark udsøger kunder, som kan have behov for rådgivning i det enkelte pensionsinstitut om påvirkningen af indkomstafhængige ydelser, når kunden er eller kan blive omfattet af en aldersopsparing i en obligatorisk arbejdsmarkedspension.

De nævnte indkomstafhængige ydelser, der indgår i udsøgningen vil være 1) økonomisk fripladstilskud efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, 2) økonomisk fripladstilskud efter lov om folkeskolen, 3) kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, 4) folkepension og førtidspension efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og 5) boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.

Der findes andre ydelser, der er påvirket af indkomst, fx i visse tilfælde børne- og ungeydelse samt børnetilskud til visse uddannelsessøgende. Disse foreslås ikke at indgå, idet udsøgningen er målrettet til de ydelser, der i væsentlig grad vil kunne påvirkes at en øget indbetaling til aldersopsparing.

Der foreslås fastsat snævre grænser for udveksling af data mellem Udbetaling Danmark og pensionsinstitutterne, således at der tages hensyn til privatlivets fred og hensynet til at minimimere databehandlingen. Databehandlingen vil derfor i alene medføre udveksling af ikke-følsomme personoplysninger - og således at pensionsinstitutterne ikke modtager oplysninger om de konkrete ydelser og ydelsesmodtagere.

Lovforslaget vil således indebære følgende: 1) Pensionsinstitutterne vil kunne videregive de relevante CPR-numre på pensionskunder til Udbetaling Danmark til brug for Udbetaling Danmarks udsøgning af den rigtige målgruppe, 2) Udbetaling Danmark vil kunne indhente oplysninger om tildeling af økonomisk fripladstilskud og udbetaling af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse fra kommunerne til brug for udsøgningen, og kommunerne forpligtes til at udlevere oplysningerne til dette formål, 3) Udbetaling Danmark får pligt til at stille egne oplysninger om modtagere af førtids- og folkepension samt boligstøtte til rådighed til brug for samkøringen, 4) Udbetaling Danmark skal registersamkøre pensionskundernes CPR-numre med oplysninger om de omhandlede ydelsesmodtageres CPR-numre med henblik på at finde ud af, om pensionskunden selv eller en eventuel ægtefælle, samlever eller et andet husstandsmedlem modtager de nævnte indkomstafhængige ydelser, og at 5) Udbetaling Danmark vil kunne give pensionsinstitutterne oplysninger på individniveau om, hvilke kunder, det enkelte pensionsinstitut har, som er i målgruppen for rådgivning om aldersopsparing.

Databehandlingen vil således ikke kun være begrænset til kunden, men også omfatte andre personer, fx en ægtefælle, en samlever eller et husstandsmedlem, afhængigt af hvilken ydelse, der er tale om. Det er nødvendigt, da kundens indtægt kan påvirke disse øvrige personers indkomstafhængige ydelser. Udsøgningen af, hvilke tredjeparter, det er relevant at indhente oplysninger om (ægtefælle, samlever eller husstandsmedlem), reguleres af de enkelte ydelseslove, hvoraf det fremgår, hvilke persongruppers indtægtsgrundlag, der indgår i beregningen af de enkelte ydelser.

Formålet med registersamkøringen er at udsøge den nævnte målgruppe for rådgivning bedst muligt, ud fra de registre, der er til rådighed i Udbetaling Danmark og som indhentes fra kommunerne.

Udbetaling Danmark vil i forhold til boligstøtte og folke- og førtidspension bruge fagsystemerne til at finde målgruppen. Det vil derfor være muligt at be- eller afkræfte om en given kunde selv modtager pension eller boligstøtte eller har en indkomst, der indgår i en pensions- eller boligstøtteberegning.

For så vidt angår kontanthjælp vil Udbetaling Danmark anvende civilstandsoplysninger i CPR til at udsøge kunder, der er gift med en kontanthjælpsmodtager og hvis indkomst indgår i beregningen af kontanthjælpen. Udbetaling Danmark vil kunne finde kunder, der selv er tildelt økonomisk fripladstilskud. For at finde kunder, der indgår i en anden persons tildeling af økonomisk fripladstilskud, vil Udbetaling Danmark anvende bopælsoplysninger i CPR. Der kan derfor være en lille målgruppe, der indgår i udsøgningen, selvom deres indkomst ikke indgår i tildeling af fripladstilskud, fx hvis kunden bor sammen med en logerende, der er tildelt økonomisk fripladstilskud. Omvendt vil der være en lille gruppe, der ikke bliver udsøgt som en del af målgruppen, selv om deres indkomst indgår i en anden persons tildeling af økonomisk fripladstilskud. Det vurderes, at denne metode er tilstrækkelig valid til at udsøge målgruppen.

For at skabe tryghed og gennemsigtighed om ordningen foreslås det, at det fremgår direkte af loven, at Udbetaling Danmark ikke kan videregive oplysninger til det enkelte pensionsinstitut om, hvilke ydelser, der udbetales og hvem, der er modtager af ydelsen. Der er således udelukkende tale om, at pensionsinstitutterne vil modtage et be- eller afkræftende svar på, om en person, der er kunde i det pågældende pensionsinstitut, er i målgruppen for rådgivning, idet personen selv eller en eventuel ægtefælle, samlever eller andet husstandsmedlem (afhængigt af hvilken ydelse, det drejer sig om) modtager indkomstafhængige ydelser. Det vil derfor som udgangspunkt fx ikke være muligt for pensionsinstitutterne at identificere hvem, der modtager ydelser.

Det vil være det enkelte selskab, der inden for rammerne af deres rådgivningsansvar vil skulle foretage rådgivningen.

Det foreslås videre, at det fremgår direkte af lovteksten, at pensionsinstituttet og Udbetaling Danmark ikke kan anvende de udvekslede oplysninger til andre formål end det, der foreslås i dette lovforslag.

Lovforslaget vil medvirke til at etablere en it-løsning, der understøtter, at pensionsinstitutterne kan bidrage til at løse den væsentlige samfundsmæssige opgave, det er at sikre befolkningens incitament til hensigtsmæssig pensionsopsparing og tilbagetrækning, gennem målrettet rådgivning af pensionskunderne. Dermed understøtter forslaget også, at de regler, som regeringen har vedtaget om aldersopsparing med henblik på at løse samspilsproblematikken, kan blive realiseret.

2.3 Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Lovforslaget har til formål at skabe en klar hjemmel til, at et pensionsinstitut kan videregive CPR-numre på kunder til Udbetaling Danmark med henblik på, at Udbetaling Danmark udsøger kunder, som kan have behov for rådgivning i det enkelte pensionsinstitut om påvirkningen af indkomstafhængige ydelser, når kunden er eller kan blive omfattet af en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum i en obligatorisk arbejdsmarkedspension. Der vil med forslaget ske databehandling i form af indhentelse, samkøring og videregivelse af ikke-følsomme personoplysninger.

Databehandlingen vil ske i henhold til national lov efter den foreslåede § 12 j, jf. nærmere nedenfor.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den behandling, der lægges op til, i overvejende grad vil være i overensstemmelse med forordningens artikel 5, litra b, vedrørende formålsbegrænsning.

Det kan dog ikke udelukkes, at Udbetaling Danmarks behandling af oplysninger om eksisterende ydelsesmodtagere ikke altid vil kunne rummes inden for rammerne af artikel 5, litra b. Beskæftigelsesministeriet har derfor valgt at udforme ordningen inden for rammerne af den særlige bestemmelse i artikel 23.

Med eksisterende ydelsesmodtagere menes der ydelsesmodtagere, der på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, allerede modtager en ydelse. Udbetaling Danmarks behandling af oplysninger i forhold til eksisterende ydelsesmodtagere kan derfor være uforenelig, da personer, der har søgt om en ydelse, ikke nødvendigvis forventer, at de oplysninger, som personen har afgivet i forbindelse med ansøgning om ydelsen, senere vil blive brugt til rådgivning om omlægning af pension.

Selv om der ikke er tale om egentlig markedsføring fra pensionsinstitutternes side, vil de eksisterende ydelsesmodtagere i flere tilfælde have afgivet oplysninger til brug for ansøgning om en ydelse på et tidspunkt, der ligger forud for Aftale om flere år på arbejdsmarkedet. Selv om behandling af oplysningerne til brug for udbetaling af de pågældende ydelser, og behandling til brug for relevant omlægning af pensionsordning i begge tilfælde forfølger en samfundsmæssig interesse, og i mange tilfælde kan siges ikke at være så væsentlige forskellige, at denne forskel i sig selv afskærer brug af oplysningerne til nye formål uden forudgående samtykke fra den registrerede, kan det ikke udelukkes, at der alligevel vil være situationer, hvor det vil være bedst stemmende med de databeskyttelsesretlige regler, at viderebehandlingen sker under iagttagelse af de særlige garantier, der stilles op i databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 2.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at en begrænsning af finalité-princippet i artikel 5 i forhold til eksisterende ydelsesmodtagere - i det omfang der vil være tale om en begrænsning - er nødvendig, da den foreslåede løsning er afgørende for den håndtering af samspilsproblemet i pensionssystemet i den sidste del af arbejdslivet, som et flertal i Folketinget er blevet enige om, og som arbejdsmarkedets parter bakker op om. Begrænsningen af finalité-prinicppet kan således ske i medfør af artikel 23, stk. 1, litra e.

Såfremt de pensionskunder, der kan have behov for målrettet rådgivning, ikke bliver identificeret som foreslået med denne løsning, kan det således stå i vejen for, at aldersopsparing integreres i arbejdsmarkedspensionerne for den hovedpart af kunderne for hvem, det er en fordelagtig økonomisk disposition. Der er desuden udelukkende tale om, at pensionsinstitutterne vil modtage et be- eller afkræftende svar på, om en person, der er kunde i det pågældende pensionsinstitut, er i målgruppen for rådgivning.

Det vil aldrig fremgå, hvilken specifik ydelse den pågældende person modtager, og oplysningerne må aldrig anvendes i markedsføringsøjemed af pensionsinstitutterne, men alene med henblik på, at den enkelte kunde opnår den bedst mulige pensionsprofil inden for pensionsinstituttets produktportefølje under hensyntagen til, at indbetalingen vil kunne påvirke indkomstafhængige ydelser for kunden selv eller andre personer, der modtager ydelser, hvori kundens indkomst indgår i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for ydelsen.

Formålet med behandlingen efter forslaget til § 12 j er, at understøtte hensigterne i Aftale om flere år på arbejdsmarkedet, således at der sker en øget anvendelse af aldersopsparing med henblik på håndtering af samspilsproblemet. Dette forudsætter reelt, at aldersopsparing bliver en integreret del af arbejdsmarkedspensionerne, hvor ordningen hidtil kun har været anvendt i meget begrænset omfang. Da aldersopsparing kan være en dårlig løsning på kort sigt for nogle pensionskunder, idet indbetalingen til aldersopsparing kan påvirke indtægtsgrundlaget for beregningen af visse sociale ydelser, er der behov for målrettet rådgivning af de kunder, som kan blive påvirket negativt.

Det er blevet overvejet, om formålet kan opnås via andre midler, det vil sige, om pensionsinstituttet vil kunne rådgive målgruppen om aldersopsparing på anden vis. Pensionsbranchen har oplyst, at pensionskunden erfaringsmæssigt kun i meget begrænset omfang reagerer, når de bredt modtager opfordringer fra pensionsinstitutterne til at tilvejebringe relevante oplysninger eller rette henvendelse med henblik på rådgivning. Pensionsinstitutterne ville derudover være nødt til at sende breve ud på månedsbasis, idet der er tale om løbende ydelser og dermed potentiale for nye kunder i målgruppen hver måned.

Da manglende rådgivning kan medføre utilsigtede konsekvenser for kunden selv eller andre personer, hvis ydelser påvirkes af kundens indkomst, vurderes forslaget således at være proportionalt og nødvendigt. Den foreslåede løsning vil styrke pensionsinstitutternes mulighed for at yde rådgivning til den nævnte målgruppe, da de kan kontaktes på et oplyst grundlag om, at indbetaling til aldersopsparing vil kunne påvirke en indkomstafhængig ydelse. Pensionsinstitutterne skal i henhold til § 5 i bekendtgørelse nr. 455 af 30. april 2018 om god skik for forsikringsdistributører (god skik bekendtgørelsen)i sin handelspraksis over for forbrugerne udvise god erhvervsskik, herunder yde rådgivning.

Efter forslaget til § 12 j, stk. 1-4, vil der blive indhentet, registreret, samkørt og videregivet almindelige oplysninger efter forordningens artikel 6. Det drejer sig om oplysninger om, hvilke personer der modtager økonomisk fripladstilskud, boligstøtte, folkepension, førtidspension, økonomisk fripladstilskud, kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Udvekslingen af oplysninger efter forslagets § 12 j, stk. 1-4, kan ske uden samtykke fra kunderne og ydelsesmodtagerne.

Det vurderes, at den foreslåede § 12 j udgør en national særregel for behandling af ikke-følsomme personoplysninger, og at der er mulighed for at indføre bestemmelsen i overensstemmelse med forordningen og dennes rammer for særregler om behandling af personoplysninger. Vurderingen heraf har taget udgangspunkt i de kriterier, som er anbefalet i betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen - og de retlige rammer for dansk lovgivning for så vidt angår indførelse af nye særregler for behandling af ikke-følsomme personoplysninger, jf. betænkningen (bind 1) s. 168 ff.

For så vidt angår den foreslåede § 12 j og behandlingen af ikke-følsomme personoplysninger i medfør heraf, er det vurderingen, at der er hjemmel hertil i forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandlingen er med til at indfri forudsætningerne om målretning af aldersopsparing, der følger af Aftale om flere år på arbejdsmarkedet, og behandlingen dermed er nødvendig af hensyn til en opgave i samfundets interesse.

I medfør af databeskyttelseslovens § 11 kan en offentlig myndighed behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig identifikation. Det vurderes, at pensionsinstitutternes videregivelse af kundeoplysninger (personnummer) kan ske i overensstemmelse med § 117 i lov om finansiel virksomhed, idet der med lovforslaget skabes en hjemmel til at videregivelsen kan ske.

Udbetaling Danmark og pensionsinstitutterne skal iagttage reglerne om sletning efter artikel 5, stk. 1, litra e, hvorefter personoplysninger skal opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt, at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles. Bestemmelsen forpligter således den dataansvarlige til at slette af egen drift. Det er op til den enkelte dataansvarlige at vurdere, hvor længe det er nødvendigt at opbevare oplysningerne ud fra det formål, som oplysningerne oprindelig blev indsamlet til. Udbetaling Danmark vil skulle overholde offentlighedslovens regler om dokumentationspligt og har pligt til at foretage arkivering efter arkivlovens regler. Disse regler kan have betydning for, hvor lang til Udbetaling Danmark skal opbevare oplysningerne.

Målgruppen for databehandlingen er i forslaget til § 12 j, stk. 1, afgrænset i overensstemmelse med princippet om formålsbegrænsning i forordningen. Det er således et kriterium, at kunden har eller vil kunne få aldersopsparing, der er bundet op på en obligatorisk arbejdsmarkedspension.

Ved registersamkøringen i Udbetaling Danmark vil der, udover kunden, også blive samkørt oplysninger om dennes eventuelle ægtefælle, samlever eller andet husstandsmedlem.

Efter forslaget til § 12 j, stk. 4, vil Udbetaling Danmark efter udsøgningen, videregive oplysninger til det enkelte pensionsinstitut om de relevante kunder, således at pensionsinstituttet kan rådgive kunden i overensstemmelse med formålet med bestemmelsen. Oplysningerne til pensionsinstituttet fra Udbetaling Danmark vil blive videregivet på et aggregeret niveau, idet de udstillede data fra Udbetaling Danmark til pensionsinstitutterne ikke må indeholde oplysninger om, hvilken ydelse person(erne) modtager, ydelsernes størrelse eller lignende. Der er således udelukkende tale om, at pensionsinstitutterne vil modtage et be- eller afkræftende svar på, om en person, der er kunde i det pågældende pensionsinstitut, er i målgruppen for rådgivning. Det vil derfor som udgangspunkt derfor heller ikke være muligt for pensionsinstitutterne at identificere, hvem der får en ydelse.

Udbetaling Danmark og pensionsinstitutterne vil alene udveksle ikke-følsomme personoplysninger.

For at garantere beskyttelse af de personoplysninger, der lægges op til at behandle i den foreslåede ordning, foreslås det, at det specifikt fremgår at lovteksten, at pensionsinstitutterne og Udbetaling Danmark ikke kan anvende oplysningerne fra registersamkøringen til andre formål end dem, der er omhandlet i lovforslaget. Med forslaget begrænses retten til at videreanvende oplysninger dermed, herunder til forenelige formål.

Derudover vurderes det, at dataudvekslingen vil ske på en sikker måde, idet udvekslingen af data sker mellem parter, der i forvejen er vant til at databehandle personoplysninger. Både Udbetaling Danmark og pensionsinstitutterne er i kraft af deres andre opgaver således vant til at håndtere store datamængder, herunder både almindelige og følsomme personoplysninger.

Det forudsættes, at det vil være et lille antal personer i Udbetaling Danmark, der vil have adgang til de data, der vil blive behandlet som følge af forslaget til bestemmelsen. Derudover har brancheorganisationerne Forsikring og Pension samt Finans Danmark tilkendegivet, at de forud for dataudvekslingens påbegyndelse vil udarbejde medlemsinformation, hvori de indskærper, at det videregivne data fra Udbetaling Danmark alene må bruges til rådgivning af kunder i overensstemmelse med lovforslaget og dermed fx ikke til brug for rådgivning om forsikringsforhold eller andet.

Det fremgår af § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at ansatte, bestyrelsesmedlemmer og en række andre personer, der er tilknyttet en finansiel virksomhed, herunder pensionsinstitutter, ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv bliver bekendt med. Bestemmelsen supplerer de generelle regler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 1, bestemmer, at finansielle virksomheder skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet. Bestemmelsen er udmøntet i god skik bekendtgørelsen, herunder § 4, stk. 1, som tilsiger, at en forsikringsdistributør, dvs. også et pensionsinstitut, skal handle redeligt og loyalt over for deres kunder.

Såfremt finansielle virksomheder overtræder anden særlovgivning, vil det også være en overtrædelse af reglerne om god skik. Det betyder bl.a., at såfremt et pensionsinstitut overtræder den foreslåede § 12 j, vil det ligeledes være en overtrædelse af god skik reglerne.

Finanstilsynet fører tilsyn med de finansielle virksomheders overholdelse af videregivelsesreglen i § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed samt god skik-reglerne i § 43, stk. 1, i god skik bekendtgørelsen. Finanstilsynet har mulighed for at påtale eller udstede påbud om, at virksomhederne skal undlade eller udføre en bestemt adfærd, såfremt virksomhederne overtræder reglerne, jf. § 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og § 40 i god skik bekendtgørelsen. I tilfælde af, at et pensionsinstitut undlader at efterkomme et påbud udstedt i medfør af § 40 i god skik bekendtgørelsen, kan pensionsinstituttet straffes med bøde, jf. § 41 i god skik bekendtgørelsen. Overtrædelse af § 117 kan endvidere straffes med bøde, jf. § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet tager dog i forbindelse med sin tilsynsvirksomhed ikke stilling til individuelle tvister mellem kunder og en finansiel virksomhed. Finanstilsynet har primært fokus på sager af mere generel karakter indenfor videregivelsesområdet og god skik området. Dette hænger også sammen med, at det som udgangspunkt alene er den finansielle virksomhed, der er part i Finanstilsynets afgørelser, jf. § 355, i lov om finansiel virksomhed.

Derudover vil Datatilsynet føre tilsyn med, om pensionsinstitutterne, Udbetaling Danmark og kommunerne overholder de databeskyttelsesretlige regler, herunder at dataudvekslingen sker inden for rammerne af den foreslåede bestemmelse.

Det er således Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede ordning på baggrund af de ovenfor beskrevne tiltag, såsom forbyggende foranstaltninger i form af muligheden for at for påtale og straf fra Finanstilsynet for overtrædelse af regler om god skik, krav om sikkerhedsforanstaltninger og begrænsningen af retten til at anvende oplysningerne fra registersamkøringen til andre forenelige formål, lever op til de krav, der er fastsat i forordningens artikel 23, stk. 2.

Udbetaling Danmark og kommunerne vil i medfør af oplysningspligten efter forordningens artikel 13 og 14, skulle underrette både nye og eksisterende ydelsesmodtagere. Nye ydelsesmodtagere vil i forbindelse med ansøgningen om ydelsen modtage orientering om, at der vil kunne ske registersamkøring efter den foreslåede § 12 j.

Eksisterende ydelsesmodtagere vil i medfør af artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 4, forud for registersamkøringen skulle oplyses om, at kommunerne og Udbetaling Danmark agter at viderebehandle personoplysningerne til et andet formål end det, hvortil de oprindeligt er indsamlet.

Det er Beskæftigelsesministeriet vurdering, at en begrænsning af forpligtelsen til at oplyse forud for registersamkøringen efter artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 4, er nødvendig, da det vurderes at være uforholdsmæssigt økonomisk byrdefuldt for kommunerne og Udbetaling Danmark at orientere de eksisterende ydelsesmodtagere inden samkøringen finder sted. De eksisterende ydelsesmodtagere vil blive orienteret hurtigst muligt. Forpligtelsen til at oplyse forud for registersamkøringen efter artikel 13, stk. 3 og artikel 14, stk. 4, kan således fraviges i medfør af databeskyttelseslovens § 22, stk. 2, nr. 5.

Pensionsinstitutterne vil ligeledes i overensstemmelse med forordningen skulle oplyse både nye og eksisterende kunderom, at der vil kunne ske registersamkøring af deres oplysninger efter den foreslåede § 12 j.

Udbetaling Danmark, kommunerne og pensionsinstitutterne er hver især ansvarlige for at opfylde oplysningspligten for de databehandlinger, de hver især er dataansvarlige for. Kommunerne skal således underrette underretter ydelsesmodtagere, der modtager økonomisk fripladstilskud samt kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Pensionsinstitutterne skal underrette kunderne i deres selskab. Og Udbetaling Danmarks skal underrette ydelsesmodtagere, der modtager folkepension, førtidspension og boligstøtte.

Ægtefæller, samlevere og andre husstandsmedlemmer, der indgår i udsøgningen af målgruppen og som hverken er kunder i det enkelte pensionsinstitut eller modtager en ydelse, er undtaget fra oplysningspligten, jf. forordningens artikel 14, stk. 5.

Det er Beskæftigelsesministeriets samlede vurdering, at behandlingen af oplysningerne kan finde sted inden for rammerne af forordningen og databeskyttelsesloven. Det er samtidig ministeriets vurdering, at den påtænkte behandling er nødvendig for, at pensionsinstitutterne kan give den nødvendige rådgivning til deres kunder om påvirkningen af indkomstafhængige ydelser, når kunden er eller kan blive omfattet af en aldersopsparing i en obligatorisk arbejdsmarkedspension. Behandlingen er således nødvendig for at varetage en opgave af væsentlig samfundsmæssige interesse, da løsningen vil være med til at indfri forudsætningerne om målretning af aldersopsparing, der følger af Aftale om flere år på arbejdsmarkedet.

Det vurderes således, at databehandlingen, der vil finde sted efter den foreslåede bestemmelse, sker til et legitimt formål, og at kravet om lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed efter forordningen anses for at være opfyldt.

Det vurderes videre, at behandlingen af personoplysningerne er tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.

Og endelig er der udtrykkeligt med forslaget foretaget præciseringer i hjemlen, der tydeliggør, at anvendelse af oplysningerne fra registersamkøringen ikke kan ske til andre formål end det, der fremgår af den foreslåede bestemmelse, således at der skabes sikkerhed for, at oplysningerne ikke senere viderebehandles til hverken forenelige eller uforenlige formål.

Pensionsinstitutterne, kommunerne og Udbetaling Danmark vil have selvstændigt dataansvar for hver deres del af behandlingen. Det vil sige, at pensionsinstitutterne fx er dataansvarlige for videregivelsen af CPR-numrene og håndteringen af de modtagne data fra Udbetaling Danmark, kommunerne er dataansvarlige for de data, de er forpligtede til at stille til rådighed til brug for registersamkøringen og Udbetaling Danmark er dataansvarlige i forhold til indhentelsen af data til brug for registersamkøringen, herunder egne data, samkøringen af oplysningerne og videregivelsen af datasættene til pensionsinstitutterne.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre administrative merudgifter for Udbetaling Danmark på 3,4 mio.kr. i udviklingsomkostninger samt øgede driftsomkostninger på 2,0 mio. kr. i 2019 og 1,7 mio. kr. årligt fra 2020 og frem. Driftsomkostningerne er afhængige af antallet af pensionskasser, der vil anvende løsningen. Staten afholder de anførte udgifter.

Lovforslaget har implementeringskonsekvenser for Udbetaling Danmark, idet Udbetaling Danmark skal udvikle en it-teknisk løsning til den foreslåede databehandling. Det forudsættes, at alle pensionsinstitutterne skal levere CPR-numrene til Udbetaling Danmark ved brug af samme standardiserede løsning. Såfremt et pensionsinstitut ønsker at blive koblet til løsningen, vil instituttet således skulle benytte den af Udbetaling Danmark og brancherne (Forsikring og Pension samt Finans Danmark) aftalte fremgangsmåde. Det forudsættes ligeledes, at der vil blive anvendt en aftalt løsning mellem Udbetaling Danmark og brancherne (Forsikring og Pension samt Finans Danmark) i forhold til dataudvekslingen parterne i mellem.

Lovforslaget medfører derudover omkostninger til udsendelse af orienteringsbreve til eksisterende ydelsesmodtagere i kommunerne, som er omfattet af lovændringen jf. § 12 j, stk. 2, på 0,1 mio. kr. i 2019. Lovforslaget medfører derudover afledte omkostninger for kommunerne til retning af deres it-systemer, således at nye ydelsesmodtagere orienteres om udveksling af data.

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for regioner.

Derudover vurderes lovforslaget ikke at have implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Udbetaling Danmark vil ikke kunne tilbyde en fuldautomatiseret it-teknisk løsning ved lovens ikrafttrædelse. Udvekslingen af data mellem Udbetaling Danmark og pensionsinstitutterne vil således i starten ske via manuel udveksling af oplysninger, fx fremsendelse af oplysningerne per sikkermail eller på anden tilsvarende sikker udvekslingsmåde. Anvendelse af Digital Post vil i den henseende være at betragte som en passende sikker foranstaltning til oversendelsen af CPR-numrene fra pensionsinstituttet til Udbetaling Danmark.

Det forventes, at pensionsinstitutter, der ønsker at gøre brug af løsningen i 2018 giver Udbetaling Danmark besked herom inden en bestemt dato, der er fastsat af Udbetaling Danmark.

De estimerede driftsomkostninger vil stige såfremt den midlertidige løsning også skal finde anvendelse i 2019. En ekstra kørsel vil koste omkring 0,2 mio. kr. pr. udtræk.

Den endelige fuldautomatiserede løsning forventes at være klar i 2. kvartal 2019.

Forslaget er i overensstemmelse med retningslinjerne for udarbejdelse af digitaliseringsklar lovgivning, idet løsningen understøtter, at Udbetaling Danmarks databehandling efter forslaget vil ske digitalt. Endvidere vil oplysningerne til brug for registersamkøringen blive indhentet fra offentlige registre m.v.

Forslagets økonomiske konsekvenser for 2018 optages på tillægsbevillingen for 2018.

De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes, at medføre konsekvenser for under 4 mio. kr. årligt. Det bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

De administrative konsekvenser for erhvervslivet består i, at pensionsinstitutterne skal videregive CPR-numre på de kunder, som er i målgruppen.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget i overvejende grad lever op til principperne for agil erhvervsrettet regulering, idet ministeriet har anlagt en helhedstænkende tilgang og efterlevet princippet om at sikre en brugervenlig digitalisering. Lovforslaget forhindrer dog, at den udvekslede data i medfør af den foreslåede bestemmelse, kan gøres tilgængelig for nye forretningsmodeller.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes derudover ikke at være relevante for denne ændringslov.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v. samtidigt med fremsættelsen af lovforslaget: Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeninger, ASE, ATP, BDO, Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Boligselskabernes Landsforening, CEPOS, Cevea, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk Kreditråd, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen, FDFA - Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/ Kim Stormly Hansen, Foreningen af kommunale sociale-, sundheds, og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen v/ Direktør Flemming Kosakewitsch, FSR - danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes brancheforening, Justitia, Jydske Grundejerforeninger, Kommunernes Landsforening (KL), Kommunernes Revision, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landforeningen for førtidspensionister, Landsdækkende banker, Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen SIND, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsstyret i Grønland, Ledernes Hovedorganisation, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Moderniseringsstyrelsen, Rigsombudet på Færøerne, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SAND, SEGES, Statsforvaltningerne, Statsforvaltningsdirektørerne, Udbetaling Danmark, Udviklingshæmmedes Landsforbund, Ungdomsboligrådet, Ældreboligrådet, Ældremobiliseringen og Ældresagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lov om Udbetaling Danmark indeholder bestemmelser, der fastsætter Udbetaling Danmarks muligheder og kompetence til at foretage registersamkøringer inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen. Der er ikke i dag fastsat regler om, at et pensionsinstitut kan videregive CPR-numre på kunder til Udbetaling Danmark med henblik på, at Udbetaling Danmark udsøger kunder, som kan have behov for rådgivning i det enkelte pensionsinstitut om påvirkningen af indkomstafhængige ydelser, når kunden er eller kan blive omfattet af en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum i en obligatorisk arbejdsmarkedspension.

Med lov nr. 1682 af 26. december 2017 om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love, blev der indført en række ændringer af aldersopsparingen, så den målrettes den pensionsopsparing, der foretages sidst i arbejdslivet.

Pensionsinstitutterne ønsker at medvirke til at udbrede ordningen, men ønsker i forlængelse af dette, samtidigt adgang til oplysninger om, hvorvidt kunden eller en eventuel ægtefælle, samlever eller et andet husstandsmedlem, afhængigt af, hvilken ydelse det drejer sig om, modtager indkomstafhængige ydelser med henblik på at kunne rådgive om konsekvenserne ved at være omfattet af en aldersopsparing.

Der foreslås derfor i § 12 j fastsat regler, der giver mulighed for, at Udbetaling Danmark og pensionsinstitutterne via en it-løsning kan udveksle oplysninger til dette formål.

Det foreslås i § 12 j, stk. 1, at et pensionsinstitut kan videregive CPR-numre på kunder til Udbetaling Danmark med henblik på, at Udbetaling Danmark udsøger kunder, som kan have behov for rådgivning i det enkelte pensionsinstitut om påvirkningen af indkomstafhængige ydelser, når kunden er eller kan blive omfattet af en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum i en obligatorisk arbejdsmarkedspension.

Bestemmelsen hjemler dels pensionsinstitutternes adgang til at videregive CPR-numre og dels formålet med Udbetaling Danmarks udsøgning.

Ved et pensionsinstitut forstås forsikringsselskaber, pensionsinstitutter eller pengeinstitutter m.v., der opretter ordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, jf. bekendtgørelse nr. 1370 af 21. december 2012 om beskatningen af pensionsordninger.

Pensionsinstitutterne kan udelukkende videregive oplysninger i form af kundernes CPR-numre, og alene i det omfang, at kunden er i målgruppen for rådgivning efter stk. 1.

Såfremt nogle pensionsinstitutter ikke benytter sig af muligheden for at videregive CPR-numre med henblik på at yde korrekt og relevant rådgivning, skal disse institutter på anden måde sikre, at de i overensstemmelse med god skik bekendtgørelsen yder en ordentlig rådgivning til deres kunder.

Idet lovforslaget tager sigte på udsøgning af målgrupper til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, vil det kun være pensionsinstitutter, der som led i en obligatorisk arbejdsmarkedspension tilbyder aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, der kan videregive CPR-numre.

Det vil sige, at pensionsinstituttet skal tilbyde aldersforsikring, jf. pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A eller supplerende engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A.

Disse produkter skal tilbydes som led i en obligatorisk arbejdsmarkedspension. Obligatoriske arbejdsmarkedspensioner omfatter både firmapensioner (frivillige og tvungne) og overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensioner. Pensionsinstitutterne kan således ikke videregive CPR-numre i forbindelse med individuelle pensionsordninger og frivillige indbetalinger til arbejdsmarkedspension, hvor medarbejderen selv bestemmer, hvor meget den pågældende vil indbetale, er således ikke omfattet af bestemmelsen.

Målgruppen er afgrænset til kunder, der er i målgruppen for rådgivning i det enkelte pensionsinstitut om påvirkningen af indkomstafhængige ydelser, når kunden er eller kan blive omfattet af en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, som er en del af en obligatorisk arbejdsmarkedspension.

Målgruppeudsøgningen er således afgrænset til kunder, der kan have brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum og fx ikke forsikringsforhold eller andet. Rådgivningen af kunden skal ses i sammenhæng med reglerne om de aldersdifferentierede grænser for indbetalingerne til aldersopsparing i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 2. pkt. Der henvises til lovforarbejderne, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 16 som fremsat, side 10-12. Målgruppen er således kunder, der kan have behov for rådgivning om, at indbetaling til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum i stedet for indbetaling til en fradragsberettiget pension kan forhøje indkomstgrundlaget for beretning af indkomstafhængige ydelser.

I målgruppen for rådgivningen kan fx være kunder, der allerede har en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum og hvor der sker ændringer, der medfører, at kundens indkomst kan påvirke kundens egen eller en anden persons indkomstafhængige ydelse, fx fordi en anden person i husstanden får tilkendt boligstøtte, eller hvis kundens ægtefælle bliver tilkendt folkepension. Der kan også være tale om kunder, som endnu ikke har en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, men som kan blive omfattet af ordningen, fordi det er en del af en obligatorisk arbejdsmarkedspension som følge af jobskifte. Og derudover kan målgruppen være en kunde, der har en fradragsberettiget pensionsordning, men som har mulighed for at skifte til en aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum.

Det er en betingelse, at indbetalingen til aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum kan påvirke indtægtsgrundlaget, der indgår i beregningen af indkomstafhængige ydelse. De nævnte indkomstafhængige ydelser, er nævnt i forslaget til stk. 2. Det drejer sig om 1) økonomisk fripladstilskud efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, 2) økonomisk fripladstilskud efter lov om folkeskolen, 3) kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, 4) folkepension og førtidspension efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og 5) boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.

Kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse vil alene indgå i udsøgningen, hvis det omhandler en firmapension, men ikke en kollektiv arbejdsmarkedspensionsordning, da det alene er indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum vedrørende firmapension, der kan påvirke indtægtsopgørelsen for disse ydelser. Pensionsinstitutterne skal derfor ved videregivelsen af CPR-numre til Udbetaling Danmark angive, hvorvidt de ønsker en udsøgning på kunder, der har en firmapension, en kollektiv arbejdsmarkedspension eller begge dele, ligesom det ved registersamkøringen skal være muligt at skelne mellem firmapensioner og kollektive arbejdsmarkedspensioner.

Det vil være det enkelte selskab, der inden for rammerne af deres rådgivningsansvar vil skulle foretage rådgivningen.

Det foreslås i § 12 j, stk. 2, at Udbetaling Danmark anvender CPR-numrene til gennem registersamkøring at udsøge kunder, der selv modtager eller hvis ægtefælle, samlever eller husstandsmedlem modtager en eller flere af følgende indkomstafhængige ydelser, hvor kundens indbetaling til aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum indgår i den personlige indkomst:

1) Økonomisk fripladstilskud efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge.

2) Økonomisk fripladstilskud efter lov om folkeskolen.

3) Kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

4) Folkepension og førtidspension efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

5) Boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.

Med forslaget til § 12 j, stk. 2, skabes der hjemmel til at Udbetaling Danmark ud fra de indhentede CPR-numre gennem registersamkøringen kan udsøge kunder, der selv modtager en af de nævnte indkomstafhængige ydelser eller hvis ægtefælle, samlever eller husstandsmedlem modtager en eller flere af de nævnte ydelser.

Udbetaling Danmark vil således kunne samkøre oplysninger vedrørende personer, der modtager økonomisk fripladstilskud efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, økonomisk fripladstilskud efter lov om folkeskolen samt kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik med CPR-oplysninger fra pensionsinstitutterne på de kunder i selskabet, der er i målgruppen, jf. forslaget til stk. 1. De nævnte ydelser administreres af kommunerne.

Derudover vil Udbetaling Danmark kunne samkøre oplysninger vedrørende personer, der modtager folkepension efter lov om social pension, førtidspension efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte med CPR-oplysninger fra pensionsinstitutterne på de kunder i selskabet, der er i målgruppen, jf. forslaget til stk. 1. De nævnte ydelser administreres af Udbetaling Danmark.

Databehandlingen vil ikke kun være begrænset til kunden, men også omfatte andre personer, fx en ægtefælle, en samlever eller et husstandsmedlem, afhængigt af hvilken ydelse, der er tale om. Det er nødvendigt, da kundens indtægt også vil kunne påvirke disse øvrige personers indkomstafhængige ydelser, hvis kundens indkomst ændres, som følge af indbetaling til en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum. Udsøgningen af, hvilke tredjeparter, det er relevant at indhente oplysninger om (ægtefælle, samlever eller husstandsmedlem), reguleres af de enkelte ydelseslove, hvoraf det fremgår, hvilke persongruppers indtægtsgrundlag, der indgår i beregningen af de enkelte ydelser, jf. nærmere nedenfor.

Økonomisk fripladstilskud til forældre med børn i dagstilbud, fritidshjem, SFO og klubtilbud m.v. er efter gældende regler indkomstafhængigt og gradueres efter husstandsindkomstens størrelse og husstandens sammensætning. Er den af forældrene, der har retten til fripladstilskuddet, gift eller lever i et ægteskabslignende samlivsforhold, skal ægtefællens eller samleverens indtægt medregnes i husstandsindkomsten ved beregningen af økonomisk fripladstilskud. Der henvises til § 43, stk. 1, nr. 2, § 63, stk. 1, nr. 2, og § 76, stk. 1, nr. 1, i lov om dag-, fritids og klubtilbud m.v. til børn og unge og § § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen samt tilhørende bekendtgørelser.

Hovedreglen efter lov om aktiv socialpolitik er, at ansøgerens og ægtefælles indtægter skal fratrækkes krone for krone i den beregnede kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Der henvises til § 30, stk. 1, i lov om aktiv social politik.

Folkepension og førtidspension efter lov om social pension samt førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, samt supplerende pensionstillæg (ældrecheck), varmetillæg, helbredstillæg og personlige tillæg påvirkes af indtægter. Folkepensionens grundbeløb nedsættes på baggrund af pensionistens indtægt ved personligt arbejde, der overstiger et fastsat fradragsbeløb. Pensionstillægget nedsættes på baggrund af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede supplerende indtægter, der overstiger fastsatte fradragsbeløb, efter der er bortset fra et beløb for pensionistens indtægt ved personligt arbejde.

Ældrecheck, varmetillæg og helbredstillæg, udbetales efter størrelsen af pensionistens personlige tillægsprocent og påvirkes også af pensionistens og dennes ægtefælle eller samlevers indkomst. Der henvises til kapitel 4 og 4 a samt § 72 d i lov om social pension og kapitel 4 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.

Beregningen af boligstøtte sker på grundlag af husstandsindkomsten. Husstandens indkomst er summen af husstandsmedlemmernes indkomster. Fra 1. januar 2019 vil børns indkomst og formue ikke længere indgå i beregningen af boligstøtte. Der henvises til § 8 i lov om individuel boligstøtte.

Oplistningen af ydelser i stk. 2, er udtømmende, hvorfor andre indtægtsafhængige ydelser, som fx børne- og ungeydelse, ikke indgår i målgruppen for rådgivning.

Det foreslås i § 12 j, stk. 3, at kommunerne og Udbetaling Danmark har pligt til at stille oplysninger om ydelsesmodtagere, som nævnt i stk. 2, til rådighed for Udbetaling Danmarks registersamkøring.

Bestemmelsen angiver dels, at kommunerne kan videregive oplysninger om økonomisk fripladstilskud efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, økonomisk fripladstilskud efter lov om folkeskolen samt kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik til Udbetaling Danmark og dels at kommunerne også har pligt til at videregive disse oplysninger. Kommunerne videregiver i forvejen disse oplysninger til kontrolformål til Udbetaling Danmark. Med bestemmelsen vil oplysningerne også blive videregivet til det formål, der er nævnt i forslaget til stk. 1.

Derudover vil Udbetaling Danmark som følge af bestemmelsen være forpligtet til at stille data til rådighed, om de ydelsesmodtagere, hvor Udbetaling Danmark har myndighedsansvaret for ydelserne, dvs. folkepension og førtidspension efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.

Det foreslås i § 12 j, stk. 4., 1. pkt., at Udbetaling Danmark videregiver oplysninger til det enkelte pensionsinstitut om, hvilke kunder i pensionsinstituttet, der er identificeret, jf. stk. 3.

Efter bestemmelsen er det kun oplysninger om kunderne i det institut, der har fremsendt CPR-numrene til brug for udsøgningen, der vil få en tilbagemelding om udsøgningen på de konkrete kunder i pensionsinstituttet. Oplysningerne kan således ikke videregives til andre pensionsinstitutter. Det foreslås i § 12 j, stk. 4, 2. pkt., at Udbetaling Danmark ikke kan videregive oplysninger til det enkelte pensionsinstitut om, hvilke ydelser, der modtages og om hvem, der modtager dem. Der er således udelukkende tale om, at pensionsinstitutterne vil modtage et be- eller afkræftende svar på, om en person, der er kunde i det pågældende pensionsinstitut, er i målgruppen for rådgivning. Det vil derfor som udgangspunkt heller ikke være muligt for pensionsinstitutterne at identificere, hvem af kunden selv eller en eventuel ægtefælle, samlever eller andet husstandsmedlem (afhængigt af ydelsen), der modtager ydelser.

Det foreslås i § 12 j, stk. 5, at pensionsinstitutterne og Udbetaling Danmark ikke må anvende oplysninger fra registersamkøringen til andre formål end det, der er nævnt i stk. 1.

Formålet er at anvende oplysningerne til at målrette rådgivningen til de kunder, der kan have behov for rådgivning om påvirkningen af indkomstafhængige ydelser, når kunden er eller kan blive omfattet af en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum i en obligatorisk arbejdsmarkedspension, jf. stk. 1. Dette betyder, at de oplysninger, som pensionsinstituttet modtager fra Udbetaling Danmark i medfør af stk. 4, alene kan benyttes til at kontakte de identificerede kunder, og i denne forbindelse rådgive om konsekvenserne ved at være eller blive omfattet af en aldersopsparing. Pensionsinstitutterne vil derfor ikke kunne bruge oplysningerne til andre formål end rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum.

Det fremgår af § 5 i bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører, at en forsikringsdistributør, herunder et pensionsinstitut, i sin handelspraksis over for forbrugeren skal udvise god erhvervsskik. Denne generalklausul medfører blandt andet, at pensionsinstitutterne er forpligtede til at rådgive deres kunder. En ordentlig rådgivning af kunder forudsætter, at rådgivningen baseres på et helhedskundesyn.

De oplysninger, som pensionsinstituttet efterfølgende modtager, f.eks. i den videre dialog med kunden på baggrund af henvendelsen vedr. målrettet rådgivning, er ikke omfattet af stk. 5. Disse oplysninger, som efterfølgende afgives af kunden selv, kan pensionsinstituttet således anvende til at rådgive kunden om andre produkter.

Udvekslingen af oplysninger efter § 12 j, stk. 1-5, kan ske uden samtykke fra kunden, ydelsesmodtagerne og andre personer, der indgår i databehandlingen med henblik på at kunne gennemføre udsøgningen.

Nye ydelsesmodtagere vil i forbindelse med ansøgningen om en ydelse blive orienteret om, at der vil kunne ske databehandling efter de nye regler. Eksisterende ydelsesmodtagere vil ligeledes blive orienteret om, at der vil kunne ske registersamkøring af deres oplysninger efter den foreslåede § 12 j.

Det forslås i § 12 j, stk. 6, at staten afholder udgifter til administrationen gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 25.

Efter § 25 i lov om Udbetaling Danmark dækker staten udgifterne til Udbetaling Danmarks opgaver på sagsområder, der overføres fra staten, gennem indbetaling af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Bidragene skal kunne afholdes inden for bevillingen til opgaven på finansloven for det år, som bidragene skal dække. Bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætter størrelsen af bidragene.

Udbetaling Danmarks registersamkøringer af oplysninger til brug for pensionsinstitutternes rådgivning af kunderne om påvirkningen af indkomstafhængige ydelser, når kunden er eller kan blive omfattet af en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, som er en del af en obligatorisk arbejdsmarkedspension, er en ny opgave og vil således ikke uden udtrykkelig henvisning til § 25 i loven blive omfattet af bestemmelsen om statslige administrationsbidrag.

Efter forslaget til § 12 j, stk. 7, 1. pkt., bestemmer det enkelte pensionsinstitut selv, hvorvidt de ønsker at være tilmeldt udsøgningsordningen, jf. stk. 1-6. Det er således frivilligt for det enkelte pensionsinstitut om de ønsker at gøre brug af ordningen.

Såfremt nogle pensionsinstitutter ikke benytter sig af muligheden for at videregive CPR-numre med henblik på at yde korrekt og relevant rådgivning, skal disse institutter på anden måde sikre, at de i overensstemmelse med god skik yder en ordentlig rådgivning til deres kunder.

Det forudsættes, at Udbetaling Danmark tilbyder én fælles standardiseret it-løsning inden for den økonomiske ramme. Udbetaling Danmark, Forsikring og Pension samt Finans Danmark kan i den forbindelse udarbejde fælles retningslinjer for anvendelsen af løsningen, herunder om fx hvordan pensionsinstitutterne tilmelder sig ordningen samt frister herfor, frister for oversendelse af CPR-numre til Udbetaling Danmark, svartider mv., således at arbejdsgange og processer bliver fælles for alle.

Der henvises endvidere til afsnit 2.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 15. december 2018.

Loven ikke gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet den lov, der foretages ændringer i ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov