Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 28. november 2018

1. Ændringsforslag

Der er stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag 1-5 og 8-12. Enhedslisten har stillet ændringsforslag nr. 6 til lovforslaget. Socialistisk Folkeparti har stillet ændringsforslag nr. 7 til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de under nr. 6 og 7 stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) vil redegøre for sin indstilling til lovforslaget og til de under nr. 1-5 og 7-12 stillede ændringsforslag ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme for det under nr. 6 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-6 og 8-12 stillede ændringsforslag. Hvis ændringsforslag nr. 6 bliver forkastet ved 2. behandling, vil mindretallet stemme for ændringsforslag nr. 7.

Et tredje mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-5 og 7-12 stillede ændringsforslag. Hvis ændringsforslag nr. 7 bliver forkastet ved 2. behandling, vil mindretallet stemme for ændringsforslag nr. 6.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

1) Titlen affattes således:

»Forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark og pensionsbeskatningsloven

(Udsøgning af målgrupper til brug for rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner)«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 11]

Til § 1

2) I den under nr. 1 foreslåede § 12 j ændres i stk. 1, 1. pkt., »kan« til: »skal, jf. stk. 7,«.

[Konsekvensændring, som følge af at tilmelding til udsøgningsordningen gøres obligatorisk for pensionsinstitutterne]

3) I den under nr. 1 foreslåede § 12 j indsættes i stk. 3 efter »stille«: »nødvendige ikkefølsomme«.

[Præcisering af, at Udbetaling Danmark og kommunerne kun må stille nødvendige ikkefølsomme personoplysninger om ydelsesmodtagere til rådighed for udsøgningen]

4) I den under nr. 1 foreslåede § 12 j indsættes i stk. 4, 1. pkt., efter »videregiver«: »ikkefølsomme«.

[Præcisering af, at Udbetaling Danmark kun må videregive ikkefølsomme personoplysninger til pensionsinstitutterne]

5) I den under nr. 1 foreslåede § 12 j ændres i stk. 4, 2. pkt., »kan« til: »må«.

[Præcisering]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT):

6) I den under nr. 1 foreslåede § 12 j indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Databehandlingen efter stk. 1-4 kræver forudgående samtykke fra ydelsesmodtageren og pensionskunden.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

[Indhentelse af samtykke, før der kan ske behandling af ydelsesmodtagernes og kundernes oplysninger]

Af et mindretal (SF):

7) I den under nr. 1 foreslåede § 12 j indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Udbetaling Danmark og kommunerne skal, forinden databehandlingen finder sted, oplyse ydelsesmodtagere, der er omfattet af stk. 2, om, at der vil kunne ske behandling af deres data som led i udsøgning af målgrupper, jf. stk. 1, medmindre den enkelte gør indsigelse mod databehandlingen inden for en frist på 2 uger. Oplysningerne om ydelsesmodtagerne må ikke behandles inden fristens udløb. Gør ydelsesmodtageren ikke indsigelse inden fristens udløb, anses det for at være et stiltiende samtykke til databehandlingen.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

[Indhentelse af stiltiende samtykke, før der kan ske behandling af ydelsesmodtagernes oplysninger]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

8) I den under nr. 1 foreslåede § 12 j ændres i stk. 5 »kan« til: »må«.

[Præcisering]

9) I den under nr. 1 foreslåede § 12 j affattes stk. 7 således:

»Stk. 7. Pensionsinstitutter, der udbyder aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, jf. stk. 1, har pligt sig til at tilmelde sig udsøgningsordningen efter stk. 1-5.«

[Tilmelding til udsøgningsordningen gøres obligatorisk for pensionsinstitutter]

10) I den under nr. 1 foreslåede § 12 j indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af udsøgningsordningen, jf. stk. 1-7, og regler om administrationen af aldersopsparing, der har betydning for de indkomstafhængige ydelser, der indgår i udsøgningen, jf. stk. 2.«

[Bemyndigelsesbestemmelse]

Ny paragraf

11) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1682 af 26. december 2017 og senest ved § 9 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages følgende ændring:

1. Efter § 22 C indsættes:

»§ 22 D. Beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret aldersopsparing, aldersforsikring eller supplerende engangssum, kan inden den 20. januar i det følgende kalenderår overføres til en arbejdsgiveradministreret ratepension eller pensionsordning med løbende udbetalinger hos samme pensionsudbyder, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Den indbetaling på ratepensionen eller pensionsordningen med løbende ydelser, der sker som led i overførslen, anses for sket på tidspunktet for indbetalingen til aldersopsparingen, aldersforsikringen eller den supplerende engangssum.

Stk. 2. Beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret ratepension eller pensionsordning med løbende udbetalinger, kan inden den 20. januar i det følgende kalenderår overføres til en aldersopsparing, aldersforsikring eller supplerende engangssum hos samme pensionsudbyder, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Den indbetaling på aldersopsparing, aldersforsikring eller supplerende engangssum, der sker som led i overførslen, anses for sket på tidspunktet for indbetalingen til ratepensionen eller pensionsordningen med løbende udbetalinger.««

[Overførsel af indbetalinger til aldersopsparing til ratepension? eller pensionsordning med løbende udbetalinger og omvendt]

Til § 2

12) Som stk. 2 og 3 indsættes:

»Stk. 2. Eksisterende modtagere af ydelser, der indgår i udsøgningen, jf. § 12 j, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark som affattet med denne lovs § 1, nr. 1, vil hurtigst muligt efter lovens ikrafttræden blive orienteret i overensstemmelse med artikel 13 og 14 i databeskyttelsesforordningen.

Stk. 3. § 01 har virkning for overførsler, der sker i kalenderåret 2018 eller senere.«

[Overgangsbestemmelse om frist for oplysning af eksiste?rende ydelsesmodtagere og virkningstidspunkt for muligheden for overførsel mellem forskellige pensionsordninger]

Bemærkninger

Til nr. 1

Lovens titel foreslås ændret som følge af ændringsforslag nr. 11, hvorefter der foreslås en ændring af pensionsbeskatningsloven.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det gøres obligatorisk for pensionsinstitutterne at være tilmeldt udsøgningsordningen efter bestemmelsens stk. 1-5. For nærmere bemærkninger herom henvises der til bemærkningerne til nr. 9.

Til nr. 3

Det præciseres, at der med den foreslåede løsning alene vil blive databehandlet nødvendige ikkefølsomme person?oplysninger, der er nødvendige for opfyldelse af formålet med ordningen.

Kommunernes og Udbetaling Danmarks pligt til at videregive og anvende oplysninger til registersamkøringen vil med forslaget alene omfatte nødvendige ikkefølsomme person?op?lysninger. Nødvendige oplysninger er primært oplysninger om personnumre og om, hvilken social ydelse den pågældende person er tilkendt. Der vil ikke blive videregivet oplysninger om grundlaget for tildeling af sociale ydelser. Forslaget vil også medføre, at det er i strid med bestemmelsen at videregive følsomme personoplysninger.

Det skal bemærkes, at der også vil ske behandling af personnumre, der betragtes som fortrolige oplysninger. Udbetaling Danmark og kommunerne vil med hjemmel i databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, og pensionsinstitutterne med hjemmel i databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1, kunne behandle oplysninger om personnumre.

Til nr. 4

Det præciseres, at der med den foreslåede løsning alene vil blive databehandlet ikkefølsomme personoplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af formålet med ordningen.

Der vil til det enkelte pensionsinstitut alene blive videregivet en be- eller afkræftelse på, hvorvidt en person, der er kunde i den pågældende pensionsinstitut, er i målgruppen for rådgivning om aldersopsparing.

Til nr. 5

Det præciseres, at Udbetaling Danmark ikke må videregive oplysninger til det enkelte pensionsinstitut om, hvilke ydelser der modtages, og om, hvem der modtager dem. Der er således udelukkende tale om, at pensionsinstitutterne må modtage et be- eller afkræftende svar på, om en person, der er kunde i det pågældende pensionsinstitut, er i målgruppen for rådgivning. Med forslaget gøres det tydeligt, at det ikke er i overensstemmelse med bestemmelsen, hvis der videregives andre typer af oplysninger.

Til nr. 6

Det foreslås, at Udbetaling Danmark og kommunerne, forinden databehandling kan finde sted, indhenter samtykke fra ydelsesmodtagerne til, at deres data kan indgå i udsøgningen efter forslaget til § 12 j. Ligeledes skal pensionsinstitutterne indhente samtykke fra pensionskunden til videregivelse af personnummeret til Udbetaling Danmark med henblik på at foretage udsøgningen. Samtykket skal afgives af kunden, inden pensionsinstituttet oversender personnummeret til Udbetaling Danmark.

Der kan således alene ske databehandling efter stk. 1-4, hvis den enkelte ydelsesmodtager og pensionskunde har givet samtykke hertil.

Det bemærkes, at en kunde samtidig kan være en ydelsesmodtager. I disse tilfælde skal der indhentes samtykke fra både pensionsinstituttet og den myndighed, som udbetaler ydelsen. Ydelsesmodtageren vil skulle give samtykke til behandlingen til både Udbetaling Danmark og kommunen, hvis personen modtager ydelser, der udbetales af begge myndigheder. En person vil således i visse tilfælde skulle afgive tre separate samtykker, før der kan ske behandling af den pågældendes oplysninger.

Samtykket skal opfylde betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 7 om samtykke.

Udbetaling Danmark og kommunerne skal alene indhente samtykke fra de ydelsesmodtagere, som har fået tilkendt ydelser, i forhold til eget myndighedsområde. Pensionsinstitutterne indhenter samtykke fra kunderne.

Forslaget vil betyde, at der ikke vil kunne gennemføres en udsøgning af målgruppen i 2018. Der vil skulle udarbejdes en ny tidsplan for implementeringen, idet ændringen kræver større it-tekniske tilretninger af Udbetaling Danmark og kommunernes it-systemer, der kan håndtere administra??tionen.

Det er beklageligt, at udsøgningen ifølge ministeren ikke kan gennemføres i 2018, men Enhedslisten finder det afgørende, at borgernes retssikkerhed med hensyn til beskyttelse af personoplysninger respekteres fuldt ud, og bemærker, at samspilsproblemet mellem aldersopsparing og sociale ydelser ikke er nyt, og at en tidligere fremsættelse af lovforslaget kunne have sikret, at udsøgningen kunne foretages i 2018.

Til nr. 7

Det foreslås, at ydelsesmodtagerne inden der kan ske behandling af oplysninger om ydelsesmodtagere, skal oplyses om, at deres data vil kunne indgå i en databehandling efter stk. 1-4, medmindre de gør indsigelse inden for 2 uger. Manglende indsigelse vil anses for at være et stiltiende samtykke til databehandlingen.

Nye ydelsesmodtagere vil blive orienteret om muligheden for at gøre indsigelse i forbindelse med tilkendelsen af ydelsen. Fristen for indsigelse vil løbe fra tidspunktet, hvor afgørelsen om tilkendekendelse af ydelse er kommet frem til borgeren. For så vidt angår eksisterende ydelsesmodtagere, vil disse blive oplyst om muligheden for at gøre indsigelse i et særskilt brev.

Udbetaling Danmark og kommunerne skal alene sende orienteringer til de ydelsesmodtagere, som har fået tilkendt ydelser, i forhold til eget myndighedsområde.

Såfremt der ikke gøres indsigelse inden for fristens udløb, vil dette blive anset som værende et stiltiende samtykke til databehandlingen.

Formålet med ændringsforslaget er at styrke borgerens retssikkerhed. I det foreliggende lovforslag kan samkøringen af registerdata mellem Udbetaling Danmark og pengeinstitutter ske uden borgerens samtykke. Med ændringsforslaget gives borgeren en indsigelsesret, således at borgeren kan afvise, at Udbetaling Danmark videregiver oplysninger til pengeinstitutter og pensionsselskaber om, at denne eller dennes samlever modtager forsørgelsesydelser. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at Udbetaling Danmark og kommunerne i medfør af oplysningspligten efter forordningens artikel 13 og 14 vil skulle underrette både nye og eksisterende ydelsesmodtagere. Med ændringsforslaget foreslås det, at nye og eksisterende ydelsesmodtagere, fra de bliver oplyst om muligheden for registersamkøring, har en indsigelsesret med frist på 2 uger. Forholder borgeren sig passivt og gør ikke brug af indsigelsesretten, vil dette være at betragte som stiltiende samtykke, men Udbetaling Danmark må ikke viderebehandle eller videregive borgerens oplysninger, før indsigelsesfristen er udløbet.

Til nr. 8

Det præciseres, at pensionsinstitutterne og Udbetaling Danmark ikke må anvende oplysningerne fra registersamkøringen til andre formål end dem, der er omhandlet i lovforslaget. Med forslaget gøres det tydeligt, at det vil være i strid med bestemmelsen, hvis oplysningerne videreanvendes af pensionsinstitutterne til andre formål, herunder til formål, der efter databeskyttelsesforordningen betragtes som forenelige.

De oplysninger, som pensionsinstituttet efterfølgende modtager, f.eks. i den videre dialog med kunden på baggrund af henvendelsen om målrettet rådgivning, er dog ikke omfattet stk. 5. Disse oplysninger, som efterfølgende afgives af kunden selv, kan pensionsinstituttet således anvende til at rådgive kunden om andre produkter. Pensionsinstituttets behandling af personoplysninger skal dog ske inden for databeskyttelsesforordningens rammer.

Til nr. 9

Det gøres obligatorisk for pensionsinstitutter, der som en del af en obligatorisk arbejdsmarkedspension eller firmapensionsordning udbyder aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, at være tilmeldt udsøgningsordningen efter bestemmelsens stk. 1-5.

Det vil ikke være muligt på frivillig basis at tilmelde sig udsøgningsordningen. Udsøgningsordningen er således alene tilgængelig for pensionsinstitutter, der som en del af en obligatorisk arbejdsmarkedspension (dvs. en overenskomstbaseret arbejdsmarkedspension eller arbejdsgiveradministreret firmapensionsordning) udbyder aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum. Det vil sige, at pensionsinstituttet som led i en obligatorisk arbejdsmarkedspension skal tilbyde aldersforsikring, jf. pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A, eller supplerende engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A.

Det skal bemærkes, at pensionsinstitutterne i overensstemmelse med god skik skal yde en fyldestgørende rådgivning af deres kunder. Finanstilsynet har således påpeget, at det i praksis forventes at blive særdeles vanskeligt for pen?sionsinstitutterne at godtgøre, at de på anden vis kan sikre en fyldestgørende rådgivningsindsats af deres kunder og dermed opfylde reglerne om god skik.

Da pensionskunder erfaringsmæssigt kun i meget begrænset omfang reagerer, når de modtager generelle opfordringer fra pensionsinstitutterne til f.eks. at rette henvendelse med henblik på rådgivning, er det yderst tvivlsomt, om der vil være nogen selskaber, der har tilstrækkelig god kontakt til deres kunder til at kunne rådgive tilstrækkeligt uden dataudsøgningsmuligheden.

På baggrund af Finanstilsynets tilkendegivelser er vurderingen, at det er overvejende sandsynligt, at pensionsinstitutter, der som en del af en obligatorisk arbejdsmarkedspension eller firmapensionsordning vælger at udbyde aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, i praksis vil være nødt til at benytte sig af udsøgningsordningen med henblik på at kunne opfylde god skik-reglerne.

Det er således den samlede vurdering, at selskaberne ikke har reel adgang til alternative løsninger af den i lovforslaget omhandlede rådgivningsopgave, og at det derfor vil være nødvendigt for pensionsinstitutterne at anvende løsningen for at kunne yde rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner.

Ved at gøre det obligatorisk for pensionsinstitutterne at være tilmeldt udsøgningsordningen sikres det, at det afspejles i lovforslaget, at den foreslåede ordning er i overensstemmelse med det databeskyttelsesretlige proportionalitetsprincip og dermed inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, og artikel 6, stk. 3, sidste punktum. De øvrige elementer, der ligger til grund for proportionalitetsafvejningen, er nærmere beskrevet i lovforslaget, men opsummeres kort i det følgende.

Formålet med forslaget er at understøtte de vigtige samfundsøkonomiske formål, der varetages i pensionssystemet. For at kunne udbrede aldersopsparing og dermed understøtte en hensigtsmæssig håndtering af samspilsproblemet i pensionssystemet er det dog nødvendigt, at pensionsinstitutterne kan rådgive den relevante målgruppe om konsekvenserne af indbetaling til aldersopsparing.

Den relevante målgruppe og dermed kredsen af de personer, der indgår i databehandlingen, er afgrænset, ud fra hvilke personer der vil kunne påvirkes af en kundes indbetaling til aldersopsparing - det vil sige kunden selv eller andre personer, der modtager sociale ydelser, der kan blive reduceret som følge af kundens indbetaling til en aldersopsparing.

Det skal understreges, at der kun vil ske udsøgning af samlevere, ægtefæller og husstandsmedlemmer, når det er relevant i forhold til formålet: at rådgive kunder, hvor en indbetaling til aldersopsparing kan påvirke kundens egen eller andres indkomstafhængige sociale ydelse. Det er således ikke alle samlevere, ægtefæller og husstandsmedlemmer, der vil indgå i databehandlingen, men kun de personer, der modtager en social ydelse, der har en direkte kobling til kundens indtægt som følge af de konkrete kriterier, der fremgår af de enkelte ydelseslove om indtægtsregulering.

Som der er redegjort for i lovbemærkningerne, kan der være en risiko for fejludsøgninger vedrørende økonomisk fripladstilskud, hvor der i få tilfælde kan blive udsøgt oplysninger vedrørende logerende. Det bemærkes hertil, at denne fejludsøgning kun gør sig gældende i forhold til økonomisk fripladstilskud, som udgør en meget lille del af den samlede udsøgning. Ydermere vil problemstillingen kun være relevant i en kortere periode, idet Udbetaling Danmark arbejder på at løse problemet hurtigst muligt.

Det er indgået som et væsentligt element i vurderingen, at Udbetaling Danmark og pensionsinstitutterne alene vil udveksle ikkefølsomme personoplysninger - og at den øvrige databehandling i øvrigt i Udbetaling Danmark og pensionsinstitutterne vil bestå i databehandling af ikkefølsomme personoplysninger.

Det er ligeledes en betingelse, at der ikke vil blive videregivet oplysninger til pensionsinstitutterne om, hvilken ydelse en person modtager. Der er således udelukkende tale om, at pensionsinstitutterne vil modtage et be- eller afkræftende svar på, om en person, der er kunde i det pågældende pensionsinstitut, er i målgruppen for rådgivning.

For at garantere en ekstra beskyttelse af de behandlede personoplysninger fremgår det specifikt af lovteksten, at pensionsinstitutterne og Udbetaling Danmark ikke må anvende oplysningerne fra registersamkøringen til andre formål end dem, der er omhandlet i lovforslaget. Med forslaget begrænses retten til at videreanvende oplysninger dermed, herunder til forenelige formål. Endvidere fremgår det specifikt af lovbemærkningerne, at pensionsinstitutterne ikke må bruge oplysningerne til andre formål end rådgivning om aldersopsparing. Såfremt et pensionsinstitut overtræder anden særlovgivning, vil det også være en overtrædelse af reglerne om god skik. Det betyder bl.a., at såfremt et pensionsinstitut overtræder den foreslåede § 12 j, herunder anvender oplysningerne til markedsføringsformål, vil det ligeledes være en overtrædelse af god skik-reglerne.

Det er blevet overvejet, om formålet med lovforslaget kan opnås på andre, i databeskyttelsessammenhæng mindre indgribende måder, herunder, om pensionsinstitutterne ville kunne rådgive målgruppen om aldersopsparing på anden vis. Det er på denne baggrund vurderingen, at en bred, ikkemålrettet rådgivning fra pensionsinstitutterne ikke vil kunne understøtte intentionerne om at udbrede aldersopsparing med henblik på håndtering af samspilsproblematikken. Den foreslåede løsning vil styrke pensionsinstitutternes mulighed for at yde rådgivning til den relevante målgruppe, der er omfattet af forslaget til § 12 j, stk. 1, da de enkelte personer i den udsøgte målgruppe vil kunne kontaktes på et oplyst grundlag.

Da manglende rådgivning kan medføre utilsigtede konsekvenser for kunden selv eller andre personer, hvis ydelser påvirkes af kundens indkomst, og da forslaget skal være med til at understøtte de vigtige samfundsøkonomiske formål, der varetages i pensionssystemet, vurderes forslaget at være proportionalt og nødvendigt.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den behandling, der lægges op til i lovforslaget, i overvejende grad vil være i overensstemmelse med forordningens artikel 5, stk. 1, litra b, vedrørende formålsbegrænsning. Ministeriet har imidlertid vurderet, at Udbetaling Danmarks behandling af oplysninger om eksisterende ydelsesmodtagere ikke altid vil kunne rummes inden for rammerne af artikel 5, stk. 1, litra b - dette skyldes, at en person, der har afgivet oplysninger til brug for ansøgning om en social ydelse, ikke nødvendigvis vil have en forventning om, at oplysningerne vil blive brugt til formål, der skal understøtte rådgivning om en mere hensigtsmæssig pensionsopsparing.

Beskæftigelsesministeriet har derfor valgt at udforme ordningen inden for rammerne af den særlige bestemmelse i databeskyttelsesforordningens artikel 23, der giver medlemsstaterne mulighed for ved lovgivningsmæssige foranstaltninger at begrænse rækkevidden af de forpligtelser, der er omhandlet i bl.a. artikel 5, herunder bestemmelsen om formålsbegrænsning. Enhver lovgivningsmæssig foranstaltning skal som minimum, hvor det er relevant, indeholde specifikke bestemmelser om en række nærmere oplistede hensyn. Viderebehandlingen vil dermed ske under iagttagelse af de særlige garantier, der stilles op i forordningens artikel 23, stk. 2.

Det skal understreges, at fravigelsen af kravet om formålsbestemthed alene vedrører eksisterende ydelsesmodtagere, da alle nye ydelsesmodtagere vil blive oplyst om formålet med behandlingen i den foreslåede ordning i forbindelse med indsamlingen af oplysningerne og dermed allerede ved indsamlingen af oplysningerne til brug for ansøgning om en social ydelse vil få en forventning om, at oplysningerne også vil blive brugt i den foreslåede løsning.

For så vidt angår de eksisterende ydelsesmodtagere, er der alene tale om en overgangsproblematik, der skyldes, at eksisterende ydelsesmodtagere ikke forud for databehandlingen i december 2018 vil være orienteret om, at de vil kunne indgå i den foreslåede udsøgning, og at ydelsesmodtagerne derfor ikke kan siges at have haft en forventning om den foreslåede videreanvendelse, da de afgav oplysninger til brug for ansøgning m.v. om ydelsen. Kommunerne og Udbetaling Danmark vil dog hurtigst muligt efter lovens ikrafttræden orientere eksisterende ydelsesmodtagere om den nye udsøgningsmulighed. Problematikken er som nævnt ikke relevant for nye modtagere af ydelser, som i forbindelse med ansøgningen vil blive orienteret om, at data vil kunne indgå i udsøgningen. For nærmere om oplysningspligten henvises der til bemærkningerne til nr. 12.

De garantier, der stilles med lovforslaget, er følgende:

- Formålet med behandlingen er begrænset til at angå udsøgning af målgruppen for rådgivning om aldersopsparing i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner.

- Pensionsinstitutterne vil alene modtage en be- eller afkræftelse på, om en kunde er i målgruppen for den omhandlede rådgivning, men aldrig oplysninger om, hvilken ydelse kunden eller en person i dennes husstand eventuelt modtager.

- Det er alene kommunerne og Udbetaling Danmark, der udveksler oplysninger om alle de omhandlede ydelsesmodtagere, og alene oplysninger om, hvilken ydelse personen modtager, ikke om grundlaget for tilkendelsen af ydelsen.

- Der vil således alene blive behandlet ikkefølsomme oplysninger i den foreslåede løsning.

- Udbetaling Danmark, kommunerne og pensionsinstitutterne håndterer i forvejen personoplysninger i stort omfang og er dermed bekendt med, hvilke databeskyttelsesretlige krav de skal leve op til.

- Videreanvendelse af personoplysninger fra samkøringen afskæres, således at de ikke må anvendes til andre formål, herunder formål, som i øvrigt måtte være forenelige. Der er her tale om en indskærpelse af de gældende databeskyttelsesretlige regler.

Det bemærkes i øvrigt, at Udbetaling Danmark og pensionsinstitutterne skal iagttage reglerne om sletning efter artikel 5, stk. 1, litra e, hvorefter personoplysninger skal opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt, at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles. Det er således op til den enkelte dataansvarlige at vurdere, hvor længe det er nødvendigt at opbevare oplysningerne ud fra det formål, som oplysningerne oprindelig blev indsamlet til.

Desuden vil Finanstilsynet have mulighed for at påtale eller udstede påbud om, at virksomhederne skal undlade eller udføre en bestemt adfærd, såfremt virksomhederne overtræder reglerne om god skik. I tilfælde af at et pensionsinstitut undlader at efterkomme et påbud udstedt i medfør af god skik reglerne, kan pensionsinstituttet straffes med bøde, jf. § 41 i god skik bekendtgørelsen.

Endelig vil Datatilsynet føre tilsyn med, om pensionsinstitutterne, Udbetaling Danmark og kommunerne overholder de databeskyttelsesretlige regler, herunder at dataudvekslingen sker inden for rammerne af den foreslåede bestemmelse.

Det er således samlet set Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede ordning på baggrund af de ovenfor beskrevne tiltag lever op til de krav, der er fastsat i forordningens artikel 23, stk. 2.

Til nr. 10

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af udsøgningsordningen og regler om administrationen af aldersopsparing, der har betydning for de indkomstafhængige ydelser, der indgår i udsøgningen, jf. stk. 2.

Der forventes fastsat regler om, at pensionsinstitutterne som minimum en gang årligt skal gøre brug af udsøgningsordningen. Derudover forventes der at blive fastsat regler om, at udsøgningen og rådgivning af kunder i målgruppen fra og med år 2019 sker, forud for at kunden påbegynder aldersopsparing i pensionsinstituttet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 11, hvor det foreslås, at der gives mulighed for, at pensionsinstitutterne kan foretage en skattemæssig flytning mellem aldersopsparing og fradragsberettigede pensionsordninger. Dette kan f.eks. være relevant, hvis kunden oprindelig er blevet flyttet til en aldersopsparing, fordi kunden på overflytningstidspunktet ikke var en del af målgruppen for den målrettede rådgivning.

Derudover kan der fastsættes andre regler om administrationen af aldersopspring, der har betydning for indkomstafhængige ydelser. Der vil kunne fastsættes regler med krav til både pensionsinstitutterne, Udbetaling Danmark og kommunerne.

Formålet med udsøgningsordningen er at sikre, at pen?sionskunderne eller ydelsesmodtagerne ikke påvirkes økonomisk negativt i forbindelse med modtagelse af visse indkomstafhængige ydelser. De nærmere regler fastsat efter bemyndigelsesbestemmelsen skal understøtte dette formål.

Reglerne vil skulle være i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven og skal i øvrigt ligge inden for lovforslagets rammer.

Til nr. 11

Lovforslaget muliggør, at det enkelte pensionsinstitut kan rette henvendelse til Udbetaling Danmark med henblik på at få oplysning om, hvorvidt en kunde eller en person i kundens husstand modtager en offentlig ydelse, jf. forslaget til § 12 j.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at oplysningen om sociale ydelser sætter pensionsinstituttet i stand til at yde passende rådgivning af kunden, således at kunden kan vælge ikke at indbetale til en aldersopsparing, hvis det kan påvirke udbetalingen af sociale ydelser.

Rådgivning skal forstås i bred forstand, idet pensionsinstitutterne som led i en passende rådgivning vil kunne flytte sådanne indbetalinger på aldersopsparing til ratepension eller pensionsordning med løbende udbetalinger, herunder livrente. Den omvendte situation vil også kunne forekomme, idet pensionsinstitutterne vil kunne flytte indbetalinger på ratepension eller pensionsordning med løbende udbetalinger til aldersopsparing, hvis oplysningen om, at man ikke modtager sociale ydelser, peger på, at det er fordelagtigt for kunden at indbetale til aldersopsparing i stedet for ratepension eller livrente m.v.

Imidlertid er en sådan flytning som udgangspunkt ikke mulig, idet den efter pensionsbeskatningsloven vil blive anset henholdsvis som en udbetaling fra aldersopsparingen, der vil kunne være afgiftspligtig med 20 pct., en udbetaling fra ratepensionen eller livrenten, der er afgiftspligtig med 60 pct. En flytning, der ikke anses som en udbetaling, kan principielt kun komme på tale, hvis indbetalingen beror på en åbenlys fejl, og i givet fald kun efter tilladelse fra skatteforvaltningen.

I den konkrete situation betyder det, at pensionsinstitutterne ikke vil kunne anvende oplysningen om sociale ydelser i relation til indbetalinger til aldersopsparing, der er sket tidligere på året, fordi overførsel til en ratepension eller livrente m.v. med virkning for dette år vil blive anset som en udbetaling fra aldersopsparingen, der vil kunne være afgiftspligtig med 20 pct. Pensionsinstitutterne vil tilsvarende ikke kunne anvende oplysningen om sociale ydelser i relation til indbetalinger til ratepension eller livrente m.v., der er sket tidligere på året, fordi overførsel til en aldersopsparing med virkning for dette år vil blive anset som en udbetaling fra ratepensionen eller livrenten m.v., der vil være afgiftspligtig med 60 pct.

Afgiftspligten ved flytning af indbetalingen til henholdsvis aldersopsparing, ratepension eller livrente m.v., indebærer dermed, at en oplysning fra Udbetaling Danmark om, hvorvidt der er personer i den pågældende kundes husstand, der modtager indkomstafhængige offentlige ydelser, ikke altid kan bruges som forudsat i lovforslaget.

På den baggrund foreslås det for det første, at beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret aldersopsparing, aldersforsikring eller supplerende engangssum, inden den 20. januar i det følgende kalenderår kan overføres til en arbejdsgiveradministreret ratepension eller pensionsordning med løbende udbetalinger hos samme pensionsudbyder, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Det bemærkes, at den 20. januar er pensionsinstitutternes indberetningsfrist for pensionsindbetalinger, der er sket i det forgangne kalenderår.

Det foreslås i den forbindelse, at den indbetaling til ratepension eller en pensionsordning med løbende udbetalinger, der sker som led i overførslen fra aldersopsparingen til ratepensionen eller pensionsordningen med løbende udbetalinger, anses for sket på tidspunktet for indbetalingen til aldersopsparingen. Det betyder, at den indbetaling til ratepension eller en pensionsordning med løbende udbetalinger, der sker som led i overførslen fra aldersopsparing, er bortseelsesberettiget på det tidspunkt, hvor der skete indbetaling til aldersopsparingen - uanset om overførslen sker i perioden fra den 1. januar til den 20. januar i det efterfølgende kalenderår.

Forslaget indebærer, at pensionskunden (i skattemæssig forstand) samlet set stilles, som om at pensionsindbetalingen var foretaget direkte til ratepensionen eller pensionsordningen med løbende udbetalinger. Det betyder også, at i det omfang overførslen sker til en ratepension, vil det overførte beløb indgå i opgørelsen af, om loftet for indbetaling til ratepension på 54.700 kr. (2018) er overskredet.

Det foreslås for det andet, at beløb, der i løbet af kalenderåret er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret ratepension eller pensionsordning med løbende udbetalinger, inden den 20. januar i det følgende kalenderår kan overføres til en arbejdsgiveradministreret aldersopsparing, aldersforsikring eller supplerende engangssum hos samme pensionsudbyder, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling af ratepensionen eller pensionsordningen med løbende udbetalinger.

Det foreslås i den forbindelse, at den indbetaling til aldersopsparingen, der sker som led i overførslen fra ratepensionen eller pensionsordningen med løbende udbetalinger til aldersopsparingen, anses for sket på tidspunktet for indbetalingen til ratepensionen eller pensionsordningen med løbende udbetalinger. Det betyder, at den indbetaling til aldersopsparing, der sker som led i overførslen fra ratepension eller en pensionsordning med løbende udbetalinger, medregnes til pensionsopsparerens skattepligtige indkomst på det tidspunkt, hvor der skete indbetaling til ratepensionen eller pensionsordningen med løbende udbetalinger - uanset om overførslen sker i perioden fra den 1. januar til den 20. januar i det efterfølgende kalenderår.

Forslaget indebærer, at pensionskunden samlet set stilles, som om at pensionsindbetalingen var foretaget direkte til aldersopsparingen.

Til nr. 12

Det foreslås med § 2, stk. 2, at eksisterende modtagere af ydelser, der indgår i udsøgningen, jf. § 12 j, stk. 2, hurtigst muligt efter lovens ikrafttræden vil blive orienteret i overensstemmelse med artikel 13 og 14 i databeskyttelsesforordningen.

Bestemmelsen er en fravigelse af databeskyttelsesforordningens tidsfrister for opfyldelse af oplysningspligten for eksisterende ydelsesmodtagere. Eksisterende ydelsesmodtagere vil således blive orienteret hurtigst muligt efter iværksættelse af samkøringen, men ikke inden for de tidsfrister, som forordningen opstiller for opfyldelse af oplysningspligten.

Overgangsbestemmelsen er udarbejdet inden for ram?merne af artikel 23, der giver medlemsstaterne mulighed for ved lovgivningsmæssige foranstaltninger at begrænse rækkevidden af de forpligtelser, der er omhandlet i bl.a. artikel 13 og 14. Fravigelsen vil dermed ske under iagttagelse af de særlige garantier, der stilles op i forordningens artikel 23, stk. 2.

Det skal understreges, at der alene vil ske en fravigelse af, hvornår orienteringen skal ske, men ikke en generel fravigelse af oplysningspligten.

Fravigelsen er ikke relevant for nye ydelsesmodtagere, da de i forbindelse med ansøgningen vil blive orienteret om, at deres data vil kunne indgå i udsøgningen af kunder.

Foruden de garantier, der fremgår af bemærkningerne til nr. 9, stilles der følgende garantier:

- Der er ikke tale om en fravigelse af oplysningspligten generelt, men alene fravigelse af, hvornår orienteringen senest skal finde sted.

- Der er tale om en overgangsproblematik, som ikke vil få virkning for fremtiden, men alene i forbindelse med opstart af den foreslåede udsøgningsordning, hvor der vil opstå en forsinkelse af opfyldelse af oplysningspligten.

- De eksisterende ydelsesmodtagere vil blive orienteret hurtigst muligt.

Alle berørte personer vil dermed blive orienteret om muligheden for, at deres oplysninger kan blive samkørt efter forslaget til § 12 j. I forhold til eksisterende ydelsesmodtagere vil opfyldelsen af oplysningspligten dog blive forsinket. Pensionsinstitutterne vil ligeledes i overensstemmelse med forordningen skulle oplyse både nye og eksisterende kunder om, at der vil kunne ske registersamkøring af deres oplysninger efter den foreslåede § 12 j.

Det foreslås med § 2, stk. 3, at muligheden for overførsel af indbetalinger til aldersopsparing til ratepension eller pensionsordning med løbende udbetalinger og omvendt, uden at det betragtes som en afgiftspligtig udbetaling, får virkning for overførsler, der sker i kalenderåret 2018 eller senere.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. november 2018 og var til 1. behandling den 16. november 2018. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 6. november dette udkast til udvalget, jf. L 87 - bilag 1. Den 12. november 2018 sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget. Den 13. november 2018 sendte beskæftigelsesministeren et supplerende høringsnotat til udvalget.

Teknisk gennemgang

I forbindelse med udvalgsbehandlingen har udvalget den 21. november 2018 afholdt en teknisk gennemgang af lovforslaget med beskæftigelsesministeren og Beskæftigelsesministeriet.

Ekspertmøde

I forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget har udvalget den 27. november 2018 afholdt et ekspertmøde med deltagelse af repræsentanter fra Forsikring & Pension.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 14 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf 7 er besvaret ved betænkningsafgivelse. 7 spørgsmål vil blive besvaret inden 2. behandling.

Bent Bøgsted (DF) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Karina Adsbøl (DF) Marlene Harpsøe (DF) Jeppe Jakobsen (DF) Hans Andersen (V) Peter Juel-Jensen (V) Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Anni Matthiesen (V) Martin Geertsen (V) Joachim B. Olsen (LA) Laura Lindahl (LA) Erik Lund (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Jan Johansen (S) Henning Hyllested (EL) Christian Juhl (EL) Finn Sørensen (EL) Julius Graakjær Grantzau (ALT) Torsten Gejl (ALT) Rasmus Helveg Petersen (RV) Karsten Hønge (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.